når man spørger lilja hvor gammel hun er, råber hun 'SO!' og holder begge pegefingre frem. luca laver en lille sejrsdans ved siden af.
jeg vil ikke andet med det her end at forundres offentligt over hvordan det kunne ske, at jeg var så heldig og få de to sødeste piger i verden. forstår det stadig ikke nogengange!
har lige været inde på det gamle navlestreng for at se hvad jeg skrev for præcis to år siden i dag, hvor jeg var 38+0 (mærkeligt at være derinde - billederne virker stadig ikke!). nå, men det lød (bl.a) sådan her:
jeg har hele dagen prøvet ikke at tænke på at jeg imorgen er mor til to. det er simpelthen for abstrakt. hvilket ikke rigtig giver mening når man tænker på al den tid jeg har haft til at vænne mig til konceptet. men nu, hvor aftentide er ved at trænge sig på, kan jeg godt mærke at jeg ikke kan lade som ingenting ret meget længere. jeg er rædselsslagen.
og ud kom de, kl. 10:16 og 10:17, på en solrig vintertirsdag.
fantastisk
Anmeld