Dejlig overskrift, ikke? Der er faktisk mange rådne ting der starter med B
Nå, men ikke desto mindre er det nogle af de ord der fylder min verden lige nu.
Vi er flyttet! Hurra for det. Den nye lejlighed blev pakket med møbler og kasser i lørdags, med stor hjælp fra nogle af vores venner. Uden dem var det ikke blevet til noget! Min hjerne var blevet væk i den 1. flyttekasse, så min veninde var sød at tage over. Gode venner er ubeskriveligt gode at have i sådanne situationer!
Vi er næsten på plads. Det som bjørnen kalder kontor og jeg kalder børneværelse har stadig et par kasser stående. Jeg magter bare ikke at tømme dem, da det ikke er livsnødvendige ting (bøger, dvd'er og bjørnens tøj, som jeg nægter at lægge på plads for ham 
, så jeg har taget de elegante skyklapper på, og lader som om de ikke er der
Den lille kat har ikke taget det så fint 
Det har gjort ondt i mit moderhjerte, at se den lille dame være fuldstændig fra den. Så meget at hun for første gang har tisset på gulvet af ren frustration. Idag virker hun mere rolig, og det håber jeg varer ved. For vi må slet ikke have hende her i lejligheden, så ssshhh! Don't tell! I opgangen overfor har vi dog set de første 4 katte, så dem peger de på, hvis vi får skæld ud for India.
Lørdag aften kl 23 var vi færdige med at slæbe, og jeg hoppede i køjen vd midnatstid. Kl. 05.30 søndag morgen vækkes jeg af en mand der synger "bob han bygger, kan vi klare det? Bob han bygger - ja vi kan!" og synes ærlig talt det var lidt sært.. Det var naboen! Der er altså en anelse lydt i de nye omgivelser, så ungen inde ved siden af skreg i vilden sky, og farmand prøvede at redde den med Bob-sangen.. Det virkede ikke Jeg var SÅ træt! Men den kommende morfar holdt fødselsdag, og vi skulle være der 8.30. De andre gæster var inviteret til kl 12.00, og kl 16 var jeg altså ved at falde i søvn ned i ostebordet, og fik ordrer af mine fastre på, at nu skulle jeg altså køre hjem og sove!
Bumserne.... Ja, dem skal jeg lige love for at jeg har set noget til. Så kan man tale om at være hormonelt forstyrret, og lige krybe tilbage i teenagetiden (hvor jeg faktisk slet ikke var ramt..
) Jeg ligner noget der er LØGN! Jeg hader ordet stress, så jeg vælger at sige jeg er presset.. Og det er så det, der har sat sig i mit ansigt... Bare ikke så fedt, når man i forvejen har krise over at ligne et overoppustet badedyr (ja, gode veninder er knapt så gode at have, når de siger: WOW du har taget på siden jeg så dig sidst".. Så er de faktisk billigt til salg!!
)
Det sidste B er Bachelor-opgaven. Den hænger mig laaaangt ud ad halsen, og er jeg startet endnu? Næh nej! Jeg magter bare ikke mere i mit lille hovede, og jeg gider ikke skrive den... Og så alle kommentarerne om "tror du du klarer den, du er jo gravid... Det var nok ikke så godt planlagt, hva?". Og så har man mest af alt lyst til at skrige "HAVDE DU PRØVET AT FÅ BARN I 3 ÅR, SÅ ER DET FANDME LIVETS STØRSTE GAVE - og min opgave? Ja, den er bare en mindre detalje".. Og så står jeg alligevel med røde øre og tænker, om vi skulle have ventet en måned med at starte i behandling, og det var da også dumt, at vi ikke tænkte os om.. Og jeg bliver flov over tanken! For endlig skete miraklet for os, og så står jeg og ærger mig over det falder sammen med BA?! Hvor utaknemlig har man lige lov at være??
Nå, men B kan også stå for begyndelse. Og det er der vi er NU! Begyndelsen på en opgave (der gerne må skrive sig selv!). Begyndelsen på et nyt hjem, hvor mange lykkelige ting vil finde sted 
Og begyndelsen på et nyt liv som MOR..
For det er faktisk lige om lidt... Der er 4 mdr. til termin idag?
Stresset? Næh.. Men PRESSET!!
