Min søn vil have min "x" med til sin fødselsdag...

Lullaby skriver:

Selvfølgelig skal han det  Kan stadig huske at min far sagde mange gange at han hverken måtte komme med til min konfirmationsfest eller runde fødselsdage eller noget. Det må være hårdt for den anden part ikke at være med til de vigtige ting. Det kunne også være fodboldkampe hvor forældrene ikke ville se hinanden eller andet. Skønt at I kan sammen

Det er så ikke den x, som er far til de små og som min den ældste er vokset op med fra han var 2 år..ham hverken kan eller vil jeg se inden for mine døre, men har dog ikke sagt dette til min søn. Min søn vil så ikke se manden og hvis han en enkelt gang kommer for at hente de små så gemmer min søn sig...der er så mange ting der er sket, så ham vil han ikke have noget med at gøre, aldrig.

Det er en jeg så som en ven og lidt mere uden drengene vidste det, her indenfor de sidste par år..

Eva. skriver:

og det har jeg sagt var helt ok..han har og havde et tæt forhold til denne mand, han vidste ikke at han var andet end en god ven af familien og det var aldrig andet end for sjov med ham og jeg....men altså, er det lidt mærkeligt at han skal med....de ser ham som sagt stadig og jeg har intet prblem med det, der er intet i klemme der, for det var jo ikke rigtig noget..

Hvad siger I...skal min søn have dem med han vil eller er det lige en tand for mærkeligt...hvad ville I have valgt?

Kan da ikke se, at det er noget problem.
Hvis både du og din dreng har det fint med din x, så er der vel ikke noget underligt i det.
Så go for it.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Kan da ikke se, at det er noget problem.
Hvis både du og din dreng har det fint med din x, så er der vel ikke noget underligt i det.
Så go for it.

Kærligst
Sussie

Nææ, sådan tænker jeg også...så det blivers om bestemt..

Eva. skriver:

Nææ, sådan tænker jeg også...så det blivers om bestemt..

Skal da lige fortælle dig en lille sjov ting.
Det har intet med x'er at gøre, men med at invitere personer, som er helt udenfor vennekredsen og familien.

Fra min den mellemste lå i maven på mig, havde hun en meget speciel ven.
Han var elev i den lokale brugs, hvor vi dengang boede, og han var simpelhen noget af det mest nusere. Køn og med sådan nogle klare og kæmpestore blå øjne, med de længste øjenvipper jeg nogensinde har set.
Men han var simpelthen så kær..og totalt solgt til min mave, der jo som månederne gik, blev større og større, som naturligt er.
Nå jeg fik jo efterhånden at vide at han selv havde 2 små søskende som var kommet temmeligt sent til (han var vel 17-18 år) og hans små søskende var på det tidspunkt omkring halvandet og 3 år. Og han kunne bare berette om de to troldunger op ad stolper og ned ad vægge LOL
Altid når jeg kom nede i brugsen, spurgte han til hvordan jeg havde det, og hvordan det gik med min mave, og i de sidste par uger inden fødslen var han lige ved at eksplodere af spænding

Nå så fik jeg Rebecka..og første gang jeg kom ned i brugsen og havde hende med i barnevognen, gik der 2 sekunder og han stod og trippede for at se hende.
Han havde forinden snakket med min mand, og knægten var helt oppe at ringe, og spurgte og spurgte.
Så jeg måtte jo pænt tage trolden op og han fik hende over i armene og så var der ellers bare snakken mellem de to.
Vores gamle brugsuddeler var helt færdig af grin, og som han sagde lidt stille til mig: Ja..det er jo egentligt ikke meningen at vores personale sådan skal gå rundt med kundernes børn på armen...men hvem kan blive vred på NN, han er jo simpelthen den sødeste og mest hjertevarme elev vi nogensinde har haft, og kunderne elsker ham"
Og jeg kunne kun give uddeleren ret.
Tiden gik og da Rebecka blev 3 år meddelte hun, at hun ville have NN med til sin fødselsdag, for han var stadig hendes helt store helt.
Så NN kom med, og selvom familien syntes, at det da var lidt underligt, så var mine børns far og jeg helt enige om, at selvfølgelig skulle han med.
Og det kom han.
Et halvt års tid senere flyttede han desværre helt over i den anden ende af landet, han mødte en sød pige, naturen går sin gang, som den jo skal, men vi snakker stadig somme tider om NN, og Rebecka husker tydeligt hvor glad hun var for, at han var med til hendes fødselsdag.

Kærligst
Sussie