Tirsdag i sidste uge tog min mand jeg og vores søn på 10 uger en tur salling. Efter lidt tid går jeg på wc og da jeg kommer tilbage ser jeg min mand prøve at få vores søn op af barnevognen. Da jeg kommer tæt på kan jeg se at der er noget galt, nilas ser helt underlig ud i øjnene og begynder at ryste. Min første tanke var feberkramper, men mens vi står og fumler med at få ham ud at flyverdragten siger min mand at vi skal ringe til lægen. Kl var efter 13 og min læge havde lukket. Vi får os taget sammen til at gå hen til informationen i Salling og beder dem ringe efter en ambulance. Damen som ringer får ordre på at få os til at tage tøjet af Nilas og køle ham ned. Efter 10 min kommer ambulancen og bi bliver kørt til børnemodtagelsen på aalborg sygehus.
Da vi kommer derind bliver vi bedt om at vente da der er lidt kø. Ved 16 tiden kommer vi ind på en stue og Nilas falder så småt i søvn i mine arme. Efter få minutter sker det samme igen. Sygeplejsken som er på stuen siger jeg skal tage det roligt, det er bare feberkramper, men jeg beder hende om at tage Nilas og ligge ham på sengen. Kort tid efter kommer lægen. hun er rimelig sikker på det er feberkramper men kommer lidt i tvivl da Nilas ikke har feber. Vi bliver indlagt og skal være under observation.
Da vi kommer på stuen i børneafdelingen går min mand tilbage til salling efter vores pudsletaske og barnevogn som vi havde ladet stå. Da han havde været væk i en halv time får Nilas igen kramper og kort efter jeg havde rygget i snoren er den lille stue fuld af folk. To børnelæger er kommet, to sygeplejesker og en assistent. De kæmper med at fa Nilas tilbage fra kramper og det sker efter 5-7 min. Alt ser ud til at vore godt de næste timer men så sker det igen. Denne gang kommer der lige så mange mennesker på stuen. Nu går snakken om han kunne have en hjerneblødning og de vil have lavet en CT scanning af hans hoved.
Efter scanningen kommer han på intensiv afdelingen og lægerne vil gerne lave en prøve af det væske som løber fra ryggen og på til hjernen. vi bliver bedt om at gå en tur og efter en halv times tid henter lægen os. Hun ser ikke glad ud og fortæller at prøven havde de fået men Nilas havde fået kramper igen og de var ikke ovre endnu. Lille nilas ligger og ligner en grønsag. Efter 45 min er han kommet til sig selv. Godt doped af div medicin falder han i søvn og vi prøver at sove en smule også.
Det er så blevet onsdag og prøven de havde taget fra hans ryg kunne ikke bruges så de skal lave en ny. denne gang vil de ligge ham i fuld narkose. Vi står grædende og ser mens de kører afsted med vores lille dreng. Efter en time kommer han tilbage og han havde det godt. Midt på eftermiddagen bliver vi kørt tilbage til børneafdelingen da der kommet et barn som er mere syg end Nilas.
På børneafdelingen går det godt. Nilas kommer til sig selv og begynder at smile og charme med sygeplejeskerne. Alt i alt ligner han vores lille drenigen. Torsdag får vi afvide at de prøver som var lavet var fine og vi måtte muligvis tage hjem fredag. MEN sidst på eftermiddagen torsdag får Nilas IGEN IGEN kramper og vi må igen på intensiv så han kunne blive overvåget.
Natten til lørdag bliver vi flyttet til børneafdelingen da der igen kommet et barn som er mere syg end Nilas. Det skal siges at når nilas ikke har kramper er der overhovedet ikke noget at mærke på ham. Så opføre han sig præcis som før han fik kramper.
Nå, lørdag kommer der endelig svar på nogle af alle prøverne og scanningerne. Nilas er ramt af RS virus, men det kan man ikke mærke på ham. Der er ikke noget galt med hans hoved, men de mangler lige svar på et par prøver som ville komme i dag mandag. Og er de prøver fine må vi komme hjem.
Endelig kommer lægen mandag morgen og alle prøver tyder på han har haft og stadig har en virus som har sat sig på hjernen som giver ham kramper. Han får nu medicin for kramper og han har ikke haft kramper siden torsdag eftermiddag. nu håber vi bare det var det og at han ikke får flere kramper.
Nej hvor finder man godt nok ud af hvor meget man elsker sit lille barn når sådan noget sker. Vi tænke mange gange på om vi nu mistede ham, men hold da op han var så sej. Han kom bare gennem det hele så flot og alle sagde vi havde en super dejlig lille dreng. Kramper er noget jeg aldrig håber at skal se igen, det er så forfærdentligt at se og man kan bare ikke gøre noget andet end at vente til de er ovre.
Jeg er sikker på jer som har set børn i kramper giver mig ret i det er forfærdentligt og til jer som ikke har set det, så håber jeg aldrig i kommer til det. Det er det værste jeg har oplevet.
