Feberkramper

Vi blev indlagt i 5 dage på Hvidovre, for 14 dage siden, da Lui fik feberkramper.
Vi er godt rustede til hvis det skulle ske igen, ved hvordan, hvorfor og hvorledes - men jeg ku´ godt tænke mig at høre om der er andre med feberkrampe-børn? Hvornår fik de første anfald - hvor gammel ved første anfald og får de stadig anfald? Hvis ja, - kommer de så hver gang de har feber?
Vi har i dag fået lavet en EEG og skal vente 5 dage på svar om hjernen har taget skade eller om han har epilepsi... Puha...

(H) Fra Gry & Lui (15 mdr på fredag)

puha sikke grim oplevelse...
ingen feberkramper her i hvertfald indtil videre..
men håber at i har det godt(H)(H)

Fy for pokker, håber han er okay...

Var det ikke bare det mest forfærdelige i verden at overvære? Det er virkelig en af de ting jeg frygter at skulle opleve.

Hej :) Han er frisk igen - og lige en tand frækkere end før :P Det var rigtig grimt at opleve. Jeg var alene hjemme med ham da han fik den første krampe - svært at beskrive hvor bange og magtesløs man bliver når ens guld kramper med fråde om munden og stirrende øjne. :'( Nu er jeg selvfølgelig ræd for at han får feber igen, fx i forbindelse med MFR-vaccinen, så jeg har ikke lige fået bestilt tid endnu... piv... ...er jeg mon den eneste med en lille feberkrampe-dreng herinde? (H) Gry

HEJZA.

min underboes datter fik det af flere omgange. jeg var nede og hjælpe til for de gik i total panik. den stakkels pige vendte det hvide ud af øjnene, krampede og var helt væk. efter var hun så udmattet at hun faldt i søvn. vi fik dog fat i et par super dumme ambulance folk som nærmest gjorde nar af dem og sagde det normalt, det går over hun skal ikke indlægges! fik de samme fjolser da min søn faldt og skar ansigtet op i noget glas.....bare slap af sagde de til min mand som stod og græd for han anede ik sine levende råd......ik fedt med sådanne folk som egentligt burde være proff...

er glad for at høre at han er oki nu. har han fået noget medicin emd som kan dæmpe det hele ved næste omgang? de voker sig fra det har jeg fået af vide af vores læge....

Min den store har haft et par omgange med feberkramper og det er ikke en sjov oplevelse for hverken barnet eller forældre...
Han har dog intet haft de sidste 2 år, selvom hans feber har været oppe i 40... jeg fik på hospitalet noget jeg skulle give ham hvis han fik et nyt anfald, men har dog ikke haft brug for det!

Han har haft 3 anfald i løbet af de 4 år han er! det første da han var 9 md og det sidste da han var 2 år!

Knus Anja

Min datter på 9½ måned fik feberkramper i fredags. Det er første gang vi oplevede det og jeg kan ikke beskrive med ord hvor væmmeligt det er. Mens det stod på troede jeg uden tvivl vi var ved at miste hende. Jeg havde læst om feberkramper, men det faldt mig ikke ind det var det. Det var midt i maden, så troede hun fik det galt i halsen. Hun blev fuldstændig slap, og rullede med øjnene. Trak ikke vejret i 1 - 1½ minut. Jeg pustede luft i hende, tænk jeg skulle udsættes for at prøve at genoplive min datter - TROEDE jeg! Ambulancen kom hurtigt, men det føltes som en evighed. Hun var heldigvis kommet til bevidsthed inden. Hun blev indlagt til dagen efter. Vi kom hjem lørdag middag og feberen har været høj on and off frem til i aftes. Jeg har været konstant angst for det skulle ske igen. feberen kom af mellemørebetændelse (tredje gang inden for to måneder) - så hun har fået tid ved ørelægen i morgen. Håber han vil prikke hul eller dræne, ellers ved jeg det er et spørgsmål om kort tid hun får det igen... og feberen også... Og dermed uroen i mig om hvornår hun får et anfald igen. Det er til dato det grimmeste jeg har oplevet. Det er en oplevelse man har brug for at snakke igennem mange gange, derfor oprettede jeg en bruger herinde.....

Tanker til alle der har oplevet lignende.....

Knus Rikke

Kære Rikke,
Hvor er jeg ked af at høre om jeres lille pige. Og jeg ved lige præcis hvor grimt det er at opleve...
Jeg efterlyste i min tråd nogen der havde nogen erfaringer med feberkramper, netop fordi det er svært at gå med selv - og angsten og tankerne æder én op...
Hos os er der gået snart 2 måneder siden Lui fik den første krampe, og det fylder desværre stadig alt for meget... Første gang blev vi indlagt og Lui fik 5 kramper på 12 timer - og det blev ikke nemmere at overvære. Jeg håbede at det var en engangsforestilling og derfor håbede jeg også sådan at der var nogen der kunne fortælle mig solstrålehistorier om at de kun havde prøvet det en enkelt gang.... Men dem var der ikke så mange af der hvor jeg søgte, og der gik heller ikke mere end 5 uger, så fik Lui endnu en krampe, den varede 5 min.
Jeg er konstant bange for at han får feber, mærker på han i tide og utide, glemmer at nyde ham når han er frisk, fræk og glad, fordi jeg er så bange... Min fornuft ved godt at Lui ikke mærker noget, barnet er bevidstløs under krampen, men mit hjerte dør lidt hver gang jeg ser min livløse, gråblå, frådende og krampene dreng. Og det kan jeg ikke bære.
Magtesløsheden er forfærdelig og jeg bliver fysisk dårlig og får lyst til at kaste op når Lui kramper. Men jeg er der for min dreng og kommer igennem det.
Vi har haft Lui til en antroposofisk læge (som også skulle være fantastisk i forhold til MØB!) her på Frederiksberg, som gav os en recept på nogle stikpiller (noget natur-noget) der skulle give feberen et mere harmonisk forløb, og derved muligvis forhindre de hurtige stigninger i temp og febersitren der bliver til kramper. Dem venter vi på fra apoteket - men jeg har i mellemtiden fundet nogle dråber (også natur) der hedder Belladonna D6 og nogle der hedder Apis/Belladonna D6 som skulle gøre det samme som stikpillerne. De kan købes i håndkøb i en helseforretning eller på nettet.
Vi har 7-9-13 ikke haft brug for dem endnu, men tanken om at vi føler vi kan gøre noget for at forhindre kramperne er bedre end at gå og vente på dem...
Jeg håber at I aldrig oplever det igen - og ønsker jer rigtig god bedring med Lillepigen. Du må endelig skrive igen, hvis du har nogle spørgsmål eller har lyst til at læsse lidt af!

Stort knus fra Gry.

Gryer skriver:

Hej :) Han er frisk igen - og lige en tand frækkere end før :P Det var rigtig grimt at opleve. Jeg var alene hjemme med ham da han fik den første krampe - svært at beskrive hvor bange og magtesløs man bliver når ens guld kramper med fråde om munden og stirrende øjne. :'( Nu er jeg selvfølgelig ræd for at han får feber igen, fx i forbindelse med MFR-vaccinen, så jeg har ikke lige fået bestilt tid endnu... piv... ...er jeg mon den eneste med en lille feberkrampe-dreng herinde? (H) Gry

Min datter har haft det en gang, og vi blev også kørt med Ba Bu og blev indlagt. Blev dog sendt hjem efter et døgn. De sagde bare det ikke var skadeligt, og vi fik afvide hvordan vi skulle tackle det, hvis det skete igen. (mht. stesolider og lign.).
Det er rigtig grimt, måtte lade min kæreste tage over. Kunne ikke klare at se på det.
Men jeres lyder til at være værre. Føler virkelig med dig
- det er en hård omgang. Vores kære eje, det gør ondt at se dem sådan.

Hvor lang tid varede anfaldet, hvor mange gange?
Og hvordan foregik det, hvis jeg må spørge?
Hvis ik, siger di bare til

Stort varmt knus

Godaften...

Søgte under emnet og fandt så siden og tråden.
I går kl. 15.10 fik min søn (Sebastian) feberkramper og jeg var alene hjemme, han havde været helt rask dagen forinden og hans feber var 39,6. Hyggen til den lille havfrue, blev pludselig til et mareridt, der blev en realitet. Sebastian begyndte at krampe i kroppen og jeg fik i panik, forsøgte at få ham op at gå og prøvede stortudende at komme i kontakt med ham, da jeg ikke kunne det, greb jeg knoglen og ringede i forvirring først til vagtlægen, men det gik ikke hurtigt nok, så ringede til 112, imens jeg snakkede med manden fra alarmcentralen, kom Sebastian igen til bevidsthed, efter alle hans nerveceller havde været i omdrejninger, hans råd og ja øjnene, øjnene var næsten det værste, glemmer det ALDRIG.
Han anede ikke hvad der var foregået og jeg sad og græd vuggende med ham på gulvet, alarmcentralen vurderede at nu hvor han var ved bevidsthed igen, var en ambulance ikke en nødvendighed.
Da jeg så var kommet en smule til mig selv og kæresten havde fundet mig med ham i mine arme, ringede vi til egen læge og til vagtlægen, som ikke kunne forstå hvorfor der ikke var blevet sendt en ambulance. Vi skyndte os ind til vagtlægen på Kolding Sygehus, og vi ventede ikke længe før vi kom ind, da vi så var kommet derind ville han til at undersøge ham, og han fik endnu engang feberkramper og jeg var grædefærdig, vi blev naturligvis akut indlagt og han blev undersøgt i hoved og r*v.
Efter midnat var Sebastian igen frisk og guffede alle deres chips og vi fik lov til at tage hjem, jeg lukkede naturligvis ikke et øje hele natten, holdt bare øje med ham, men han sang med til bamse og det hjalp på¨mig.
I dag er han frygtelig træt og frygter HELE tiden at det vil ske igen, vi holder efter lægens anvisninger hans feber nede med panodil junior og har så fået noget medicin med hjem til at hjælpe ham hvis han skulle opleve det igen, bare når han giver de mindste spjæt når han sover er jeg over ham.

Ved ikke om det kan hjælpe nogle, men hvad jeg nu går og pukler med, er hvordan man skal kunne bearbejde det!?

Kram

Chenette