Hvorfor er jeres/dit/dine barn/børn døbt?

Jeg blev døbt ugen inden, at jeg blev konfirmeret - jeg synes det var så pinligt!

Vi valgte, at døbe begge vores børn. Jeg synes, at der er en rigtig sød tradition og ville gerne give det til mine børn

Min søn blev døbt fordi jeg er døbt,

Mit svar vil også være; fordi jeg er kristen...

Men mht senere dåb, så blev mine to bonuspiger på 8 og 11 år døbt i efteråret. Vores kirke holder lørdagsdåb en gang om måneden, hvor fokus er på dåben og ikke en gudstjeneste. Begge pigerne havde selv valgt at ville døbes og havde haft samtale med præsten først.

Det var nærmeste familie som var med og efterfølgende var vi alle samlet til brunch.

Præsten var forøvrigt meget stolt over at kunne forestå dåben for to piger som selv havde valgt.

170811 skriver:

Okay ja så kan jeg sagtens forstå at i døber.

Jeg er bare ikke troende. Overhoved. Men har stadig en følelse af at det er det mest rigtige.

det er heller ikke fordi jeg går i kirke hver søndag eller noget.. jeg er troende i den forstand at jeg beder aftenbøn (ja, det lyder plat for nogle) men det er min måde at "drømme" og "ønske" på..!!

og jeg tror på gud i den forstand, det behøver jeg ikke at gå i kirke for

men det er jo meget forskelligt.. mange døber deres børn selvom de ikke er troende, netop fordi at de ikke skal igennem en dåb senere hen hvis de vil konfirmeres..!!

Ja som overskriften lyder vil jeg gerne høre jeres tanker omkring hvorfor i har valgt at døbe.

Jeg har altid selv sagt at mine børn ikke skulle døbes da hverken mig eller min kæreste ikke har nogen tro i gud eller kirken overhoved. Jeg er selv døbt og konfirmeret, min kæreste er ingen af delene.

Men nu er jeg alligevel lidt i tvivl. Jeg vil måske alligevel gerne have mit barn døbt, da den jo ikke kan vælge fra eller til, og at jeg gerne vil skåne mit barn for den pinlighed jeg selv erindre mine 2 klassekammerater gik igennem i 7. klasse da de skulle døbes foran alle os andre fordi de ville konfirmeres. Men det er faktisk min eneste grund.
Så vil jeg selvfølgelig gerne have en form for familie sammenkomst hvor mit barn blive hilst velkommen i familien, og hvor at min kærestes familie møder min. Sådan ordenligt. Men det behøver man jo ikke en dåb for at holde

Hvad var jeres grund? Og hvor længe efter fødsel holdte i dåben.

mit barn er døbt af mange grunde så starter bare et sted

min mor er kristen lige som resten af min familie og de tror på at et barn ikke kan komme i himlen hvis ikke det er døbt. og da den ældre del af familien har oplevet en del vuggedød, så er det lidt et most her hjemme..

men jeg synes også at det er en del af de danske traditioner (i hvert fald vores) og jeg kunne da også selv godt tænke mig at blive gift en dag

jeg synes også det at døbe sit barn og give det gudmor/far og fadere giver barnet og ens venner en smutvej ind i ens familie og viser alle hvor meget man holder af dem

jeg er ikke troende, overhovedet. men mit barn må tro hvad det vil og jeg vil lære det om alle de trosretninger der er i verden (har selv studeret dem)

ps tinke var ca 6 mdr

Fordi jeg er kristen. Og min søn vælger så ikke at blive konfirmeret da han ikke er kristen.

God tråd.. Vi sidder med præcis de samme spørgsmål.. Jeg har termin om 12 dage så vi har ikke så god tid..  
Men vi har også bare snakket HELT vildt om det.. Vi er endt med at hun skal døbes.. Faktisk gør vi det kun pga min kærestes familie er lidt "gammel dages", så de vil nok mene det er det rigtige at gøre.. eg er ikke konfirmeret, men det er kæresten..
Vi kommer aldrig i kirken, med mindre det er begravelse, bryllup eller barnedåb.. Men vi er så endt med at gøre det pga traditioner og netop også det med at hun måske ikke synes det så sjovt hvis hun vil konfirmeres..
Lige meget hvad ville jeg gerne holde en "fest" fordi hun er født og har fået sit navn osv.. Men kunne godt undvære det hele i kirken..  

Min søn er døbt, men det er pga tradition. sådan gør "man" jo.

min kæreste går meget op i familie traditioner. jeg gør ikke så meget.

men synes da du skal gøre det du føler for, som sagt kan han blive døbt ved en privat sermoni hvis han ønsker at blive konfiameret, hvis i vælger navngivning og synes ikke det er pinligt hvis man ikke er døbt, har en veninde der ikke er og det synes hun bestemt ikke er pinligt

170811 skriver:

Ja som overskriften lyder vil jeg gerne høre jeres tanker omkring hvorfor i har valgt at døbe.

Jeg har altid selv sagt at mine børn ikke skulle døbes da hverken mig eller min kæreste ikke har nogen tro i gud eller kirken overhoved. Jeg er selv døbt og konfirmeret, min kæreste er ingen af delene.

Men nu er jeg alligevel lidt i tvivl. Jeg vil måske alligevel gerne have mit barn døbt, da den jo ikke kan vælge fra eller til, og at jeg gerne vil skåne mit barn for den pinlighed jeg selv erindre mine 2 klassekammerater gik igennem i 7. klasse da de skulle døbes foran alle os andre fordi de ville konfirmeres. Men det er faktisk min eneste grund.
Så vil jeg selvfølgelig gerne have en form for familie sammenkomst hvor mit barn blive hilst velkommen i familien, og hvor at min kærestes familie møder min. Sådan ordenligt. Men det behøver man jo ikke en dåb for at holde

Hvad var jeres grund? Og hvor længe efter fødsel holdte i dåben.

Lærke er døbt fordi jeg tror på gud og fordi jeg gerne vil have at hun skulle være en "del" af noget større.

Vi går ikke i kirke hver søndag, men vi læser i børnebiblen, for jeg vil gerne have at hun kender "historien". Om hun så vælger at blive konfirmeret når hun bliver ældre er helt op til hende (men jeg håber)

Lærke blev døbt da hun var 3½ måned gammel.

Vores lille dreng (har termin 21. april) skal ikke døbes. Hverken min mand eller jeg er troende, så det ville ligesom ikke give så meget mening!

I øvrigt mener jeg at det er sundt for et ungt menneske selv at tage stilling til religion og også kristendommen. Jeg kender virkelig mange der bare bliver konfirmeret fordi alle andre bliver det og ikke fordi de tror på gud.

Så når vores børn når konfirmationsalderen, så kan de jo vælge at gå til præst og selv beslutte hvad de tror på... Og hvis man inderligt tror på gud - så er der vel ikke noget pinligt i at blive døbt?

Jeg er ikke selv døbt, men gik til præst sammen med de andre i sin tid og tog selv beslutningen om at jeg ikke ville konfirmeres - for jeg troede ikke på det  Det synes jeg var en fin måde at gøre det på..

Når vores lille vidunder kommer til verden, vil vi dog holde en navngivningsfest - for man kan jo sagtens fejre dette mirakel uden en dåb

Line