Melanie-Marie skriver:
et forhold er lige som en vase, slår man et stykke af den, kan man lime den på igen, men de er stadig ikke så smuk som før. Men smadre man den helt kan den aldrig samles igen...
Han er gået fra mig og jeg har valgt ikke at tage ham tilbage... jeg savner mit hjem, jeg savner min "bonus" datter, jeg savner mine sviger forældre, men ikke ham...
han ville ha friet til mig den 1. marst, men det blev jo så ikke til noget, ringene er så smukke, men de er ikke et knækket forhold værd.. jeg elsker ham, men ikke nok til at kunne tage ham tilbage.. hver gang vi skændes smider han mig ud af mit hjem og slår op, det har jeg fundet mig i i 3 måneder nu... jeg KAN bare ike mere, min hjerne og mit hjerte slår knuder på sig selv.. jeg bor hos min bedste ven lige nu og Mikael (eksen) vil have mine ting væk, alt der minder om mig, jeg skal ud at finde ny lejlighed, nye møbler, nyt liv... jeg er ikke millionær !
Alt det her giver mig ondt i maven, min mor synes det er godt, min far synes det samme, det er for langt ude, og så uvirkeligt alt det her...
Åhh, hold da op.. Sikke dog en omgang, jeg håber på alt det bedste for dig i fremtiden, og at tingene vil falde lidt på plads.
Selvom jeg ikke kender ham (din eks.), vil jeg mene at han nok på et tidspunkt får øjnene op for, hvad han har mistet.
Når det sker må du prøve at holde fokus og leve i virkeligheden, for vi ved jo, at nogle mænd har en tildens til at love guld og grønne skov. 
Du er en stærk kvinde, som har taget en kæmpe beslutningen!
Det kan du godt være stolt af.
Det kan godt være det er mig, som ikke har læst grundigt nok igennem, men venter du barn med ham eller?
Alt i alt skal du ihvertfald have en krammer 
.
