Hvad ville I gøre??!

Jeg står i den situation at jeg har forelsket mig i en fyr.... Fra NORDJYLLAND!!

Jeg selv bor  midtjylland, tæt på alt min familie, hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg tit har brug for deres støtte og hjælp, mht. mit barn.

Nu står jeg/vi så i den her situation at vi har forelsket os i hinanden. Her i starten ses vi kun i weekenderne, da det jo stadig er ret nyt, men forleden snakkede vi om hvad vi skulle gøre hvis det fortsatte, hvilket vi selvfølgelig håber.

Han kunne flytte herned, MEN, han har ikke meget familie, og det han har bor i nordjylland, og dem er han meget tætte med.
Han studere i nordjylland, og træner børn i dans og fodbold deroppe. Han ville være MEGET ked af at skulle flytte.

Jeg har MEGET familie, alt sammen hernede i midtjylland, og dem er jeg, og mit barn, også rigtig tætte med.
Jeg studere ikke endnu, men skal til det om nogle måneder.
Jeg ville være rigtig ked af at flytte, da min familie netop fylder så meget, og deres hjælp, ift. mit barn, er uundværelig.

Jeg har prøvet at vænne mig til tanke om måske at skulle bo oppe ved ham, men altså..... Jeg synes det er svært.
Jeg er bange for at det bånd mit barn har til sine bedsteforældre vil ryge i vasken, og jeg er bange for at komme til at savne og mangle dem, alt for meget!!!

Hvad ville I gøre i sådan en situation??!
Hvordan ville I priotere og er der egentlig nogle af jer der har prøvet det, og hvordan har I haft det med det?

Kram og god weekend herfra.

Anonym skriver:

Jeg står i den situation at jeg har forelsket mig i en fyr.... Fra NORDJYLLAND!!

Jeg selv bor  midtjylland, tæt på alt min familie, hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg tit har brug for deres støtte og hjælp, mht. mit barn.

Nu står jeg/vi så i den her situation at vi har forelsket os i hinanden. Her i starten ses vi kun i weekenderne, da det jo stadig er ret nyt, men forleden snakkede vi om hvad vi skulle gøre hvis det fortsatte, hvilket vi selvfølgelig håber.

Han kunne flytte herned, MEN, han har ikke meget familie, og det han har bor i nordjylland, og dem er han meget tætte med.
Han studere i nordjylland, og træner børn i dans og fodbold deroppe. Han ville være MEGET ked af at skulle flytte.

Jeg har MEGET familie, alt sammen hernede i midtjylland, og dem er jeg, og mit barn, også rigtig tætte med.
Jeg studere ikke endnu, men skal til det om nogle måneder.
Jeg ville være rigtig ked af at flytte, da min familie netop fylder så meget, og deres hjælp, ift. mit barn, er uundværelig.

Jeg har prøvet at vænne mig til tanke om måske at skulle bo oppe ved ham, men altså..... Jeg synes det er svært.
Jeg er bange for at det bånd mit barn har til sine bedsteforældre vil ryge i vasken, og jeg er bange for at komme til at savne og mangle dem, alt for meget!!!

Hvad ville I gøre i sådan en situation??!
Hvordan ville I priotere og er der egentlig nogle af jer der har prøvet det, og hvordan har I haft det med det?

Kram og god weekend herfra.

Hvor mange km snakker vi om. Syntes måske at det er dem der har børn der helst skal blive i området og så må den anden flytte. Men kan også godt se hvis Han har en masse forpligtelser så er det også svært. Håber i får det til at lykkes!

Jeg ville tage springet og flytte op til ham. Tænker at du vil komme til at fortryde det, hvis I i stedet går hver til sit, og du så aldrig har prøvet.

Jeg er opvokset i Midtjylland (ved Herning), og min farmor og farfar har boet på Lolland hele mit liv, og min mormor og morfar har boet i Fjerritslev i Nordjylland hele mit liv (lidt nord for Løgstør). Og jeg har alligevel altid været tæt på begge hold, specielt min mormor og morfar og allermest min mormor, som altid har betydet stort set alt for mig familiemæssigt. Jeg tror bare at dit barn vil sætte endnu mere pris på når han/hun så endelig er sammen med sine bedsteforældre. Og Nordjylland vs Midtjylland er altså ikke SÅ slemt.... det kunne være meget værre jo  - så langt er der heller ikke.

Jeg har ikke stået i situation før, men det gjorder min kæreste for 3 år siden, da han flyttede herop.
Han boede 160 km væk, og hele hans familie og alle hans venner bor dernede, alligvel valgte han at flytte herop.
Nu er min familie, som hans egen familie siger han, og mine venner, er blevet vores fælles venner

Han er rigtig glad for han flyttede herop, den dag idag har vi to børn sammen.

Majbriteriksen skriver:

Hvor mange km snakker vi om. Syntes måske at det er dem der har børn der helst skal blive i området og så må den anden flytte. Men kan også godt se hvis Han har en masse forpligtelser så er det også svært. Håber i får det til at lykkes!

Vi snakker om ca. 130 km.
Årh, jeg håber også vi finder en løsning.
Synes bare det er meget vi begge skal give slip på, hvis det er

FrkT skriver:

Jeg ville tage springet og flytte op til ham. Tænker at du vil komme til at fortryde det, hvis I i stedet går hver til sit, og du så aldrig har prøvet.

Jeg er opvokset i Midtjylland (ved Herning), og min farmor og farfar har boet på Lolland hele mit liv, og min mormor og morfar har boet i Fjerritslev i Nordjylland hele mit liv (lidt nord for Løgstør). Og jeg har alligevel altid været tæt på begge hold, specielt min mormor og morfar og allermest min mormor, som altid har betydet stort set alt for mig familiemæssigt. Jeg tror bare at dit barn vil sætte endnu mere pris på når han/hun så endelig er sammen med sine bedsteforældre. Og Nordjylland vs Midtjylland er altså ikke SÅ slemt.... det kunne være meget værre jo  - så langt er der heller ikke.

Jamen, det kan da godt være du har ret i at mit barn nok vil sætte mere pris på at se bedsteforældrene, og måske på den måde blive gladere for dem, ift. nu hvor de ses hver uge.

Åh, jeg synes det er sådan en svær beslutning.
Godt den ikke skal tages lige nu og her

Jeg synes du skal blive hvor du er. Hvis I elsker hinanden, så finder I nok ud af at ses i weekenderne Dernæst er det vigtigt for dig, dit barn og bedsteforældrerne at I er tæt.

Har din kæreste børn? Hvis ikke, må han flytte ned til dig. Evt. Kan I prøve at "bo sammen" i ferier?!

Jeg har ikke stået i situation før, men det gjorder min kæreste for 3 år siden, da han flyttede herop.
Han boede 160 km væk, og hele hans familie og alle hans venner bor dernede, alligvel valgte han at flytte herop.
Nu er min familie, som hans egen familie siger han, og mine venner, er blevet vores fælles venner

Han er rigtig glad for han flyttede herop, den dag idag har vi to børn sammen.

Sikke dejligt at høre at det har været positivt for jer!
Det bliver overvejet, vendt og drejet og der bliver skrevet plus og minus lister på livet løs, herhjemme!

Kunne i ikke begge gå på kompromis og flytte ca halvvejs hver?

Loa skriver:

Kunne i ikke begge gå på kompromis og flytte ca halvvejs hver?

Sjovt du siger det, for det var også oppe og vende, men så ville vi være for langt fra ALT hvad endten den ene eller den anden kender, så det blev vi enige om ikke var holdbart