kitty skriver:
Vi har fået nøglen til det nye bjørne-bo idag.. Eller ja, vores nye lejlighed. Hurraaa 
Men hvilket rod i morges!
Sammen med lejekontrakten har vi fået tilsendt et girokort til betaling af indskud. Dette skal betales senest 18.02.11. Jeg afleverede det i banken i sidste uge, for så ordnede de det bare for os. Da jeg så skulle have nøglen af varmemesteren måtte jeg ikke få den, fordi jeg ikke havde den lille kvittering med fra girokortet... 
Så måtte jeg heeeele vejen ned i banken (i midtbyen) snakke med rådgiveren, som så har ferie.. Flot.. Snakke med en anden, at jeg skulle bruge girokortet, så det kunne betales og jeg kunne få kvitteringen.. Jeg fik det.. Men der var 4 personer i kø, og hende der var ved at blive ekspederet skulle åbenbart hæve en million og betale mindst lige så mange girokort... 
Det tog 1 time...
MEN NU HAR JEG NØGLEN!! Faktisk 3!!
Vi begynder at køre kasser derop i aften, så kan jeg begynde at pakke ud i morgen, når jeg har fri.. Sådan kommer det nok til at gå de næste dag.
Lørdag kommer der 4 stærke mænd og hjælper bjørnen med de store ting, og en veninde kommer og hjælper mig med at pege hvor tingene skal stå og sætte de småting på plads, som jeg ikke har nået.
Planen er at sove i den nye lejlighed første gang lørdag..
Jeg har det lidt mystisk med det her flytteri, og jeg tror der er hormonerne er med til at spille mig et pus.
Vi har været glade for at bo i den nuværende lejlighed. Den er i rigtig god stand, og har haft en fin størrelse til os. Men nu bliver vi jo 3... Og det er der plads til i den nye lejlighed. Men jeg er trygheds menneske.. Det her er det jeg kender, her har vi boet i 3½ år.. Jeg kender lydene, og kender de mennesker jeg møder i opgangen.. Til trods for vi intet socialt har med dem, så synes jeg alligevel det er lidt trist..
Jeg ved vi kan blive glade og jeg kan føle mig hjemme det nye sted. Ellers var vi aldrig flyttet! Men alle de kasser, og slæben op og ned af trapper, og mig der ikke kan hjælpe til.. Det har jeg det rigtig svært med. Er stædig som et æsel, og plejer at klare tingene selv.. Men nu er der jo andre end mig i den her krop, og det skal jeg lige huske!
Så fra et bjørnebo til et andet.. Jeg håber det kommer til at gå tjept, for jeg gider ikke trække projektet i langdrag, til trods for vi har denne lejlighed til 15. april. Pokkers 3-mdrs-opsigelse!!
Og nå ja, så er det bjørnens fødselsdag
Det der med at det er lidt trist at flytte kender jeg godt - vi flyttede for godt tre år siden fra lejlighed til rækkehus, og selvom vi glæede os helt vildt til at skulle i eget hus, var det alligevel lidt vemodigt at sige farvel til det der havde været ens hjem i flere år... Sådan tror jeg næsten altid man vil opleve det, for der er jo dejlige minder forbundet til det sted man har boet...
Men tænk på alt det dejlige I skal opleve i jeres nye lejlighed (det er en lejlighed ikke? 
) - når I kører afsted til Fødegangen for at se jeres lille baby, den første gang I bærer ham/hende ind gennem døren, og jeg kunne blive ved 
