Znuzke skriver:
Hun er ikke kommet hjem endnu. De tager stilling til sonden i maven idag, og så vurderer de hvornår hun bliver udskrevet, men det bliver inden for de næste par dage. Jeg ved ikke om hun er terminal (døende ikke?) iflg. en ven som er læge, kan hun jo i princippet ligger der de næste 8 år....
Og jeg er fuldt ud klar over at det ikke er personalets skyld at der ikke er tid til hende på plejehjemmet, det er jo desværre bare sådan systemet er strikket sammen, men jeg tænker at der skal vel være nogle som bruger tid på at vende hende, skifte hende, tjekke sonder osv osv. - og den tid har det nuværende personale ikke.
Der bor selvfølgelig familie i Næstved, men de har jo allesammen fuldtidsarbejde - i København, og er væk hjemmefra i mange timer hver dag. Jeg bor over 100 km. væk og kan ikke komme forbi hver dag. Så derfor tænker jeg at der må da være andre end familien som har ansvaret for at hun har det godt......at personalet ikke kun "kommer forbi" men rent faktisk SKAL gå ind til hende hver time eller hvad man nu gør....
Jeg ville ønske at hun bare kunne få fred, det er ikke længere et værdigt liv.
Jeg kan virkelig godt forstå dine frustrationer. Og jeg kan kun tale for min egen erfaring. Jeg ved ikke om personalet ikke har tid til a pleje din farmor, som man burde.
På min afdeling kan vi til tider også være meget hårdt hændt op, men vi har nogle menneskelige regler, som man bare ikke slækker af på. Vi er 3 afdelinger i det hus, jeg arbejder i og når en afdeling er hængt op, får vi hjælp fra de andre afdelinger ell der er kaldt en afløser mere ind.
Og ja selvom man har fået en hjerneblødning og alt hvad der hører til, kan man ligger sådan i lang tid. Men hvis det er meningen hun ikke skal herfra lige nu, blomstrer hun jo højst sandsynligop igen. Og gør hun det, kan hun sagtens få et værdigt liv ved det også.
Nu er det hele så nyt og man står som pårørende magtesløse, men jeg håber personalet på din farmors plejehjem er kompetente til at varetage din farmors situation på bedste vis.
Uden at pudse glorien, ville hun være i gode hænder på det plejehjem, jeg er på. Den sllags borgere har vi med at gøre hele tiden. Nogle går det hurtigt med og andre kommer til at leve et godt liv i nogle år endnu.
