mariamiss6 skriver:
Completely agree 
Det er dog MEGET vigtigt at man husker hinandens grænser...
Jeg bor jo på et nedlagt landbrug. Her er 2 længer, den ene er hovedhuset, som er delt i 3 lejligheder. Jeg har den ene lejlighed, som består af hele den ene halvdel af hovedhuset (altså præcis halvdelen af huset, både oppe og nede)
I den anden ende af hovedhuset er der så to lejligheder. Een oppe og een nede.... Min egen far bor i den lejlighed der er oppe, og hans stue støder op til mine børns værelse. Han kan derfor ofte høre hvis mine børn laver ballade om aftenen, i deres senge.
Min egen farmor har så en lejlighed i den gamle stald, som ligger lige over for min lejlighed.
så jeg kan ofte slippe afsted med at komme ud af huset om aftenen, hvis bare jeg sætter en baby alarm til, og giver den til enten min far eller min farmor.
På den måde slipper barnepigen for at forlade sit hjem, og ungerne ved kun de bliver passet, hvis de vågner (i deres egne senge) i løbet af aftenen/natten.
Så det er dejligt nemt....
Her sker der dog jævnligt det at grænserne bliver lidt brudt, i forhold til børneopdragelse, fordi jeg har jo små børn, og vi er mange hænder og munde til at beslutte og bestemme og irettesætte....
Og ellers er det værste forstyrrende elemeneter, i form af 10 minutters besøg fra morfar, midt i aftensmaden....
Det lyder godt nok også som en super måde at bo på...
selvom det er lydt... og ja, du har helt ret i det med grænserne og jeg kan også godt mærke at det nogengange glider lidt, men det kan jo nok ikke undgåes, da mine forældre jo også er en del af børnenes hverdag og dermed medopdragere.. synes bare de er lige en tand for slatne med reglerne..
