møgfald på møgfald

jeg var på vej ned af trapperne med pigerne i morges da døren nede i stueetagen bliver revet op og et surt fjæs begynder at skælde ud på mig. mine børn larmer for meget, siger hun, det er hver morgen hun skal høre på det, hun har været i nattevagt og prøver at sove. hun var virkelig vred!

først blev jeg helt paf, så sagde jeg: "må de godt være to år gamle, synes du??". hvortil hun svarer: "jo, men forstår du ikke du skal tysse på dem, det dør de ved gud ikke af".

for ca. 10 dage siden fik jeg et langt håndskrevet brev af min underbo. en klage over hvor meget vi larmer heroppe. at de selv synes de har været large, men at de ikke kan leve med det mere. resultatet blev at jeg forærede pigernes hoppedyr væk og fjernede hårde bolde og trælegetøj som larmer ret meget når tabt/smidt på trægulvet. kan egentlig godt sætte mig ind i det må have lydt højt 

i sidste uge var jeg til 3-måneders samtale nede i vuggestuen. det gik fint, pigerne fik rigtig meget ros. men de var meget forundret over at jeg, som mor, ikke skældte mere ud på dem? de kunne ikke forstå at jeg altid er så rolig når fx luca får et hysterisk anfald når hun bliver hentet og skal i flyverdragten (sker ofte). der skælder jeg ikke ud, men lader hende rase ud mens jeg meget bestemt  hælder hende i overtøjet. der går ikke længe før hun er kommet ned til jorden igen og er klar til en krammer.

sådan gør jeg, det er min måde at være mor på. jeg forholder mig roligt og skælder ikke unødigt ud. jeg ved hvor jeg har mine piger, behandler dem med respekt og trækker stregen på en sober måde når der er behov for det. jeg tror til hver en tid på diplomatiske løsninger, selv når det gælder dybt urimelige tumlinger. selvfølgelig mister jeg besindelsen nogengange men det er nok ikke meget det sker...

det var bare dråben da hende hejren stod der og råbte af mig imorges - jeg gik hjem og tudede bagefter. synes pludselig alle har en mening om min måde at gøre tingene på, og den er åbenbart underlig og/eller forkert!

 i hvert fald larmer den. god forbid.

Milka skriver:

jeg var på vej ned af trapperne med pigerne i morges da døren nede i stueetagen bliver revet op og et surt fjæs begynder at skælde ud på mig. mine børn larmer for meget, siger hun, det er hver morgen hun skal høre på det, hun har været i nattevagt og prøver at sove. hun var virkelig vred!

først blev jeg helt paf, så sagde jeg: "må de godt være to år gamle, synes du??". hvortil hun svarer: "jo, men forstår du ikke du skal tysse på dem, det dør de ved gud ikke af".

for ca. 10 dage siden fik jeg et langt håndskrevet brev af min underbo. en klage over hvor meget vi larmer heroppe. at de selv synes de har været large, men at de ikke kan leve med det mere. resultatet blev at jeg forærede pigernes hoppedyr væk og fjernede hårde bolde og trælegetøj som larmer ret meget når tabt/smidt på trægulvet. kan egentlig godt sætte mig ind i det må have lydt højt 

i sidste uge var jeg til 3-måneders samtale nede i vuggestuen. det gik fint, pigerne fik rigtig meget ros. men de var meget forundret over at jeg, som mor, ikke skældte mere ud på dem? de kunne ikke forstå at jeg altid er så rolig når fx luca får et hysterisk anfald når hun bliver hentet og skal i flyverdragten (sker ofte). der skælder jeg ikke ud, men lader hende rase ud mens jeg meget bestemt  hælder hende i overtøjet. der går ikke længe før hun er kommet ned til jorden igen og er klar til en krammer.

sådan gør jeg, det er min måde at være mor på. jeg forholder mig roligt og skælder ikke unødigt ud. jeg ved hvor jeg har mine piger, behandler dem med respekt og trækker stregen på en sober måde når der er behov for det. jeg tror til hver en tid på diplomatiske løsninger, selv når det gælder dybt urimelige tumlinger. selvfølgelig mister jeg besindelsen nogengange men det er nok ikke meget det sker...

det var bare dråben da hende hejren stod der og råbte af mig imorges - jeg gik hjem og tudede bagefter. synes pludselig alle har en mening om min måde at gøre tingene på, og den er åbenbart underlig og/eller forkert!

 i hvert fald larmer den. god forbid.

årh nej dog!! altså hvad regner folk med i en opgang? der kan man da ikke forvente andet end larm. børn på 2 år larmer altså!! selvfølgelig alting med måde men vil da mene at du allerede har gjort det mindre ved at fjerne hoppedyr mm.

og hvorfor skal man skælde ud? jeg skælder da heller ikke mine unger ud- og syntes da heller ikke man får noget ud af det andet end at de bliver mere ked af det og sure. 

Kan godt forstår du bliver ked, men tro på din holdninger og sig fra over for folk det er vigtigt du er mor på din måde og ikke andres måde!! 

Du får en kæmpe krammer fra mig

Chatarina skriver:

tak søde 

pigerne larmer i opgangen, det gør de. ofte er det sjov og ballade, men det er også gråd, når de begge synes de skal bæres op samtidig (hvilket jeg ikke gør, det de sgu for tunge til). så går jeg op med den ene først og så bliver den anden ked af det, sådan er det.

men ja, børn larmer! mine overboer har to drenge på tre og fem og jeg skal love for at de kan støje derude ...

Milka skriver:

tak søde 

pigerne larmer i opgangen, det gør de. ofte er det sjov og ballade, men det er også gråd, når de begge synes de skal bæres op samtidig (hvilket jeg ikke gør, det de sgu for tunge til). så går jeg op med den ene først og så bliver den anden ked af det, sådan er det.

men ja, børn larmer! mine overboer har to drenge på tre og fem og jeg skal love for at de kan støje derude ...

jo men nu er det jo ikke en opgang forbudt for børn vel??

selvfølgelig skal det ikke være uhæmmet larm og du sætter dem ud på opgangen når de er for meget. hi hi men ellers må hende der skal sove jo finde et nyt sted og bo..

Det vigtigste er bare at du beholder din tro på hvad der er den rigtigste opdragelse af dine tøser

op med humøret søde!

altså helt ærligt! Så skal man sgu ikke vælge at bo i opgang hvis man ikke kan leve med andres larm! Sådan er det jo bare! SÅ må hun da tage ørepropper i ørerne eller noget - smid et par ørepropper ind af hendes brevsprække og se hvad hun siger til det  Det synes jeg virkelig ikke du kan tage dig af - du kan da ikke gå og tysse på et par to-årige bare fordi I skal ud af døren... 

Og det der med at skælde ud - det synes jeg da var en sjov kommentar fra en pædagog! De burde da vide at det netop ikke hjælper noget at gå og skælde ud på børnene, men i stedet forstå og anerkend deres frustration (det er jo meeeeget oppe i tiden i pædagogiske kredse) og så komme videre derfra... Børn er jo mennesker ligesom alle os andre og skal da respekteres... Jeg synes da du skal have et skulderklap for at kunne bevare roen i hverdagen som alene-mor med tvillinger. Og ja, børn larmer og sådan er det bare! 

Børn larmer, og sådan er det bare. Hvis man ikke kan leve med larm, så skal man ikke bo i en etageejendom, for der vil altid være noget støj.

I vores bygning har der også været kæmpe krise over et par med to børn. Der var underboerne så vrede over larmen, at de gik til bestyrelsen og klagede. Det endte med at parret blev decideret udsat for chikane, med trusler over telefonen, og underboerne der flåede døren op og gav skideballe, når de gik ned af trappen.

Der blev lavet noget mægling med bestyrelsen, men de der klagede dukkede aldrig op. Så det kom der intet ud af for dem, tværtimod så var alles sympati rettet mod parret med børnene.

Du skal bare fortsætte med at opdrage som du gør. At flippe ud på børnene hjælper intet, og du har jo allerede gjort meget ved at fjerne hoppedyr og trælege ting der larmer. De er altså børn, og man kan ikke forvente at de sidder stille og tegner hele dagen.

Milka skriver:

jeg var på vej ned af trapperne med pigerne i morges da døren nede i stueetagen bliver revet op og et surt fjæs begynder at skælde ud på mig. mine børn larmer for meget, siger hun, det er hver morgen hun skal høre på det, hun har været i nattevagt og prøver at sove. hun var virkelig vred!

først blev jeg helt paf, så sagde jeg: "må de godt være to år gamle, synes du??". hvortil hun svarer: "jo, men forstår du ikke du skal tysse på dem, det dør de ved gud ikke af".

for ca. 10 dage siden fik jeg et langt håndskrevet brev af min underbo. en klage over hvor meget vi larmer heroppe. at de selv synes de har været large, men at de ikke kan leve med det mere. resultatet blev at jeg forærede pigernes hoppedyr væk og fjernede hårde bolde og trælegetøj som larmer ret meget når tabt/smidt på trægulvet. kan egentlig godt sætte mig ind i det må have lydt højt 

i sidste uge var jeg til 3-måneders samtale nede i vuggestuen. det gik fint, pigerne fik rigtig meget ros. men de var meget forundret over at jeg, som mor, ikke skældte mere ud på dem? de kunne ikke forstå at jeg altid er så rolig når fx luca får et hysterisk anfald når hun bliver hentet og skal i flyverdragten (sker ofte). der skælder jeg ikke ud, men lader hende rase ud mens jeg meget bestemt  hælder hende i overtøjet. der går ikke længe før hun er kommet ned til jorden igen og er klar til en krammer.

sådan gør jeg, det er min måde at være mor på. jeg forholder mig roligt og skælder ikke unødigt ud. jeg ved hvor jeg har mine piger, behandler dem med respekt og trækker stregen på en sober måde når der er behov for det. jeg tror til hver en tid på diplomatiske løsninger, selv når det gælder dybt urimelige tumlinger. selvfølgelig mister jeg besindelsen nogengange men det er nok ikke meget det sker...

det var bare dråben da hende hejren stod der og råbte af mig imorges - jeg gik hjem og tudede bagefter. synes pludselig alle har en mening om min måde at gøre tingene på, og den er åbenbart underlig og/eller forkert!

 i hvert fald larmer den. god forbid.

kære Camilla!

mine forældre bor i stueetagen, og jeg kan virkelig godt sætte mig ind i hvor meget børn kan larme.... her er en familie hvor det lyder som om de spænder en stol efter hvert barn og så får de lov at løbe rundt med den...

jeg ved hvor meget Nikoline larmer, MEN, jeg nægter at tro på at Lilja og Luca er værre end det! og jeg nægter at tro på at det kan være SÅ slemt!

børn er børn og de leger og larmer samtidig! Så kan du jo tilbyde dem at bytte lejlighed... så tramper i da ikke i gulvet længere! det er jo også et spørgsmål om hva de har været vandt til førhen... hvis de aldrig har haft støj i livet før f.eks.... Men så må man jo vælge en lejlighed på 4. sal... og minimere støjen på den måde...

med andre ord, så er jeg sikker på, at det du gør er mere end okay! nogen gange ved man godt at det kan have været meget, men så tager man også skideballen og undskylder... og så er den sgu da ikke længere... i må vel også være der?

mht. VS, så kan jeg bare ryste på hovedet! hvad ville du få ud af at skælde mere ud? det handler jo netop om at Luca skal finde ud af at hun intet får ud af at tæ sig når hun skal i tøjet... hverken klø eller klap...  jeg gør helst sådn selv, forholder mig roligt og siger "jamen, sådan er det og jeg forstår godt din frustration men vi skal have tøj på"... nu er det ikke der Nikoline får sine flip... det er når hun er sulten efter noget og det er lige inden maden f.eks...

men jeg gider ikke skælde ud hele tiden...

Camilla, du gør det sgu godt! du er en god mor! og det er ikke forkert at gøre det på sin egen måde!!!!!!

 

lige netop de grunde du selv ridser op for at forklare hvorfor du IKKE skælder mere ud, er noget af det jeg beundrer dig allermest for! DU ER EN FANTASTISK MOR! det har du været helt fra da du var så tromlestor at du måtte ligge i silkenattøj i silkelagner for at kunne komme ud af sengen - og du er det endnu!

og ja børn LARMER! det eneste der er forkert i din historie om deres larm er, at de IKKE må larme for alle de andre i opgangen. Hvor meget ude af virkeligheden skal man lige være før man kan bilde sig selv ind, at jojo en enlig mor til to årige tvillinger kan da godt få dem til at sidde musestille og hviske til hinanden mens de lægger puslespil og aldrig nogensinde får brug for at give et højt jubelhyl eller kyle en bold mod et gulv eller hoppe fordi man bare er så lykkelig/rasende/fjollet indeni

Uanset hvad andre siger, så skal du vide, at når det kommer til det der med at være MOR, så er du min helt og mit forbillede

(og tusind tak for gaven der kom igår og var en kæmpesucces fra start!! )

det er vel for pokker ikke jeres skyld at hun har valgt natte arbejde.. og det er vel for pokker ikke flere timer når i skal ned af trapperne.. så hva fanden brokker hun sig for.. sur kælling

synes det er fedt at du ka holde dig i ro når de er hys.. hjælper da ikke noget at skælde ud på dem, så bliver de bare mere hys.. nogle mennesker skal vist bare brokke sig fordi de ikke har noget liv selv. ellere ikke har prøvet at ha børn selv..

Jeg synes det er flot, du kan forholde dig roligt, når børnene "ter" sig. Jeg forsøger osse, og for det meste lykkes det. Jeg HADER mig selv, når jeg skælder og smælder, for det bliver det jo ikke bedre af plus jeg får dårlig samvittighed så det basker. Heldigvis sker det sjældent, men ikke desto mindre er det i hvert fald ikke vejen frem.

Hende damen, der har nattevagter, hun må jo finde sig et andet job, hvis hun ikke kan sove om dagen pga. andre folks larm. Eller flytte i hus, for når man bor et sted, hvor der er mange lejligheder, så må man altså acceptere lidt larm, alle skal jo have lov at være der.

Kunne det måske være en løsning at købe et kæmpestort gulvtæppe, hvor pigerne må hoppe osv... så larmer det da knap så meget nedenunder, hvis pigerne hopper rundt på hoppedyr osv. Synes da det er synd, at du har følt dig tvunget til at pigerne skulle af med deres elskede hoppedyr...