Ved ikke hvordan jeg skal have det... (langt)

Her i lørdags blev der holdt vild fest i den anden opgang, med så høj musik at vi også blev holdt vågne.  Næste dag er kæresten i meget dårligt humør, da han overhovedet ikke har fået sovet, så han skriver en besked til en af sine veninder der bor i den opgang hvor der blev festet, for at hører om hun også havde haft problemer med søvnen pga. det.

De skriver lidt sammen, imes kæresten spiller PS3, så jeg læser nogle af beskederne højt for ham imens han kører, hvilket jeg ikke har noget imod. Men pludselig fra den ene sms til den anden skifter hun emne, og han får en lang smøre om hvorfor at han aldrig bliver "set" mere?

(Han plejede at gå i byen hver weekend, og drikke samt spille poker med nogle fælles venner, af hende også.)

Kæresten gjorde mig gravid en måned efter vi begyndte at blive seriøse, og det at få barnet (er stadigfvæk gravid, men sidst i graviditeten.) har været en fælles beslutning, som jo fra den ene dag til den anden, krævede at vi lærete hinanden mere at kende, og ja vi har brugt/bruger utroligt meget tid sammen, og vi synes begge jeg først lige er blevet gravid.  

han ville selv svare hende, og jeg ved ikke videre hvad de skrev sammen ud over en besked jeg læste da han gik på wc, og lod den ligge fremme... hvor hun skrev citat: "Det er altså ikke forbudt at holde pauser, fra kæreste og barn..."  han læste nogle få op før den, når jeg spurgte til dem, hvor jeg synes hun bebrejder ham meget... (samt mig...)

Jeg havde på intet tidspunkt tænkt at han kunne være nået der til hvor han ville have en pause fra mig og graviditeten(baby)... og det kom som en knytnæve, og jeg føler pludselig at jeg ikke lader ham få luft nok... selvom jeg selv synes jeg flere gange har opfodret ham til at tage ud og besøge nogle...  Også selvom jeg virkelig har det svært med de kammerater han ser, har jeg ALDRIG sagt det til ham, for ønsker ikke at bare fordi jeg ikke gider dem, at han så ikke kan se dem.

Nu har jeg hele tiden lyst til at spørge ham hvad han svarede hende... og om han har brug for en pause... men har heller ikke lyst til at fortælle ham at jeg læste hans besked uden han vidste det...  

Hvad synes i jeg skal gøre... bare glemme det og komme videre... synes bare det er lidt svært som det er lige nu... eller tage en snak med ham om det?

Håber virkelig der er nogle der har et godt råd.

Synes helt klart at du skal tage en snak med ham - en stille og rolig snak, som ikke baseres på det du så på hans telefon, eller at han skrev sammen med hende, men en snak om Jeres fremtid, om tiden som gravid og at ændre "livsstil", som det lyder som om I har gjort..
Ikke noget med at anklage ham for noget som helst, men en stille og rolig snak om det hele..

Og grunden til at jeg synes I skal tage en snak, skyldes, at ellers vil du gå og brænde inde med det, og pludselig kommer det hele ud på en meget forkert måde..

Hvordan lyder det?

Anonym skriver:

Her i lørdags blev der holdt vild fest i den anden opgang, med så høj musik at vi også blev holdt vågne.  Næste dag er kæresten i meget dårligt humør, da han overhovedet ikke har fået sovet, så han skriver en besked til en af sine veninder der bor i den opgang hvor der blev festet, for at hører om hun også havde haft problemer med søvnen pga. det.

De skriver lidt sammen, imes kæresten spiller PS3, så jeg læser nogle af beskederne højt for ham imens han kører, hvilket jeg ikke har noget imod. Men pludselig fra den ene sms til den anden skifter hun emne, og han får en lang smøre om hvorfor at han aldrig bliver "set" mere?

(Han plejede at gå i byen hver weekend, og drikke samt spille poker med nogle fælles venner, af hende også.)

Kæresten gjorde mig gravid en måned efter vi begyndte at blive seriøse, og det at få barnet (er stadigfvæk gravid, men sidst i graviditeten.) har været en fælles beslutning, som jo fra den ene dag til den anden, krævede at vi lærete hinanden mere at kende, og ja vi har brugt/bruger utroligt meget tid sammen, og vi synes begge jeg først lige er blevet gravid.  

han ville selv svare hende, og jeg ved ikke videre hvad de skrev sammen ud over en besked jeg læste da han gik på wc, og lod den ligge fremme... hvor hun skrev citat: "Det er altså ikke forbudt at holde pauser, fra kæreste og barn..."  han læste nogle få op før den, når jeg spurgte til dem, hvor jeg synes hun bebrejder ham meget... (samt mig...)

Jeg havde på intet tidspunkt tænkt at han kunne være nået der til hvor han ville have en pause fra mig og graviditeten(baby)... og det kom som en knytnæve, og jeg føler pludselig at jeg ikke lader ham få luft nok... selvom jeg selv synes jeg flere gange har opfodret ham til at tage ud og besøge nogle...  Også selvom jeg virkelig har det svært med de kammerater han ser, har jeg ALDRIG sagt det til ham, for ønsker ikke at bare fordi jeg ikke gider dem, at han så ikke kan se dem.

Nu har jeg hele tiden lyst til at spørge ham hvad han svarede hende... og om han har brug for en pause... men har heller ikke lyst til at fortælle ham at jeg læste hans besked uden han vidste det...  

Hvad synes i jeg skal gøre... bare glemme det og komme videre... synes bare det er lidt svært som det er lige nu... eller tage en snak med ham om det?

Håber virkelig der er nogle der har et godt råd.

mit aller aller bedste råd! er at man ikke skal skjule ting for hinanden....

så ja, du skal fortælle ham at du læste beskeden og har haft det rigtig skidt lige siden! og at du er rigtig ked af, ikke at vide om han trænger til en pause, så derfor er du nødt til at spørge ham om dette...

jeg syntes du skal tage en stille og rolig snak med ham(; da det tydeligvis går dig på(; og er sikker på at hvis du prøver på at glemme det vil du tl sidst tvivle på ham da du ike har fået en afklaring.

læg alle kort på bordet og sig du kom til at læse beskeden da den lagde fremme, og så tag den der fra,

det er aldrig sjovt, men man bliver nød til at bide i det sure æble en gang imellem(:

så tag du en snak med ham og find ud af tingene(:

Kram

Sådan nogle tanker synes jeg ikke man skal tumle rundt med

Jeg synes det bedste ville være at snakke med din kæreste om det....længere er den ik. Du vil hele tiden have alle de tanker rumsterende i dit hoved, hvis ikke I får talt ud om det. Måske du kunne spørge ham, hvordan han ser på jeres forhold. Udfra den sms at vurdere har samtalen åbenbart kørt ind på noget omhandlende jeres forhold. Om han har skrevet noget om at han er utilfreds med jeres forhold, er der jo ingen der kan vide. Men snakken har da helt sikkert handlet om jeres forhold.

Jeg synes helt klart han burde have taget snakken med dig, og ikke med hende. Så sæt dig ned og tag en snak med ham, og se om i kan finde nogle løsninger. det er nu i skal have tingene på plads, inden den lille melder sin ankomst.

Jeg håber det bedste for dig/jer

sismofutten skriver:

Synes helt klart at du skal tage en snak med ham - en stille og rolig snak, som ikke baseres på det du så på hans telefon, eller at han skrev sammen med hende, men en snak om Jeres fremtid, om tiden som gravid og at ændre "livsstil", som det lyder som om I har gjort..
Ikke noget med at anklage ham for noget som helst, men en stille og rolig snak om det hele..

Og grunden til at jeg synes I skal tage en snak, skyldes, at ellers vil du gå og brænde inde med det, og pludselig kommer det hele ud på en meget forkert måde..

Hvordan lyder det?

Det er nemlig rigtigt.
Tag en hyggelig snak med din dejlige kæreste og spørg ham så om han synes han er lagt for meget i spændetrøje eller om det vitterligt er sådan, som I lever, han gerne vil leve.

Og ved du hvad...jeg tror han nyder det
Jeg tror vitterligt han er glad for sit "nye" liv. Jeg tror han har fundet formålet med sit liv, og har ikke brug for at blive "set" i de gamle cirkler mere.
Det er så typisk at nogle af de gamle "venner" ikke kan tåle at man skifter spor i livet og går nye veje...så helt ærligt...jeg tror ikke du skal være spor bekymret.
Du har jo sagt til ham, at han bare skal sige til, hvis han gerne vil ud med vennerne, og netop ved at give slip, har du fastholdt ham, så det er dig, barnet og jeres fælles liv han vil.
Og når I så har taget snakken, så nyd den fantastiske kæreste du har. Nyg jeres liv sammen og fællesskabet..pas godt på det og ham, så vil I helt sikkert have et godt liv sammen foran jer.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Det er nemlig rigtigt.
Tag en hyggelig snak med din dejlige kæreste og spørg ham så om han synes han er lagt for meget i spændetrøje eller om det vitterligt er sådan, som I lever, han gerne vil leve.

Og ved du hvad... jeg tror han nyder det
Jeg tror vitterligt han er glad for sit "nye" liv. Jeg tror han har fundet formålet med sit liv, og har ikke brug for at blive "set" i de gamle cirkler mere.
Det er så typisk at nogle af de gamle "venner" ikke kan tåle at man skifter spor i livet og går nye veje...så helt ærligt...jeg tror ikke du skal være spor bekymret.
Du har jo sagt til ham, at han bare skal sige til, hvis han gerne vil ud med vennerne, og netop ved at give slip, har du fastholdt ham, så det er dig, barnet og jeres fælles liv han vil.
Og når I så har taget snakken, så nyd den fantastiske kæreste du har. Nyg jeres liv sammen og fællesskabet..pas godt på det og ham, så vil I helt sikkert have et godt liv sammen foran jer.

Kærligst
Sussie

sismofutten skriver:

Synes helt klart at du skal tage en snak med ham - en stille og rolig snak, som ikke baseres på det du så på hans telefon, eller at han skrev sammen med hende, men en snak om Jeres fremtid, om tiden som gravid og at ændre "livsstil", som det lyder som om I har gjort..
Ikke noget med at anklage ham for noget som helst, men en stille og rolig snak om det hele..

Og grunden til at jeg synes I skal tage en snak, skyldes, at ellers vil du gå og brænde inde med det, og pludselig kommer det hele ud på en meget forkert måde..

Hvordan lyder det?

Det vil jeg gøre... har også flere gange haft lyst til at snakke med ham om det... men hver gang jeg prøver er jeg bange for at komme til at lyde sur eller skuffet over ham, for det er jeg langt fra, og det skal ikke lyde forkert  Jeg ved heller ikke helt hvordan jeg skal hive emnet op igen.  Men jo du har ret at snakke er nødvendigt. tak

Anonym skriver:

Det vil jeg gøre... har også flere gange haft lyst til at snakke med ham om det... men hver gang jeg prøver er jeg bange for at komme til at lyde sur eller skuffet over ham, for det er jeg langt fra, og det skal ikke lyde forkert  Jeg ved heller ikke helt hvordan jeg skal hive emnet op igen.  Men jo du har ret at snakke er nødvendigt. tak

det kender jeg godt, det med at det ikke føles som om der er en god måde at tage det op på....

bid tænderne sammen og sig det så velmenene som muligt!

nogen gange skal man så ikke passe på med at sige man har kigget mobilen, for det ender altid med at han bliver sur eller husker at tag den med sig, fordi han nu ved at hun kigger i den,

lige en tanke der slog mig.