D.B.L skriver:
Godaften damer,
Jeg har smugkigget på 4 afsnit af tvillinger. Den ene mor i programmet fortalte, at hun havde forskellige følelser for hendes børn. Hun elsker dem lige højt, men føler forskelligt for dem.
Dette fik mig til at tænke på mine piger, og at jeg har det fuldstændig som hende. Har aldrig skænket det en tanke, men JA jeg elsker dem lige højt men føler forskelligt.
Fx. min ældste er jeg lang mere overbeskyttende overfor, føler hun skal passes ekstra på, hun er en lille pige af bygning med. ynes hun er skrøbelig. Hvorimod den lille er mere robust, og hende føler jeg ikke jeg skal "beskytte" på samme måde.
Ved ikke om det overhovede giver mening, men i så fald;
til jer med flere børn, hvordan er jeres følelser???
Kh Ditte
Det vil jeg da sige, er det mest normale...de er jo forskellige mennesker.
Jeg elsker mine 3 unger, men alle 3 på forskellige måder, ganske ligesom at man elsker sine eventuelle søskende og forældre på forskellige måder.
Og hvis man har været i forskellige parforhold, har man jo også elsket sine forskellige partnere på forskellige måder.
Mine 3 unger er alle 3 mine mirakler, men mine følelser er ikke ens for dem, netop fordi de er 3 helt forskellige mennesker.
Min ældste har altid været den, jeg har været mest knyttet til, fordi hun er den første, men også den jeg har haft de fleste konfrontationer med, fordi hun på mange punkter ligner mig så meget. Men vi har bare det der stærke bånd, som har været svært at klippe, måske også fordi vi har været alene sammen igennem nogle perioder af hendes tidligste barndom, og derfor kun har haft hinanden.
Men jeg elsker hende bare uendeligt højt.
Nr 2 og nr 3 har været meget lettere at have i mit liv.
Nr 2 har altid været så nem, at hun næsten forsvandt i al den anden familie, så hende skulle man hele tiden huske. Men hun er min engel, på en gang sårbar og luftig, og en lille vidunderlig sjæl, som man bare har lyst til at putte i lommen og passe på.
Så er der min yngste, en dejlig unge, som nærmest er en mellemting mellem de to store, stridsindet og nem på en gang.
Ham elsker jeg, fordi han er sej og stærk på en helt anden måde end de to andre. Selvom han er lillebror, så tror jeg også at han vil være den, der vil holde sine søstre på jorden og være den med det store overblik, når jeg engang ikke er der mere.
Så, med andre ord...jeg har 3 unikke børn med vidt forskellige evner og sind, og jeg elsker dem over alt andet, men også på 3 helt forskellige måder, fordi de er 3 forskellige mennesker.

Kærligst
Sussie