Min svigermor vidste det sgu :(

qp skriver:

Uha ... jeg kan sagtens forstå dig og den situation du sidder i. Men mht din svigermor, så ligger der SÅ meget psykologi i det - der er rigtig mange kvinder hvis mænd er krænkere som vælger, at blive i forholdet. Kort sagt tror jeg de har rigtig svært ved, at erkende problemerne - det at blive i det er vel også en flugt fra virkeligheden. Det er synd for hende, at hun ikke har ville indse tingene og handlet - men jeg tror ikke hun har kunne magte situationen og det er jo heller ikke noget man taler med veninderne om, så hun har nok siddet med det alene og derfor gravet det ned i underbevidstheden.

Jeg synes ikke du skal straffe hende mere end hun allerede har straffet sig selv.

Sorry men har ingen medfølelse for min svigermor mere..... Hun har hele vejen igennem forløbet med deres far, haft så travlt med at det hele er så synd for hende.... Ikke noget med at det er møg hårdt for hendes børn  HUN har valgt at flytte dem fra den ene krænker til en anden, det var HENDES valg for hun vidste det jo åbenbart inden hun flyttede ind.... Mine to svigerinder er helt ødelagte psykisk og vil absolut aldrig ha en kæreste og det tror da helvede med det de har været udsat for og hvem ved hvad de er udsat for nu   

Anonym skriver:

Sorry men har ingen medfølelse for min svigermor mere..... Hun har hele vejen igennem forløbet med deres far, haft så travlt med at det hele er så synd for hende.... Ikke noget med at det er møg hårdt for hendes børn  HUN har valgt at flytte dem fra den ene krænker til en anden, det var HENDES valg for hun vidste det jo åbenbart inden hun flyttede ind.... Mine to svigerinder er helt ødelagte psykisk og vil absolut aldrig ha en kæreste og det tror da helvede med det de har været udsat for og hvem ved hvad de er udsat for nu   

Som sagt kan jeg sagtens forstå dig - og det er vel altid nemmere, at sidde og være konstruktiv udefra som i mit tilfælde. Gør hvad du føler er rigtig for dig og din familie....

qp skriver:

Som sagt kan jeg sagtens forstå dig - og det er vel altid nemmere, at sidde og være konstruktiv udefra som i mit tilfælde. Gør hvad du føler er rigtig for dig og din familie....

Stod det til mig satte jeg aldrig mine ben der igen, men må have det vendt med manden og vil selvfølgelig respektere det han vælger. Men skal jeg være sammen med dem, bliver min datter aldrig sluppet af syne.....

Anonym skriver:

Stod det til mig satte jeg aldrig mine ben der igen, men må have det vendt med manden og vil selvfølgelig respektere det han vælger. Men skal jeg være sammen med dem, bliver min datter aldrig sluppet af syne.....

I må vel sætte grænsen der, at I ser hans søskende, men lukker resten ude af jeres liv.
Somme tider bliver man nødt til at sætte et eksempel for at give andre styrke.
Og selvom det er din mands mor, så er der ingen undskyldning what so ever.
Hvis jeg fandt ud af sådan noget om min svigermor, så kom hun ALDRIG ind i varmen igen eller i nærhden af mit liv.
For mig ville det ikke handle om tilgivelse, men udelukkende om, at jeg ganske enkelt ikke vil have den slags mennesker i min sfære.
Jaja..det ER synd for hende, men hun er et voksent menneske med en hjerne, og kan hun ikke bruge den, så er det hendes problem.

Jeg synes godt du kan tillade dig over for din mand at sige, at du ikke vil have hende i dit og dit barns liv.
Måske den dag hun får ryddet op i sit eget liv og viser sig som et normalt tænkende menneske, men ikke før.
Jeg ved hvad jeg ville gøre, men derfor er det jo ikke sikkert det er rigtigt for dig.
Jeg ved bare, at mine børn er vigtigere end alt andet, og jeg ville ALDRIG gå på kompromis, hvad det angår, heller ikke i forholdet til min mand.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

I må vel sætte grænsen der, at I ser hans søskende, men lukker resten ude af jeres liv.
Somme tider bliver man nødt til at sætte et eksempel for at give andre styrke.
Og selvom det er din mands mor, så er der ingen undskyldning what so ever.
Hvis jeg fandt ud af sådan noget om min svigermor, så kom hun ALDRIG ind i varmen igen eller i nærhden af mit liv.
For mig ville det ikke handle om tilgivelse, men udelukkende om, at jeg ganske enkelt ikke vil have den slags mennesker i min sfære.
Jaja..det ER synd for hende, men hun er et voksent menneske med en hjerne, og kan hun ikke bruge den, så er det hendes problem.

Jeg synes godt du kan tillade dig over for din mand at sige, at du ikke vil have hende i dit og dit barns liv.
Måske den dag hun får ryddet op i sit eget liv og viser sig som et normalt tænkende menneske, men ikke før.
Jeg ved hvad jeg ville gøre, men derfor er det jo ikke sikkert det er rigtigt for dig.
Jeg ved bare, at mine børn er vigtigere end alt andet, og jeg ville ALDRIG gå på kompromis, hvad det angår, heller ikke i forholdet til min mand.

Kærligst
Sussie

Du skriver hvad jeg tænker, er bare bange for det bliver for hård en mundfuld for min mand... Men kan og vil ikke se hende mere.... Hun tog et valg da hun flyttede ind hos ham, og hun mister os på det valg....

Anonym skriver:

Du skriver hvad jeg tænker, er bare bange for det bliver for hård en mundfuld for min mand... Men kan og vil ikke se hende mere.... Hun tog et valg da hun flyttede ind hos ham, og hun mister os på det valg....

Du må tale ind til din mand og ind til hans hjerte.
Spørg ham ganske enkelt:

"Skat hvis nu du var din bedste ven, og du hørte om hans mors valgt og accept af en mand og det han har gjort, og du også vidste at din ven havde et barn. Og så også vidste at din vens søskende er blevet misbrugt, og nu vælger din vens mor IGEN en krænker, ville du så ikke blive forarget og bekymret for barnet? Hvad ville du råde din ven til?"

Din stakkels mand har svært ved at slippe sin mor, og det kan jeg ved Gud godt forstå, men du må være der for ham hele vejen igennem, det er det bedste du kan gøre. Vær stærk for ham, trøst ham, men stå fast!

Anonym skriver:

Jeg står i den situation pt at min elskede mands far, er varetægtsfængslet for overgreb på hans 4 mindste søskende, 2 piger og 2 drenge & det har taget ufatteligt hårdt på os og min svigermor har hele vejen igennem kørt på at hun har så dårlig samvittighed og hun bebrejder sig selv, fordi det også foregik mens hun boede sammen med ham......

Men så idag finder jeg fandme ud af, at alle de rygter der har gået om hendes kæreste igennem snart 5år, om at han er dømt for blufærdigheds krænkelse og har svært ved at styre sig når han har drukket - er sande!!! Så jeg tog selvfølgelig tyren ved hornene og ringede til min svigermor, da jeg sku vide om det var rigtig.... For vil gøre alt for at beskytte min kærestes søskende og vores egen vidunderlige prinssesse....

& så siger hun fandme bare at det var rigtigt og at det troede hun da at hun havde sagt!!!?? Jeg er målløs og ved slet ikke hvad jeg skal sige..... Hvorfor helvede vælger hun at flytte sammen med sådan en mand, tænker hun slet ikke på hendes børn.....? Jeg har aldrig lyst til at tage derover med vores datter igen, men hvordan fanden gør jeg lige det her bedst!? Vil jo stadig gerne se min kærestes søskende og hvordan i al verden knækker jeg den for min kæreste???

Er grædefærdig, ved slet ikke hvad jeg skal stille op....

har ikke nogle gode råd.... Ville bare lige give en

SussieThyssen skriver:

Du må tale ind til din mand og ind til hans hjerte.
Spørg ham ganske enkelt:

"Skat hvis nu du var din bedste ven, og du hørte om hans mors valgt og accept af en mand og det han har gjort, og du også vidste at din ven havde et barn. Og så også vidste at din vens søskende er blevet misbrugt, og nu vælger din vens mor IGEN en krænker, ville du så ikke blive forarget og bekymret for barnet? Hvad ville du råde din ven til?"

Din stakkels mand har svært ved at slippe sin mor, og det kan jeg ved Gud godt forstå, men du må være der for ham hele vejen igennem, det er det bedste du kan gøre. Vær stærk for ham, trøst ham, men stå fast!

Vil altid være her for ham...