MaybeBaby skriver:
Ja, jeg er jo så gravid 10+2 og lad os da lige juble lidt sammen over dette *Indsæt fanfare* 
Men når vi så har sagt det til de nærmeste her de sidste par dage, så var der i samme sætning som tillyyyyykke også lige den lille hyggelige bemærkning om, "jamen så skal vi jo både til barnedåb og bryllup." Eller "Hvornår skal I så giftes"
Ja undskyld mig, at jeg er så egoistisk, at en bryllupsdato ikke skal sættes pga. en baby! Vi er ikke engang forlovet endnu! 
Mange bliver helt forskrækket, når jeg pænt siger, at jeg altså ikke har tænkt mig at blive gift på rådhuset og heller ikke i forbindelsen med barnedåben. Min kollega himlede op om, at hun først blev gift på rådhuset, da hun ventede det første barn, og så havde de stort hvidt bryllup her i sommers. Og det var sådan man burde gøre det.
Er jeg latterlig egoistisk, fordi jeg vil have drømmebrylluppet og kun vil giftes den ene gang - i kirken i hvidt uden graviditetsvægt?
Og at barnet er så gammelt, at det kan komme på "ferie" ved min søster og svoger, mens vi tager afsted på en mini elskovs-bryllupsrejse!
Og jeg ved at giftermål sikrer faderens rettigheder til barnet eller lign., men er der nogle, der helt præcis ved hvad fordelene er ved at blive gift. Altså for far og barn?
/Mette - der dog uden at tøve ville sige ja til manden i sit liv ligegyldigt, hvornår han spørg! 
Jeg har det præcis som dig! 
I starten ville jeg gerne giftes på rådhus, bare for at der var styr på det praktiske, men jeg er rigtig glad for vi ikke har gjort det.
Vi har i stedet været hos advokat og få oprettet et gensidigt testamente, så vi arver mest muligt fra hinanden, istedet for at vores barn arver en hel masse hvis vi dør mens det er umyndigt. (sådan ser det ud foreløbigt, testamentet skal rettes til)
Vi ejer ikke noget, bortset fra en bil, så vi får lavet krydslivsforsikring på hinanden, som ikke beskattes og som barnet ikke skal arve.
Hold på Jeres, og bliv gift, når tiden, pengene og lysten er der! 
Anne - som også siger ja uden tøven den dag hun blvier friet til!