hvad siger man til sine børn og dødsulykken?

ladydan1 skriver:

åhh nej da! Det er bare ikke nemt...Jeg synes det lyder godt med tidlig vinterferie men bare husk at hverdagen og spørgsmålene måske så først kommer bagefter.

Øv øv for en situation.

 Sisse

Det er rigtigt, men først og fremmest vil vi gerne skåne vores børn for nogle af klassekammeraternes måske temmelige voldsomme reaktioner. Jeg forstår godt at børn reager, men det kan være, ja voldsomt, som barn at opleve andre børns affekt.

Jeg ved godt det er i bedste mening at sende dem til bedsteforældre nu, men i kan også få en voldsommere reaktion end forventet. Måske har de bare brug for mor og far nu mere end noget andet og den del af terapien hvor man snakker med dem i samme båd om tingene. Deres venner og skole/børnehave får snakket om det i disse dage og det er en del af at bearbejde sorgen. Støt op om at det var ok at være ked, sur og vred. Det ok at have lyst til at være alene eller sammen med en veninde eller ven, hvid de er gode at snakke med. Børn glider ud og ind af sorg.. Ikke helt på samme måde som vi voksne.
Da min kusine (12 år) døde, var det eneste hendes lillesøster havde brug for at kunne tænke og tale frit, stille alle spørgsmålene og have sin mor og far i nærheden når hun blev ked af det. Var hun blevet sedt til bedsteforældre i den bedste mening, så tror jeg ikke hun havde fået bearbejdet sorgen så godt...
Det er jo dybt tragisk det der er sket og jeg har den største medfølelse for familie, pårørende, venner og bekendte.

Rikke Houmøller Thaarup skriver:

Jeg ved godt det er i bedste mening at sende dem til bedsteforældre nu, men i kan også få en voldsommere reaktion end forventet. Måske har de bare brug for mor og far nu mere end noget andet og den del af terapien hvor man snakker med dem i samme båd om tingene. Deres venner og skole/børnehave får snakket om det i disse dage og det er en del af at bearbejde sorgen. Støt op om at det var ok at være ked, sur og vred. Det ok at have lyst til at være alene eller sammen med en veninde eller ven, hvid de er gode at snakke med. Børn glider ud og ind af sorg.. Ikke helt på samme måde som vi voksne.
Da min kusine (12 år) døde, var det eneste hendes lillesøster havde brug for at kunne tænke og tale frit, stille alle spørgsmålene og have sin mor og far i nærheden når hun blev ked af det. Var hun blevet sedt til bedsteforældre i den bedste mening, så tror jeg ikke hun havde fået bearbejdet sorgen så godt...
Det er jo dybt tragisk det der er sket og jeg har den største medfølelse for familie, pårørende, venner og bekendte.

Jeg må erklære mig helt enig

Rikke Houmøller Thaarup skriver:

Jeg ved godt det er i bedste mening at sende dem til bedsteforældre nu, men i kan også få en voldsommere reaktion end forventet. Måske har de bare brug for mor og far nu mere end noget andet og den del af terapien hvor man snakker med dem i samme båd om tingene. Deres venner og skole/børnehave får snakket om det i disse dage og det er en del af at bearbejde sorgen. Støt op om at det var ok at være ked, sur og vred. Det ok at have lyst til at være alene eller sammen med en veninde eller ven, hvid de er gode at snakke med. Børn glider ud og ind af sorg.. Ikke helt på samme måde som vi voksne.
Da min kusine (12 år) døde, var det eneste hendes lillesøster havde brug for at kunne tænke og tale frit, stille alle spørgsmålene og have sin mor og far i nærheden når hun blev ked af det. Var hun blevet sedt til bedsteforældre i den bedste mening, så tror jeg ikke hun havde fået bearbejdet sorgen så godt...
Det er jo dybt tragisk det der er sket og jeg har den største medfølelse for familie, pårørende, venner og bekendte.

Rigtig god pointe! Uden dog at have erfaring med børns sorg, lyder det bare rigtig fornuftigt.