Blødning efter udskrabning?

Jeg fik jo en udskrabning i går og blødte som ved mens 1 dag, om aftenen stilnede det så rigtig meget af og i nat og i dag har jeg slet ikke blødt. Jeg har kun lyserødt udflåd.

Er det normalt?

Håber nogle herinde kan hjælpe, for er godt nok lidt forvirret omkring det

Ja, det er der intet unormalt i. Det tyder på, at alt er ude og kroppen restituerer sig

Baagøe skriver:

Ja, det er der intet unormalt i. Det tyder på, at alt er ude og kroppen restituerer sig

Det er jeg godt nok glad for at vide har aldrig prøvet det her før, så føler mig lidt på bar bund. Også med hensyn til smitterisiko ved sex, for ved at vi ikke må før blødningen er stoppet, men havde jo forventet at den ville tage noget længere tid.

Men ringer lige og forhører mig med min læge på mandag omkring det, men tusind tak for at du lige kunne berolige mig  

Sof skriver:

Jeg fik jo en udskrabning i går og blødte som ved mens 1 dag, om aftenen stilnede det så rigtig meget af og i nat og i dag har jeg slet ikke blødt. Jeg har kun lyserødt udflåd.

Er det normalt?

Håber nogle herinde kan hjælpe, for er godt nok lidt forvirret omkring det

Jeg har faktisk tænkt på dig

Jeg håber du har det rimeligt på trods af omstændighederne. Godt du har fået det overstået nu. Ville ønske at jeg også havde fået det overstået nu. Bare tanken om at man går rundt med noget dødt i sig, er bare så mærkeligt og ubehageligt.

Hvis du orker, kunne du så fortælle mig, hvordan sådan en udskrabning foregår? Jeg frygter det nemlig helt vildt

Det er godt at høre at man åbenbart ikke bløder så meget....det bekræftiger også mig i at en udskrabning er at foretrække. Tanken om at skulle bløde i flere uger, lyder nemlig ikke rar. Jeg tror at så længe du ikke har smerter, så er det hele vist som det skal være.

Jeg har faktisk tænkt på dig

Jeg håber du har det rimeligt på trods af omstændighederne. Godt du har fået det overstået nu. Ville ønske at jeg også havde fået det overstået nu. Bare tanken om at man går rundt med noget dødt i sig, er bare så mærkeligt og ubehageligt.

Hvis du orker, kunne du så fortælle mig, hvordan sådan en udskrabning foregår? Jeg frygter det nemlig helt vildt

Det er godt at høre at man åbenbart ikke bløder så meget....det bekræftiger også mig i at en udskrabning er at foretrække. Tanken om at skulle bløde i flere uger, lyder nemlig ikke rar. Jeg tror at så længe du ikke har smerter, så er det hele vist som det skal være.

Vi er okay. Vi har grædt, råbt, skreget og forkælet os selv og hinanden, så vi er ved at være der. Vi kan selvfølgelig stadig mærke det, men ikke på samme måde, chokket er lagt og nu vil vi bare gerne videre 

Nu var operationsgangens computere gået ned, så de var noget forvirrede og der var derfor lang ventetid, men i korte træk.

Du bliver indlagt, får lagt stikpiller op og omkring 2 timer efter pillerne er lagt, så er du klar til operationen. Jeg nåede at vente knap 3 timer, de giver lidt murren og kan give blødning, men det nåede de ikke med mig. Jeg blev så kørt på OP, snakkede med anæstesilægen og, op sygeplejerskene og kirurgen. Blev bedøvet og efter 15-20 minutter blev jeg vækket, kravlede i min egen seng og blev kørt op på stuen igen hvor manden ventede. Der skulle jeg så lige tisse og have lidt mad og efter 1 time fik jeg lov at tage hjem. Jeg har intet blødt i dag og der er heller ikke mere lyserødt udflåd og jeg har ingen synderlige smerter heller, bare lidt irritation  Jeg er rigtig glad for at det var kirurgisk jeg valgte og ville bestemt vælge det igen hvis jeg skulle være så uheldig en anden gang.

Sender dig en masse kram og tanker og kan godt forstå det ikke er rart  Hold mig lige opdateret og spørg endelig løs 

Sof skriver:

Det er jeg godt nok glad for at vide har aldrig prøvet det her før, så føler mig lidt på bar bund. Også med hensyn til smitterisiko ved sex, for ved at vi ikke må før blødningen er stoppet, men havde jo forventet at den ville tage noget længere tid.

Men ringer lige og forhører mig med min læge på mandag omkring det, men tusind tak for at du lige kunne berolige mig  

Velbekomme Håber snart I får gevinst igen. Held og lykke med det hele

Sof skriver:

Vi er okay. Vi har grædt, råbt, skreget og forkælet os selv og hinanden, så vi er ved at være der. Vi kan selvfølgelig stadig mærke det, men ikke på samme måde, chokket er lagt og nu vil vi bare gerne videre 

Nu var operationsgangens computere gået ned, så de var noget forvirrede og der var derfor lang ventetid, men i korte træk.

Du bliver indlagt, får lagt stikpiller op og omkring 2 timer efter pillerne er lagt, så er du klar til operationen. Jeg nåede at vente knap 3 timer, de giver lidt murren og kan give blødning, men det nåede de ikke med mig. Jeg blev så kørt på OP, snakkede med anæstesilægen og, op sygeplejerskene og kirurgen. Blev bedøvet og efter 15-20 minutter blev jeg vækket, kravlede i min egen seng og blev kørt op på stuen igen hvor manden ventede. Der skulle jeg så lige tisse og have lidt mad og efter 1 time fik jeg lov at tage hjem. Jeg har intet blødt i dag og der er heller ikke mere lyserødt udflåd og jeg har ingen synderlige smerter heller, bare lidt irritation  Jeg er rigtig glad for at det var kirurgisk jeg valgte og ville bestemt vælge det igen hvis jeg skulle være så uheldig en anden gang.

Sender dig en masse kram og tanker og kan godt forstå det ikke er rart  Hold mig lige opdateret og spørg endelig løs 

Åhh hvor er det godt i har hinanden. Det er også ens værste mareridt at skulle have det fjernet, når nu det var ønsket. Jeg kan godt forstå i har været hele følelsesregistret igennem....det er kun naturligt. Ved mig går det sådan op og ned. Når jeg vågner om morgenen er jeg enormt trist....det har nok også noget at gøre med at jeg har nogle virkelig grimme drømme, hvor jeg konstant drømmer den samme drøm igen igen...vildt ubehageligt. Op af dagen har jeg det så bedre. Af og til kommer tankerne bare igen, og så græder jeg. Føler mig følelsesmæssigt ustabil lige nu.

Jeg sendte min søn med sin far igår....de skulle jo til Thailand idag. Allerede da de var gået begyndte jeg at græde....nok en blanding af det der er sket, og tanken om at jeg skal undvære min søn de næste 15 dage. Normalt plejer det ikke at påvirke mig, når han skal på ferie hos sin far, men denne her gang er det bare frygteligt.

Det lyder som om at det hele foregår meget stille og roligt, og noget som hurtigt er overstået. Jeg håber jeg kan få lov til at få den udskrabning i starten af vinterferien, for så kan jeg nemlig få min mor med til at støtte mig. Kan ikke klare at skulle igennem det her alene.

Du skal have tusind tak, fordi du orker at tage dig tid til at svare mig. Jeg ved udemærket godt, hvordan du har det lige nu. Jeg håber virkelig snart at du står med en positiv graviditetstest igen...for jeg går ud fra at i vil prøve igen?

Carina1977 skriver:

Åhh hvor er det godt i har hinanden. Det er også ens værste mareridt at skulle have det fjernet, når nu det var ønsket. Jeg kan godt forstå i har været hele følelsesregistret igennem....det er kun naturligt. Ved mig går det sådan op og ned. Når jeg vågner om morgenen er jeg enormt trist....det har nok også noget at gøre med at jeg har nogle virkelig grimme drømme, hvor jeg konstant drømmer den samme drøm igen igen...vildt ubehageligt. Op af dagen har jeg det så bedre. Af og til kommer tankerne bare igen, og så græder jeg. Føler mig følelsesmæssigt ustabil lige nu.

Jeg sendte min søn med sin far igår....de skulle jo til Thailand idag. Allerede da de var gået begyndte jeg at græde....nok en blanding af det der er sket, og tanken om at jeg skal undvære min søn de næste 15 dage. Normalt plejer det ikke at påvirke mig, når han skal på ferie hos sin far, men denne her gang er det bare frygteligt.

Det lyder som om at det hele foregår meget stille og roligt, og noget som hurtigt er overstået. Jeg håber jeg kan få lov til at få den udskrabning i starten af vinterferien, for så kan jeg nemlig få min mor med til at støtte mig. Kan ikke klare at skulle igennem det her alene.

Du skal have tusind tak, fordi du orker at tage dig tid til at svare mig. Jeg ved udemærket godt, hvordan du har det lige nu. Jeg håber virkelig snart at du står med en positiv graviditetstest igen...for jeg går ud fra at i vil prøve igen?

Jeg savner også Silje mere end jeg plejer, utrolig meget mere, men kan jo så glæde mig over at hun kommer hjem i morgen, så kan godt forstå at du ikke synes det er sjovt.

Jeg håber du kan få din mor med, det er vigtigt at have en mand føler sig tryg ved. Vi lå i sengen sammen indtil jeg blev hentet ned til operationen og det gjorde det hele så meget nemmere at jeg havde ham tæt på mig hele tiden og hvis ikke han havde været på stuen da jeg kom op, så havde jeg heller ikke været frisk så hurtigt efter, det er helt sikkert.

Vi prøver uden tvivl igen, vi har fået ok til at begynde så snart jeg var færdig med at bløde, så det er planen og så håber jeg også at der snart er en ny lille en i maven.

Jeg vil vove at påstå at vi efter  i dag er ovenpå igen og har fået det hele ud, for vi lod os selv komme ud med det hele på en gang, så du spørger bare alt det du har lyst til, jeg har overskud til at svare. Hvis bare det kan hjælpe dig lidt, specielt når du står alene i situationen 

Sof skriver:

Jeg savner også Silje mere end jeg plejer, utrolig meget mere, men kan jo så glæde mig over at hun kommer hjem i morgen, så kan godt forstå at du ikke synes det er sjovt.

Jeg håber du kan få din mor med, det er vigtigt at have en mand føler sig tryg ved. Vi lå i sengen sammen indtil jeg blev hentet ned til operationen og det gjorde det hele så meget nemmere at jeg havde ham tæt på mig hele tiden og hvis ikke han havde været på stuen da jeg kom op, så havde jeg heller ikke været frisk så hurtigt efter, det er helt sikkert.

Vi prøver uden tvivl igen, vi har fået ok til at begynde så snart jeg var færdig med at bløde, så det er planen og så håber jeg også at der snart er en ny lille en i maven.

Jeg vil vove at påstå at vi efter  i dag er ovenpå igen og har fået det hele ud, for vi lod os selv komme ud med det hele på en gang, så du spørger bare alt det du har lyst til, jeg har overskud til at svare. Hvis bare det kan hjælpe dig lidt, specielt når du står alene i situationen 

Åhh det er godt at du har det så meget bedre. Jeg krydser virkelig for at du hurtigt bliver gravid igen  jeg synes også jeg har hørt noget om, at man har lettere ved at blive gravid efter en spontan abort...jeg ved ikke om dette også gør sig gældende ved en MA, men jeg tror det da. Så det skal nok lykkes for jer snart

Jeg tror at grunden til at vi savner vores unger ekstra meget, er pga. det der er sket. Man er jo enormt taknemmelig for det man har. og når man så lige har mistet, har man nok et behov for at have det barn hos sig, som man fik lov at beholde. Jeg ved det ikke....jeg tror det er følelserne omkring det skete, der får en til at reagere ekstra kraftigt. Godt du får din datter hjem imorgen

Jeg har besluttet at jeg vil overraske min søn med noget til når han kommer hjem. Samtidig får jeg jo så også noget andet at tænke på....det tror jeg at jeg har brug for lige nu.

Ang. udskrabningen så er jeg selvfølgelig ret nervøs. Jeg har jo sclerose, og jeg ved af erfarring at jeg nok får et attack pga. narkosen. Men jeg har bestemt mig for at det skal være udskrabning, da jeg gerne vil over det her, så hurtigt som muligt. tror nu også at jeg kunne risikere et attack, hvis jeg skulle rende rundt med krampagtige smerter i flere dage. men puha hvor jeg bare gerne vil have det her overstået. jeg kommer først videre, når jeg har fået den fjernet.

Det lyder som om at du har en dejlig støttende kæreste

Carina1977 skriver:

Åhh det er godt at du har det så meget bedre. Jeg krydser virkelig for at du hurtigt bliver gravid igen  jeg synes også jeg har hørt noget om, at man har lettere ved at blive gravid efter en spontan abort...jeg ved ikke om dette også gør sig gældende ved en MA, men jeg tror det da. Så det skal nok lykkes for jer snart

Jeg tror at grunden til at vi savner vores unger ekstra meget, er pga. det der er sket. Man er jo enormt taknemmelig for det man har. og når man så lige har mistet, har man nok et behov for at have det barn hos sig, som man fik lov at beholde. Jeg ved det ikke....jeg tror det er følelserne omkring det skete, der får en til at reagere ekstra kraftigt. Godt du får din datter hjem imorgen

Jeg har besluttet at jeg vil overraske min søn med noget til når han kommer hjem. Samtidig får jeg jo så også noget andet at tænke på....det tror jeg at jeg har brug for lige nu.

Ang. udskrabningen så er jeg selvfølgelig ret nervøs. Jeg har jo sclerose, og jeg ved af erfarring at jeg nok får et attack pga. narkosen. Men jeg har bestemt mig for at det skal være udskrabning, da jeg gerne vil over det her, så hurtigt som muligt. tror nu også at jeg kunne risikere et attack, hvis jeg skulle rende rundt med krampagtige smerter i flere dage. men puha hvor jeg bare gerne vil have det her overstået. jeg kommer først videre, når jeg har fået den fjernet.

Det lyder som om at du har en dejlig støttende kæreste

Det er det samme efter en MA, vi kan godt risikere at jeg bliver gravid inden første mens, specielt fordi min mens er utrolig uregelmæssig.

Må jeg spørge hvor babyens far er henne?

Sclerose, ej puha, det er godt nok ikke så godt. 

Kan godt forstå at du vil overraske ham, det gjorde vi også med Silje og igen når hun kommer hjem, for min mor tager hende med en tur til frisøren, så det er dejligt og så skal vi ellers bare hygge alle sammen.

Det sætter utrolig mange ting i perspektiv sådan en oplevelse her.

Ja, jeg har en rigtig dejlig støttende kæreste og jeg kunne absolut ikke have klaret det her uden ham. Efter den her omgang er jeg blevet så meget mere sikker på at han er den mand jeg skal leve med resten af livet