Hvordan stoppede jeres børn med sutten??
Nu har jeg lagt mærke til, at grunden til at min søn vågner 1-4 gange om natten, er pga at han ikke kan finde sutten. Tænkte om det var tid til at ta den fra ham, så han ikke skulle lede efter den mere. Han bliver 3 år her til maj...
Men hvordan stopper man med sutten? Skal man bare være hård eller skal man ta det stille og roligt?
Har i et stykke tid sagt at han kun må bruge sutten når han skal sove eller er meget ked af det. Men synes ikke at det har hjulpet så meget. Han vil stadig gerne ha den hele tiden.
Men vi har snakket med ham om at vi kunne sende alle han`s sutter med en båd. Men ved ikke om han forstå, at de ikke kommer tilbage.
Føler mig meget på bard bund her. Håber der er nogen der ude som kan fortælle hvordan i gjorde
På forhånd mange tak...
Vi gjrode det et par måneder før børnehavestart (og et par måneder før hun fuldte 3) Hun var meget sutte glad og frygtede det værste, men det gik over alt forventning.
Et par dage før snakkede vi om at nu skulle det være slut med sut.
Så samlede vi alle sutterne og bandt et brev rundt om og tog til suttetræet. Her var hun med til at sætte dem på plads. Da hun kom hjem havde suttefeen sat en masse gaver udenfor vores dør i bytte for sutterne.
HUn var lidt ked og svær at putte i to dage (der gik ca 1 time) og den 3 dag spurgte hun kort efter dem og det samme 4 dage og siden har hun ikke nævnt dem. Vi sagde til hende at sutter kun var til babyer og nu var hun jo en stor pige. Så det gik hun rundt og sagde (nu er jeg en stor pige) Vi havde samtidig et par uger før smidt bleen og så synes hun, at hun var endnu mere en stor pige nu hvor der hverken var ble eller sut.
Ps for os var det meget vigtigt at vi ikke havde en enste sut, fordi vi ikke ønskede at hun skulle have den efter vi havde afleveret den (for så skulle man jo til det hele en gang til, så det så vi bare som af udskyde pinen) Men det var nu heller ikke så slemt på noget tidspunkt, så hvis vi havde haft en sut havde vi heller ikke følt os fristet til at bruge den, for det gik nemmere end jeg havde frygtet (men havde nu også frygtet det værste)