Livets gang i Ishøj

Ranarupta skriver:

Ja, hvor starter man egentlig sådan en mindre opdatering?

Nok bare dér, hvor det virker nemmest...

Albert er nu 9 (NI!) mdr. gammel, hvilket jeg SLET ikke kan forstå. Det er så sært, at jeg har haft dette lille dejlige, fantastiske menneske i mit liv i hele 9 mdr. Altså forstå mig ret - og det tror jeg sagtens, at I kan - tiden går stærkt.

Bønne-bassen er en sjov én. Han vil stadig ikke ligge på maven, på trods af, at vi øver og øver. Så derfor er der heller ikke rigtigt optræk til kravleri. Til gengæld sidder han meget flot og hygger sig med at strække sig efter alt sit legetøj.
Han snakker desværre ikke så meget - hvilket vist har bekymret SP'en mere end mig. Jeg er ikke ligeglad, men han snakker da, men han er ikke et sludrechatol.
SP'en var her i tirsdags og lavede BOEL-testen. Det hele var fint, pånær at Albert ikke hørte den ene klokke, der svarer til tale-niveau. Umiddelbart er jeg endnu en gang ikke bekymret, da han har fået lavet udvidet høreprøve på hospitalet ved udskrivelsen og han reagerer, når vi taler normalt til ham.
Men som SP'en sagde, så kan det være, at han har lidt væske på det pågældende øre.
Så hun kommer igen på mandag og laver testen igen. Sikke en service
Derudover blev han målt og vejet: 8780 gr. og 67,5 cm. hvilket betyder, at han på en måned har taget knap 600 gr. på og faktisk slet ikke er vokset i længden! Men det sagde SP'en var normalt; at de vokser i ryk. Men han er generelt én af de mindre gutter

Den sidste halvanden uges tid har jeg kunne mærke en ændring i hans under-gumme. Og han har haft en større trang til at bide, ligesom savlmængden har været øget.
De sidste par dage har han fuldstændigt afvist, at jeg mærkede efter. Han har været lidt pjevset og har ikke ville spise særligt meget mad - udover moden frugt. Så jeg vidste godt, hvad vej det bar henaf.
Og idag... Ja, der var der så hul igennem til den allerførste tand!  

I starten af januar var Albert (og jeg) på Glostrups børneafdeling for at opstarte udredning for mælkeallergi og her sagde lægen, at vi sagtens kunne udføre en provokation selv, hvis vi havde mod på det, da der godt kunne gå lidt før vi ville blive indkaldt af Gentofte børneafdeling, der udfører selve provokationen.
For at gøre en lang historie kort, så følte vi os nødsaget til at lave en hjemme-provokation, da det ellers først sker efter DP-start.
Det kunne kun blive idag - og det blev det.
Albert fik en flaske med Nan3 og efter 3 kvarter kastede han det hele op. Hvorimod han de andre gange har kastet op 6-7 gange, kastede han denne gang kun op 1 gang.
Bagefter var han ikke ligeså mærket af det, som han før har været, og han ligger nu ved siden af mig og sover. (Er ikke 100% tryg ved at lade ham sove alene i nat - ville ikke kunne tilgive mig selv, hvis han ender med at kaste op alene, selvom det er over 5 timer siden, at han kastede op.)
Nå, men det er for mig ikke et spørgsmål om, hvorvidt han kan tåle mælk, men i hvilken grad (hvis man da nuancerer det) og hvilke alternativer, der er.

Hans madindtag er ok. Morgenmaden har jeg ikke rigtigt held med at få ham til at spise, men de andre måltider går godt nok. 
Jeg ammer stadig og kan ikke rigtigt overskue, hvordan det skal fungere, når han starter i DP d.1/3.  

Alberts mor er inde i en lidt mere kedelig periode...
Jeg er røget lidt ned i et hul, der er svært at komme op af. Jeg er så bange for at ryge tilbage i min depression, så jeg kæmper og tager nogle hårde tudeture, når Albert sover og jeg er alene.
Jeg håber, at det her sorte hul kan tales ihjel med bl.a. min kæreste og mine veninder - og så tager jeg troligt min medicin.
Mit overskud er næsten væk og jeg prøver sådan på at samle al min energi til Albert. Jeg kan ikke bære, hvis det skal gå ud over ham...

Jeg læser med herinde, men er desværre ikke særligt god til at samle mig om at skrive herinde. Og det er jeg rigtigt ked af.

Kram! 

 

sødeste Karina dog!!!

hvordan sover Albert?

jeg håber inderligt du får det bedre! og nej, man kan ikke bære hvis det skal gå ud over ens barn... den følelse kender jeg godt!

hvis nu Albert ikke "består" BOEL testen (hvilken de for længst har sløjfet her i Odense) så ville jeg da overveje at få de ører tjekket.... mest fordi det bare er skide irriterende at komme til at slås med senere!

jeg håber du holder snorklen ovenvande!!!! og ikke får det alt for skidt igen!!!

forresten mht amningen, så er det flot du har holdt ud så længe! men hvis det giver dig spekulationer mht institutionsstart, så sker der jo ikke noget ved at gå over til flakse.... måske du så også ville få mere overskud?

mange knus!

Du kan tro jeg kender den angst, for at blive syg igen...........................alt, alt for godt. Jeg er næsten overanalyserende i.f.t mit humør........................og hvis jeg har en dårlig dag, kan jeg næsten gå i panik, for hvad nu hvis det er starten på en ny "sygeperiode". Men ved du hvad........................sådan kan man jo ikke leve, vel?? Man skal prøve at leve hver dag................og en god dag, kommer ikke dårligt tilbage. Jeg prøver virkeligt, og synes at jeg er blevet bedre til det.

Synes det er vildt at Albert allerede er 9 mdr. Hold da op, hvor går tiden stærkt, hva'??

Sikke noget at du har det så skidt!!!! Og ja du må hive nogle veninder hjem til dig og tude SAMMEN med dem så du ikke føler dig helt alene! Men heldigvis kan jeg også høre en glæde i dit indlæg når du fortæller om din dejlige dreng. Din stolthed og kærlighed lyser igennem. Det er skønt!!! Og tillykke med hans tand. Det er altid stort når den første kommer.

Ranarupta skriver:

Ja, hvor starter man egentlig sådan en mindre opdatering?

Hvor er det dejligt at hører fra dig, og hører mere om bønnen.

Jeg har jo 2 børn og begge kunne ikke hører den sidste klokke, sp ringer med, og de begge SNAKKER. Men dejligt at hun vil tage testen igen. En god service.

Tillykke med tanden, herhjemme er Julius sådan lige for tiden, så jeg håber også af min snart 1 årige søn får sin første tand, snart.

Ja kedeligt med mælkeallergi, jeg håber det går væk/vokser fra det

Hvor er det godt du ved du er faldet ned i hullet og kæmper for at komme op og ikke falde længere ned.

Hej igen piger, 

Jeg har ikke kunne skrive et længere svar, selvom jeg har været online. Jeg har kun været online via min iPhone, og det er ikke skidesjovt at skrive tekst, der strækker sig over flere linier...

Sidste lørdag tog vi mod til os og lavede en mælkeprovokation. 
Jeg nåede faktisk at tro, at han ville slippe for en reaktion, men men men... Den kom desværre. Han fik knap en flaske Nan3 og den kom retur efter 45 min.
Dog kastede han kun op af en omgang. De andre gange har han kastet op af 5-7 omgange (og som regel flere gange i en omgang).
Han virkede ikke ligeså slatten som de andre gange.
Men sove ville han ikke, så han har alligevel haft det skidt. Han faldt dog i søvn i mine arme omkring kl.23.30 og jeg turde ikke rigtigt gå i seng.
Omkring 2-tiden lagde jeg Albert på sofaen og lagde mig ved siden af, så han nærmest ville kaste op i ansigt på mig, da jeg var superbange for ikke at høre ham, hvis nu...

Kl.4.30 går jeg i seng og tager ham med (efter at have slumret lidt). Idet jeg lægger mig i sengen, får jeg lavet en eller anden bevægelse, der sætter mig ud af spil.
Jeg kan knap vende mig i sengen og om morgenen er det endnu værre. Jeg kan ikke gå - uden at ligne Klokkeren fra Notre Dame (dog mener jeg, at mit ansigt på pågældende tidspunkt er lidt kønnere end hans, men hvem ved?), der har skidt gevaldigt i buwserne.
Jeg kan ingenting og desværre skulle Nicolai til Riga på kursus med arbejdet senere samme dag og være væk i en uge.
Så jeg ringer tudende til min mooooar og hun kommer med stærkere smertestillende (gudskelov for en sygeplejerske i familien) og tager Albert og Klokkeren med sig hjem. Heldigvis nåede Nicolai at pakke til os, inden han skulle flyve.

Jeg bliver fulgt rundt i mine forældre hus og får båret Albert rundt, da jeg ikke selv kunne.
Ved aftensmaden bryder jeg sammen pga. smerter og frustration, da min far spørger mig, hvordan jeg har det.
Det får min mor til at ringe til vagtlægen, der siger, at jeg skal spise smertestillende hver 6. time, fremfor hver 8. time.
Han mener, at min muskel i lænden er "frosset" og egentlig bare står og sitrer/vibrerer. Desuden skal jeg have en masse varme og hvile. Min mor masserer og trykker - og efter at have taget en lur, kan jeg mærke en ændring.
Men nu sidder jeg hér mandag - om 5 minutter er det tirsdag - og jeg har stadig smerter. Det er klart bedre og jeg kan bære Albert og gå korte ture på 1,5 km uden at gå i stykker
Wow, jeg ville egentlig bare fortælle, at aftalen med SP'en blev aflyst, da jeg endte i Faxe.
Så BOEL-testen er udskudt.
Men det gode er, at Albert nærmest er begyndt at knævre Det er skønt at høre på og ikke mindst at knævre tilbage. Han lader til at forstå præcist hvad jeg siger  Som det eneste hankøn, jeg kender

Nå ja... Og så endte vi også lige med at der flyttede en tiger med os til Faxe. Og selvom vi kom hjem til Ishøj igår, så flyttede den sgu med! Lede dyr.
Albert vil ikke sove, vågner med inderlige skrig og tårer der triller ned ad kinderne; han mosler rundt i sengen og er meget bevidst om, hvor jeg er.
Jeg glæder mig selvsagt til at det er overstået!

Imorgen (nu er det rent faktisk idag...) starter Albert i DP. Han og jeg tager derhen omkring kl.9-9.30. Normalt bliver han lagt kl.9 til første lur, men vi kringler den lidt i dagens anledning.
Jeg skal være der sammen med ham, hvor længe ved jeg ikke. Faktisk aner jeg ikke, hvordan dagen udarter sig og hvad jeg skal forvente, men det skal nok blive spændende.
Jeg er i hvert fald lidt stolt af, at min lille dreng er blevet så stor - selvom jeg ikke helt ved, hvad jeg havde forventet... Altså sådan nogle små mennesker bliver jo som regel større...!

Jeg har det stadig svært.
Pernille, du mindede mig om, at jeg skulle have købt vitaminpiller - det snakkede jeg med SP om for længe siden og glemte alt om det. Tak

Jeg har taget lidt fat i håndarbejde, der giver mig ro - og selvom det som regel er noget, man ser i hænderne på gaaaaamle koner, så er jeg begyndt at brodere. Det er ikke de almindelige motiver, men sådan lidt skæve ting. Á la dette:  http://cross-stitch-junkie.blogspot.com/ og så lidt billeder nederst.
Derudover har jeg gang i lidt hækleri og lidt sætterkasse-tapet-halløj (den har jeg været i gang med i 4-5 mdr. nu...).
Mit næste projekt bliver at sy et patchworktæppe i retro-stoffer.

http://www.flickr.com/photos/onetomatotwo/2452814991/

http://www.etsy.com/listing/64967740/diy-anatomical-heart-cross-stitch-kit

http://craftnashy.blogspot.com/2010/02/finished-cross-stitch.html