Problemer med at komme af med vandet...

SussieThyssen skriver:

Spekulerer på om du i virkeligheden skulle have nogle små urinvejssten/nyresten liggende, som rucher ned og lægger sig så vejen gennem urinrøret bliver spærret.
Et meget typisk tegn er netop at når du bevæger dig rundt så kan du tisse lidt igen.
Hvis jeg var dig, så ville jeg faktisk vende det med lægen eller jordemoder.
Det er ikke sikkert lægen har tænkt på det.
Du kan nemlig godt have haft de små sten i blæren længe, men først nu generer de dig, fordi livmoderen tykker på en bestemt måde.

Kærligt
Sussie

Hmm, ja. Det kan da godt være at det er den slags der kan drille, men gør det ikke normalt ret ondt at have urinvejs/nyresten? Jeg har ingen smerter - hvilket alt andet lige er rart

Jeg har netop læst i lægehåndbogen at en bagudvendt livmoder (som jeg er indehaver af) i nogle tilfælde godt kan bule ud på en måde så den klemmer på blæren og lukker af, istedet for at rykke sig opad i bughulen. Der står godt nok også at fænomenet oftes ses omkring 16 uge og jeg er jo kun i 10. Men på den anden side, så er der mig bekendt forskel på hvor hurtigt livmoderen vokser, og jeg fik at vide ved min sidste scanning (8+6), at min livmoder var ret stor (meget fostervand (men ikke alarmerende!)). Det er vist alm. at livmoderen vokser hurtigere jo flere graviditeter, og jeg venter min 4.

Hvad ved jeg? Lægen var ikke meget behjælpelig ved konsultationen idag (det var ikke min egen jeg var inde hos). Jeg vil vende småstensproblemet med min egen læge når jeg skal til 1. graviditetsundersøgelse på onsdag - hvis jeg kan vente så længe

kkk skriver:

Hmm, ja. Det kan da godt være at det er den slags der kan drille, men gør det ikke normalt ret ondt at have urinvejs/nyresten? Jeg har ingen smerter - hvilket alt andet lige er rart

Jeg har netop læst i lægehåndbogen at en bagudvendt livmoder (som jeg er indehaver af) i nogle tilfælde godt kan bule ud på en måde så den klemmer på blæren og lukker af, istedet for at rykke sig opad i bughulen. Der står godt nok også at fænomenet oftes ses omkring 16 uge og jeg er jo kun i 10. Men på den anden side, så er der mig bekendt forskel på hvor hurtigt livmoderen vokser, og jeg fik at vide ved min sidste scanning (8+6), at min livmoder var ret stor (meget fostervand (men ikke alarmerende!)). Det er vist alm. at livmoderen vokser hurtigere jo flere graviditeter, og jeg venter min 4.

Hvad ved jeg? Lægen var ikke meget behjælpelig ved konsultationen idag (det var ikke min egen jeg var inde hos). Jeg vil vende småstensproblemet med min egen læge når jeg skal til 1. graviditetsundersøgelse på onsdag - hvis jeg kan vente så længe

Nej blæresten gør ikke ondt...kun hvis de er for store og kiler sig fast i selve urinrøret.

Men du har da nok ret, det kan da godt have noget at gøre med en bagundvendt livmoder. Det har jeg godt nok også, men har aldrig haft nogen af den slags problemer.
Og ja...livmoderen bliver større for hver graviditet. Så du har nok ret i det du siger, at der er forskel og at det sikkert mere har noget med det at gøre
Men vil da gerne høre hvad din egen læge mener ved lejlighed

Jeg er 33+ og døjer med det samme, det har jeg gjort det meste af graviditeten. Jeg har ikke blærebetændelse, bagudvendt livmoder eller noget. Min læges teori er at jeg er hævet dernede, fik ikke lige uddybet om det var slimhinderne eller bare sådan generelt.

De første mange dage efter min fødsel (for 1½ år siden) var jeg også fælt hævet dernede og havde nøjagtigt samme problem, det tog en krig at komme af med vandet, det ville bare ikke ud og der konne slet ikke komme tryk på..det fortog sig heldigvis med hævelsen.

Fabienne skriver:

Jeg er 33+ og døjer med det samme, det har jeg gjort det meste af graviditeten. Jeg har ikke blærebetændelse, bagudvendt livmoder eller noget. Min læges teori er at jeg er hævet dernede, fik ikke lige uddybet om det var slimhinderne eller bare sådan generelt.

De første mange dage efter min fødsel (for 1½ år siden) var jeg også fælt hævet dernede og havde nøjagtigt samme problem, det tog en krig at komme af med vandet, det ville bare ikke ud og der konne slet ikke komme tryk på..det fortog sig heldigvis med hævelsen.

Uh... det lyder træls! Jeg går jo og håber på at det må gå over lige om lidt. Men godt at vide at jeg ikke er alene

kkk skriver:

Ja jeg er ret sikker på at min blære er fyldt med urin fx efter en god nats søvn, og det lykkes også med div. krumspring og stor tålmodighed, at få den tømt ganske langsomt og sivende (efter 3-4 toiletbesøg) hen over en halv times tid.

Problemet er netop værst om morgenen når blæren er meget fyldt. I løbet af dagen løber det ligesom lettere, dog stadig væsentlig langsommere normalt.

Jeg har stødt på andre indlæg (på andre sider) der netop beretter om at det faktisk ér muligt at en graviditet kan lægge sig på en måde så den klemmer på urinvejene. Det plejer dog vist først at forekomme nogle uger senere i graviditeten end jeg er. Men beskrivelsen af at livmoderen ligger under blæren er nok mere en beskrivelse af min følelse end af det reelt fysiologiske.

Jeg har det samme problem ved fyldt blære (det havde jeg også inden graviditeten), hvor jeg dårligt kan tisse, selvom blæren er fyldt til bristepunktet.

Men under min graviditet har der slet ikke været samme "tryk" på strålen, som der plejer at være. Det er som om det løber stille ud i stedet for i en stråle som normalt. Måske du bare skal vænne dig til følelsen og tage dig god tid?

Fabienne skriver:

Jeg er 33+ og døjer med det samme, det har jeg gjort det meste af graviditeten. Jeg har ikke blærebetændelse, bagudvendt livmoder eller noget. Min læges teori er at jeg er hævet dernede, fik ikke lige uddybet om det var slimhinderne eller bare sådan generelt.

De første mange dage efter min fødsel (for 1½ år siden) var jeg også fælt hævet dernede og havde nøjagtigt samme problem, det tog en krig at komme af med vandet, det ville bare ikke ud og der konne slet ikke komme tryk på..det fortog sig heldigvis med hævelsen.

Hmm...gad vide, om det er det samme, der er årsag til mit  Jeg har nemlig heller ikke blærebetændelse, tror ikke jeg har bagudvendt livmoder (har i hvert fald intet fået at vide om det), og kan tydeligt mærke, at min skede er blevet tydeligt mindre. Måske det netop også er pga hævelser i bækkenregionen

Ja jeg er forøvrigt heller ikke synderligt hævet i fødderne, nogle aftener har jeg en lille bitte bitte smule vand, så det er jo ikke sådan så jeg er smæk fyldt med vand heller... men jeg ærgrer mig over jeg ikke lige fik spurgt lægen om hvad det var der var hævet

Har i andre ikke oplevet det efter fødsel, hvis i altså har født? Dengang fik jeg at vide det var hvad jeg kunne forvente med den kampvægt og hovedstørrelse på babyen, og det viste jeg jo at være rigtigt - og gud ske tak og lov - midlertidigt ikke mindst!

Fabienne skriver:

Ja jeg er forøvrigt heller ikke synderligt hævet i fødderne, nogle aftener har jeg en lille bitte bitte smule vand, så det er jo ikke sådan så jeg er smæk fyldt med vand heller... men jeg ærgrer mig over jeg ikke lige fik spurgt lægen om hvad det var der var hævet

 

Har i andre ikke oplevet det efter fødsel, hvis i altså har født? Dengang fik jeg at vide det var hvad jeg kunne forvente med den kampvægt og hovedstørrelse på babyen, og det viste jeg jo at være rigtigt - og gud ske tak og lov - midlertidigt ikke mindst!

Jeg kan godt huske de første dage efter min første fødsel, der var jeg MEGET hævet, men jeg havde også haft fornøjelsen af at have barnets hoved halvejs ude i 45 min... Så mit underliv, med det hele, føltes nærmest 'forstuvet', og det var en psykologisk kamp at komme af med vandet og det der var værre Ikke fordi jeg ikke fysisk kunne komme af med det, men fordi det gjorde ondt og fordi jeg var bange for at hele underlivet skulle falde ud, hvis jeg begyndte at gøre noget der mindede om at 'presse', hvis du forstår.

Det har heldigvis slet slet ikke været på samme måde de to andre gange jeg har født!

kkk skriver:

Jeg kan godt huske de første dage efter min første fødsel, der var jeg MEGET hævet, men jeg havde også haft fornøjelsen af at have barnets hoved halvejs ude i 45 min... Så mit underliv, med det hele, føltes nærmest 'forstuvet', og det var en psykologisk kamp at komme af med vandet og det der var værre Ikke fordi jeg ikke fysisk kunne komme af med det, men fordi det gjorde ondt og fordi jeg var bange for at hele underlivet skulle falde ud, hvis jeg begyndte at gøre noget der mindede om at 'presse', hvis du forstår.

Det har heldigvis slet slet ikke været på samme måde de to andre gange jeg har født!

Jeg tilslutter mig lige den historie, jeg kæmpede også i lidt over en halv time med hovedet..indtil jordemoderen tog fat med begge hænder og røg med op i mig...nøj det gjorde nas og manden blev helt grå og stirrede vildt på hende.  Nå men næste ve kom knægten heldigvis helt ud i.

Men ja det psykiske med at presse i tiden efter...brrr. Det glæder mig at du ikke oplevede det samme ved efterfølgende fødsler , det er det jeg er mest bekymret for ved min næste fødsel, ikke selve fødslen, for det var ikke så slemt, men det bagefter, nej det var ikke sjovt! Det med at alt føltes som om det var ved at falde ud . Krydser fingre for at det går som dine.

jeg gør altid det for at blive helt tømt. at jeg lige løftet på babyen og blæren for neden... sådan lige hankér op i maven..

måske det kunne hjælpe