Anonym skriver:
Hej Piger...
Vil li høre jer hvor ofte i taler i tlf /og ses med jeres mor (forældre).
Min mor hun ringer stort set hver dag, året rundt... tror måske der er 14 dage sammenlagt på et helt år hvor hun ikke ringer eller smsér i løbet af dagen. Hun er hjemmegående, og keder sig måske en del, da min far stadig er i arbejde. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal "ha det med det". Egentlig er det fint nok - da jeg også har en del tid som studerende til at snakke om " ingenting", men til tider kan jeg blive mega irriteret over at hun ringer bare for at høre hvad vi laver, hvad vi skal have til aftensmad.. og ja bare ringer for at ringe!
Jeg starter på arbejde nu imorgen - 8,5 timer dagligt, py blir hårdt! Og der har jeg altså ikke overskud til at skulle snakke om ingenting med min mor hver dag... men får alligevel dårlig samvittighed hvis der bare går 2 dage vi ikk har snakket.
Derudover - hvor ofte SER i så jeres forlældre? Vi ser mine forældre ca. 1 gang om ugen, ofte kan der også gå 14 dage imellem. Og egentlig er det vel fint nok?!! Mine forældre vil dog gerne ses mere, de presser ikke på - men jeg kan fornemme de gerne vil ses mere. Vi har ca. 30 min kørsel til dem... Det som om de ikke helt forstår at vi også har svigerfamilen (Som også vil ses hele tiden!!) og venner som man gerne vil se... Jeg synes jeg går rundt med en konstant dårlig samvitiighed over vi ikke "ser dem nok".
Jeg har en søster som pt er på barsel. Jeg føler at de oftere/hele tiden ser hinanden, som om jeg lidt er det "sorte får" fordi jeg simpelthen også gerne vil ha en slappe-af dag hjemme indimellem!
Sidst vil jeg nævne vi alle har det rigtig godt med hinanden også min søster og jeg - og de ved ikke jeg går og føler mig "presset" og stresset over min dårlige samvittighed.. Som måske er noget pjat?!
Tak hvis i læste med så langt ;-)
Jeg snakker med min mor en 2-3 gange om ugen...somme tider kan der godt gå lidt længere, men det er fordi hun har så travlt, og det synes jeg er fedt.
Hun er jo en ældre dame på snart 76, så det er godt, at hun er aktiv og drøner rundt til et hav af aktiviteter.
Men..hun kan også være lidt overpylret..og så kan hun finde på at ringe flere gange oven i hinanden..og det gider jeg bare ikke.
Men det får hun så også at vide.
Det der med at sms'e er jeg glad for hun ikke gør..for så ville jeg da blive idiot.
Vi ses ikke så tit..hun bor på Sjælland og vi på Fyn, og det er dyrt at køre over broen, så det bliver måske til engang hver anden måned.
Men mindst en gang om ugen tager vi en lang-snakker, hvor vi pladrer om alt og intet i en time eller halvanden 
Jeg elsker min mor, og er også parat til at gå gennem ild og vand for hende, og den dag hun begynder at falde af på den for alvor, rykker vi teltpælene op og flytter tilbage til Sjælland, for så overtager vi hendes hus, så hun kan få sig en beskyttet bolig. Min mor skal nemlig IKKE sidde og spise ugegammelt smørrebrød i foliepakker eller leve i sit eget skidt...no way.
Jeg er hendes eneste barn, så det er også min pligt som datter at tage mig af min mor, når hun ikke mere kan tage sig af sig selv.
Heldigvis har hun et kæmpe netværk med mange gode naboer og venner, men man ved jo, at når man bliver gammel, så svinder venneskaren også ind, og så bliver man mere ensom, hvis man ikke selv kan gå ud og skabe nye kontakter.
Og ensom skal hun aldrig blive.
Bo undet tag sammen vil vi nu ikke, men derfor kan man godt bo tæt på hinanden.
Men jeg vil da sige, at du skal melde ud til din mor, at du ikke har tid til alt det plidderpladder i dagligdagen, når nu du skal til at arbejde fuld tid...og så synes jeg da..at du bare skal lade sms'erne være ubesvarede, hvis de ikke er vigtige...så lærer hun nok efterhånden, at du kun reagerer på de vigtige, og når du har tid.
Hun er jo en forholdvis ung kvinde din mor..og keder hun sig...ja så må hun skisme se at få fingeren ud og begynde at deltage aktivt i nogle ting uden for hjemmet 
Kærligst
Sussie
