Ved ikke hvordan jeg skal have det... (langt)

SussieThyssen skriver:

Det er nemlig rigtigt.
Tag en hyggelig snak med din dejlige kæreste og spørg ham så om han synes han er lagt for meget i spændetrøje eller om det vitterligt er sådan, som I lever, han gerne vil leve.

Og ved du hvad...jeg tror han nyder det
Jeg tror vitterligt han er glad for sit "nye" liv. Jeg tror han har fundet formålet med sit liv, og har ikke brug for at blive "set" i de gamle cirkler mere.
Det er så typisk at nogle af de gamle "venner" ikke kan tåle at man skifter spor i livet og går nye veje...så helt ærligt...jeg tror ikke du skal være spor bekymret.
Du har jo sagt til ham, at han bare skal sige til, hvis han gerne vil ud med vennerne, og netop ved at give slip, har du fastholdt ham, så det er dig, barnet og jeres fælles liv han vil.
Og når I så har taget snakken, så nyd den fantastiske kæreste du har. Nyg jeres liv sammen og fællesskabet..pas godt på det og ham, så vil I helt sikkert have et godt liv sammen foran jer.

Kærligst
Sussie

Tusind tak, det hjalp lidt på humøret. Tror det der gjorde mig mest ked var, at da jeg valgte jeg gerne ville have barnet, vidste jeg også godt at jeg nok ville miste en del af min vennekreds, og det gjorde mig såmendt ikke så meget. Men nu det som om det lige er gået op for mig, at det havde han måske ikke tænkt over han ville... altså miste nogle venner.  Så måske er jeg også bange for at hører ham sige at han har fortrudt osv. selvom det slet ikke er det han giver udtryk for.

Vil bare så gerne have vi kan være lykkelige og have barn sammen, uden det med venner skal være et problem.

Ni-ko-li-ne skriver:

mit aller aller bedste råd! er at man ikke skal skjule ting for hinanden....

så ja, du skal fortælle ham at du læste beskeden og har haft det rigtig skidt lige siden! og at du er rigtig ked af, ikke at vide om han trænger til en pause, så derfor er du nødt til at spørge ham om dette...

Jeg bryder mig heller ikke spor om at skjule det for ham... hader det faktisk  og havde aldrig troet det ville komme til det. Men du ´har ligesom de andre ret i jeg bliver nød til at snakke med ham om det, og indrømme at jeg læste den, og at det nu nager mig jeg ikke kender hans svar tilbage...  

Anonym skriver:

Det vil jeg gøre... har også flere gange haft lyst til at snakke med ham om det... men hver gang jeg prøver er jeg bange for at komme til at lyde sur eller skuffet over ham, for det er jeg langt fra, og det skal ikke lyde forkert  Jeg ved heller ikke helt hvordan jeg skal hive emnet op igen.  Men jo du har ret at snakke er nødvendigt. tak

Måske du lige skal skrive ned på et papir, hvad det er du gerne vil sige til ham - ikk ordret, men mere sådan nogle små stikord, så du har lidt at holde dig til, og er sikker på at du får sagt hvad du gerne vil..

Og så håber jeg at I kan få en rigtig god snak, og er ikke et øjeblik i tvivl om at det vil styrke Jeres forhold :-)

Anonym skriver:

Tusind tak, det hjalp lidt på humøret. Tror det der gjorde mig mest ked var, at da jeg valgte jeg gerne ville have barnet, vidste jeg også godt at jeg nok ville miste en del af min vennekreds, og det gjorde mig såmendt ikke så meget. Men nu det som om det lige er gået op for mig, at det havde han måske ikke tænkt over han ville... altså miste nogle venner.  Så måske er jeg også bange for at hører ham sige at han har fortrudt osv. selvom det slet ikke er det han giver udtryk for.

Vil bare så gerne have vi kan være lykkelige og have barn sammen, uden det med venner skal være et problem.

Det tror jeg heller ikke de er søde ven..og du skal passe på ikke at focusere på det, så du presser ham ud af jeres forhold og skaber en kunstig utilfredshed hos ham.
Han skal nok sige til, hvis han vil noget andet end lige at nyde dig og barnet, netop fordi han ved, at han kan.

SussieThyssen skriver:

Det tror jeg heller ikke de er søde ven..og du skal passe på ikke at focusere på det, så du presser ham ud af jeres forhold og skaber en kunstig utilfredshed hos ham.
Han skal nok sige til, hvis han vil noget andet end lige at nyde dig og barnet, netop fordi han ved, at han kan.

Du har ret 1000 tak det har virkelig hjulpet.  og nu har jeg lidt mere mod til at indrømme det for ham.

Nogle gange skal man passe på med at tage noget ud fra sms'er og mails .. for det er kun en smule ud af en kontest .. :) Det er jo svært at vide hva der er skrevet siden at hun skrev det ..  Men det er da selvføli pisse irreterne at gå rundt og tænke over hvorfor det er skrevet og hvordan man skal fortælle kæresten det .. Men han lyder ikke som en der kunne finde på at smutte .. Jeg tror han er glad for at være der hvor han er :)

Han er jo et voksent menneske og har valgt at bruge tid på jer. Det lyder til at venindens kamp er tabt på forhånd, ligegyldigt hvilke sms'er hun skriver til ham. Hvis han virkelig havde lyst til at tage ud med vennerne havde han da gjort det. Hendes sms'er er først og fremmest en kritik af ham og hans valg, det tror jeg ikke bliver til hendes fordel i længden.

Alt godt til jer og tillykke med den lille nye på vej. 

ja tag en snak med ham. Når man læser noget udenfor kontekst kan det jo være noget helt andet. En pause har måske ment "en aften væk" og ikke "pause-ala slå op i en periode".