Jalousi

SussieThyssen skriver:

Hmmm..hvor er lige forbindelsen mellem jalousi/misundelse og det at du serverer en sandhed for din veninde??
Kan da kun give dig helt ret...jeg ville da heller aldrig sende den lille ud og blive passet, når han/hun kun var en måned...men det får så være.
Det der undrer mig er...hvor er forindelsen?
Jeg spørger fordi jeg ikke rigtigt kan se sammenhængen?

Kærligst
Sussie

go point jeg lige fik det med, hihi

somme tider glemmer jeg i ikke kan tænke mine tanker

Jammen det er at jeg er bange for hun skal se min misundelse og jalouxi,. For vil jo ikke miste hende som veninde,. Og er jo første gangs gravid så vidste ikke om jeg var alene om meningen med at lade barnet passe såå tidligt,. Jeg personligt ville vente længe..  Og derfor jeg skrev for at høre jeres mening,.

Kan ikke forklare beder, er lidt dum på det punkt

 

Hej..

Jeg har svært ved at forstå hvordan du kan være så jaloux?

Du venter dig jo selv en dejlig lille spunk?

Så hvorfor i alverden er du så jaloux over at dine veninder har født?  jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i det og siger det af god mening..  jeg kunne forstå at dine følelser måske gav dig noget jalousi hvis det var tilfældet at du ikke var gravid? Men det er jo ikke tilfældet..

Synes du skulle glæde dig på dine veninders vegne og samtidig glæde dig endnu mere til hvad der venter dig forude..

Lige pludselig er det dig selv som skal føde og har en lille baby i armene!

Ang. det med at din veninde og hendes kæreste lader moderen babysitte, der kan jeg heller ikke helt se hvad problemet i det er??  det er vel en privat sag og helt op til dem selv, om de vil lade moderen babysitte eller ej?

Jeg håber du kan bruge mit svar og tænke lidt over det,

og istedet for at gå og være jaloux så nyd da at du er gravid og at du er kommende mor!!

Hvor er jeg enig!

Lær dig selv at glædes på andres vegne ....også selvom de muligvis træffer nogle valg, som ligger langt fra hvad/hvordan DU ville gøre.

Du lever jo ikke 24-7 under deres tag, og kan dermed heller ikke afgøre, hvordan DE har det, og hvad DE har brug for....

Alle reagerer forskelligt på dét at blive forældre. Og det behøver jo ikke være synd for drengen, at han skal overnatte hos sin mormor, hvis det betyder, at hans forældre så igen har fået ladet energi op, og dermed meget bedre kan være der 110% for ham igen efter en ordentlig nats søvn uden afbrydelser, eller bekymringer......Enhver har deres grunde til at træffe de valg de nu gør, må man gå ud fra. Og nu er det jo DERES barn og DERES familie. Du bør som ven støtte dem, også selvom du ikke selv ville vælge det samme. Man kan sagtens være forskellige, og holde ved sine forskelligheder, uden at tage afstand til det andre gør.

Tror måske det er en rummelighed som kommer med alderen.....

Du har jo i virkeligheden kun grund til at glæde dig over, at det også snart bliver DIN tur. Og at I rundt om i din bekendtskabskreds er flere der har den glæde, at være blevet nybagte forældre - en skøn fællesnævner!

Brug energien på at være mor for DIT barn.
Og lad så de andre om, hvordan deres måde ér at køre tingene på!!

Jeg selv ville heller aldig lade min 1 mdr´s baby blive passet ude med overnatning så tidligt. Men hvem er jeg til at vurdere og bedømme for andre, hvad der er rigtigt og forkert for dem?
Jeg ville selv blive gal og såret, hvis andre (særligt familie eller venner) "kom efter mig"  over de valg som JEG træffer. For det er jo hver enkeltes egen sag.

Når man er nogens mor, så er det forhåbentligt i den bedste mening og ånd, at man handler! - Og man vokser helt sikkert også mere og mere med opgaven undervejs!
Det vil du helt sikkert også selv opdage, når dit barn kommer til verden.

Så hav dine holdninger og meninger, og sig dem også gerne. Men sig dem, så der fortsat er mulighed for at mene noget andet end dig, uden at "være forkert" ....for det fortjener ingen. Så hellere holde sin mund, end at buhe nogen ud over deres valg, fordi man ikke selv ville vælge lige sådan. Du kan sagtens holde ved, at DU ikke selv ville gøre sådan, men alligevel støtte op om deres måde, at gribe tingene an på.

Hvem ved - måske har du nogle ideer og holdninger lige nu, som faktisk viser sig, at have ændret sig om et ½ eller et helt år ....Man ved det jo aldrig med sikkerhed, før man faktisk selv står i det!

go point jeg lige fik det med, hihi

somme tider glemmer jeg i ikke kan tænke mine tanker

Jammen det er at jeg er bange for hun skal se min misundelse og jalouxi,. For vil jo ikke miste hende som veninde,. Og er jo første gangs gravid så vidste ikke om jeg var alene om meningen med at lade barnet passe såå tidligt,. Jeg personligt ville vente længe..  Og derfor jeg skrev for at høre jeres mening,.

Kan ikke forklare beder, er lidt dum på det punkt

 

Nej dum er du bestemt ikke..tro endelig ikke det.

Nu har andre jo nok sagt til dig, at du ingen grund har til at være misundelig..og det har du heller ikke..Det tror jeg også godt, at du ved.
Det du skal gøre er, at søge ind i dig selv og finde selve følelsen, og spørge dig selv, hvad der egentligt skaber den følelse.
For det er jo noget, der ligger dybere end som så.
Der ligger noget helt tilbage i den person, der er dig, og det har intet med venindernes børn at gøre, men en følelse, som du har fået nedlagt i dig på et langt tidligere tidspunkt i dit liv.
Søg ind i dig selv, og spørg dit jeg, hvad der gemmer sig derinde.
Hvis du kan finde frem til det, så kan du også lægge den grimme trold væk for altid, og glæde dig helt igennem på andres vegne..uanset hvordan det så ellers går dig selv.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Hej TøZer <3

 

Jeg er første gangs gravid

Og er 16+5 Har en veninde der har født her først i Febuar

Og en anden veninde der får taget vandet imorgen  Jeg har virkelig et stort problem med det

Jeg er virkelig så skrækelig jaloux, Selvfølgelig glad på deres vejne, men er extremt jaloux..!

 

Idag kom jeg til at vise min ene veninde det da hendes søn ikke engang er 1 mdr gammel og han allerede idag skal over og sove hos hendes mor for de kan få noget søvn.. Puha, skrev min mening til hende som var at jeg da godt nok syntes det var meget alt for tidligt, og at de da måtte kunne finde et andet system så de begge kunne få sovet (ved hun ikke ammer mere) og så bettemand stadig kunne være i deres hjem..! Jeg  har i forvejen ikke syntes at de har været parate til en lille en,. Og jeg syntes virkeligt det er uansvarligt allerede at hendes mor skal have ham en hel nat. Jeg ved ikke om det er mig der er noget galt med, håbede lidt på jeres mening om dette,. Personligt ville jeg først gøre sådan efter et år i hvert fald..!

 

Jeg er så jaloux, ville så gerne det var mig der sad med min lille prins i armene

Laura var 6 uger, da hun blev passet af hendes far hele natten og det havde jeg det fint med 

Jeg synes, du skal forsøge at fokusere på din graviditet og kommende barn og desuden undskylde til din veninde for at gå over stregen 

SussieThyssen skriver:

Nej dum er du bestemt ikke..tro endelig ikke det.

Nu har andre jo nok sagt til dig, at du ingen grund har til at være misundelig..og det har du heller ikke..Det tror jeg også godt, at du ved.
Det du skal gøre er, at søge ind i dig selv og finde selve følelsen, og spørge dig selv, hvad der egentligt skaber den følelse.
For det er jo noget, der ligger dybere end som så.
Der ligger noget helt tilbage i den person, der er dig, og det har intet med venindernes børn at gøre, men en følelse, som du har fået nedlagt i dig på et langt tidligere tidspunkt i dit liv.
Søg ind i dig selv, og spørg dit jeg, hvad der gemmer sig derinde.
Hvis du kan finde frem til det, så kan du også lægge den grimme trold væk for altid, og glæde dig helt igennem på andres vegne..uanset hvordan det så ellers går dig selv.

Kærligst
Sussie

virkelig kloge ord....Det har jeg også efterhånden lært, og hvor lærer man meget om sig selv så. Det er guld værd! (men mega hårdt arbejde)

Ikke at jeg tror man på den måde aldrig vil føle "negative følelser" igen. De er jo en del af af ens jeg. Men man får et helt andet forhold til dem...og måske en større accept. Jeg er tilhænger af at vi kan skabe vores egen virkelighed som vi gerne vil have den (positivitet osv.) meget mere end vi selv tror.

Til ts: Jeg synes det er super flot at du kan indrømme at du er misundelig. Det er meget svært. Og kan kun støtte op om de andres indlæg...især det ovenstående her.

Pøj pøj med jeres lille trold.

BigBabyWish skriver:

Hej..

Jeg har svært ved at forstå hvordan du kan være så jaloux?

Du venter dig jo selv en dejlig lille spunk?

Så hvorfor i alverden er du så jaloux over at dine veninder har født?  jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i det og siger det af god mening..  jeg kunne forstå at dine følelser måske gav dig noget jalousi hvis det var tilfældet at du ikke var gravid? Men det er jo ikke tilfældet..

Synes du skulle glæde dig på dine veninders vegne og samtidig glæde dig endnu mere til hvad der venter dig forude..

Lige pludselig er det dig selv som skal føde og har en lille baby i armene!

Ang. det med at din veninde og hendes kæreste lader moderen babysitte, der kan jeg heller ikke helt se hvad problemet i det er??  det er vel en privat sag og helt op til dem selv, om de vil lade moderen babysitte eller ej?

Jeg håber du kan bruge mit svar og tænke lidt over det,

og istedet for at gå og være jaloux så nyd da at du er gravid og at du er kommende mor!!

Så godt skrevet 

Baagøe skriver:

Laura var 6 uger, da hun blev passet af hendes far hele natten og det havde jeg det fint med 

Jeg synes, du skal forsøge at fokusere på din graviditet og kommende barn og desuden undskylde til din veninde for at gå over stregen 

Jeg syntes bestemt også det er noget andet nu når det er barnets far.. :-)

SussieThyssen skriver:

Nej dum er du bestemt ikke..tro endelig ikke det.

Nu har andre jo nok sagt til dig, at du ingen grund har til at være misundelig..og det har du heller ikke..Det tror jeg også godt, at du ved.
Det du skal gøre er, at søge ind i dig selv og finde selve følelsen, og spørge dig selv, hvad der egentligt skaber den følelse.
For det er jo noget, der ligger dybere end som så.
Der ligger noget helt tilbage i den person, der er dig, og det har intet med venindernes børn at gøre, men en følelse, som du har fået nedlagt i dig på et langt tidligere tidspunkt i dit liv.
Søg ind i dig selv, og spørg dit jeg, hvad der gemmer sig derinde.
Hvis du kan finde frem til det, så kan du også lægge den grimme trold væk for altid, og glæde dig helt igennem på andres vegne..uanset hvordan det så ellers går dig selv.

Kærligst
Sussie

super mange gange tak for dit råd,.

Anonym skriver:

Jeg syntes bestemt også det er noget andet nu når det er barnets far.. :-)

Også selvom vi ikke er sammen eller bor sammen?