Forskel i opdragelse på piger og drenge

thilde-tusindfryd skriver:

Nå ja, vi har jo diskuteret dette emne før, hvor vi var meget enige, kan jeg godt huske

I hvilken boghandel har du købt den bog ? Der er mange, der har udsalg lige nu.

det var i bøger og papir så vidt jeg husker nu har jeg ikke nået at få læst i den endnu, men den skulle i hvert fald også tage hele problemstillingen op med hvorfor drenge klarer sig dårligere i skolen end piger. undertitlen er noget med "hvordan du får lykkelige drenge og piger med selvtillid"

TbCp skriver:

Jeg forsøger at opdrage Liva til at være lige den hun vil!

Og skulle jeg glemme det og komme til at gøre hende alt for "prinsesse-agtig" så skal hun nok selv sige fra. Hun vil ligeså gerne have en fin Hello Kitty bluse på som hun vil have en sej en med Spiderman. Hun leger lige meget med dukkehus og my little pony, som hun leger med boremaskine og sværd.

Jeg synes faktisk det er fantastisk dejligt at vi har et barn der ikke kun vil danse rundt i et tylskørt....

selvom jeg da ind imellem ville ønske hun ville sidde bare lidt mere stille og læse i en bog

Jeg synes ikke selv at vi er pyldrede forældre. Selvfølgelig kommer vi farende hvis det er direkte livsfarligt det hun er ved at kaste sig ud i, men fordi hun vælter på sin cykel eller falder ned af sofaen fordi hun hopper lidt for vildt, det tager hun ikke skade af og det har da også gjort, tror da at det er derfor, at vi ikke har et barn der vræler over det mindste, samtidig ved hun at har hun brug for hjælp så er det bare at kalde, så kommer vi selvfølgelig med det samme.
Det mener jeg er vigtigt, at barnet ved at man vil være der når de har brug for en, det tror jeg nemlig også giver barnet mod på selv at prøve nogle ting.

må jeg lige sige, at nu har jeg jo "observeret" jer og du er en helt anden mor end en anden mor jeg har tæt inde på livet. det er meget interessant og jeg kan enormt godt lide den måde Liva bare springer ud i livet fuld af selvtillid på! og så faldt hun ned ad gyngen, både forfra og bagfra ude i haven, men det var jo ikke værre end at hun kravlede op og tog en svingtur til Liva er SEJ!

jeg fik engang at vide at jeg var en "drengemor" fordi jeg ikke var sådan en pylremor  det synes jeg var så spøjst. jeg havde aldrig selv overvejet at jeg var designet til at få det ene eller det andet køn! jeg havde desuden overhovedet heller ikke børn på det tidspunkt! men jeg har det meget som jeg har set dig være, Tina, at SELVFØLGELIG må man gerne få anerkendt at man har slået sig når man slår sig, men der er ingen grund til at jeg skal komme farende og hyle åååååh neeeeeej i det sekund Sol rammer græsset fra gyngen af. For det ER kun græs og gyngen hænger kun en halv meter over jorden, du ved

jeg havde jo, før fødslen, læst en masse om at det er sundt at lege vildt med sin baby, altså hænge på hovedet, flyve, svinge osv. og normalt hører man kvinder sige "han/hun mangler en far til at gøre de her ting, for en far kan lege vildt". det er overhovedet ikke tilfældet herhjemme!! og jeg er helt overbevist om, at det ikke ville være anderledes hvis vi havde en søn, Søren ville stadig foretrække at man sad stiiille og rooooligt og legede sammen. Så må moren jo træne armmusklerne og svinge osv

og mht til hvis jeg havde en søn der græd meget. uanset om jeg havde en søn eller en datter der græd meget ville det nok bekymre mig, men hvis det bare var sådan barnet var af natur, ville jeg nok finde ud af at anerkende de følelser der gjorde at barnet begyndte at græde. jeg ville aldrig sige til min søn at han var en værre tudeprins fx. da jeg skrev min bacheloropgave læste jeg en undersøgelse der viste at indtil ca. skolealderen græder piger og drenge lige meget. Derefter græder drenge stort set aldrig og piger oftere end før  hvis ikke det handler om forskellige måder at opdrage på, så ved jeg ikke...

og det synes jeg er virkelig uhyggeligt! både at piger evt bruger gråd til andet end at udtrykke ked af det hed. men også at drenge føler de IKKE må bruge gråd hvis de er kede af det.

Tjuhl skriver:

må jeg lige sige, at nu har jeg jo "observeret" jer og du er en helt anden mor end en anden mor jeg har tæt inde på livet. det er meget interessant og jeg kan enormt godt lide den måde Liva bare springer ud i livet fuld af selvtillid på! og så faldt hun ned ad gyngen, både forfra og bagfra ude i haven, men det var jo ikke værre end at hun kravlede op og tog en svingtur til Liva er SEJ!

jeg fik engang at vide at jeg var en "drengemor" fordi jeg ikke var sådan en pylremor  det synes jeg var så spøjst. jeg havde aldrig selv overvejet at jeg var designet til at få det ene eller det andet køn! jeg havde desuden overhovedet heller ikke børn på det tidspunkt! men jeg har det meget som jeg har set dig være, Tina, at SELVFØLGELIG må man gerne få anerkendt at man har slået sig når man slår sig, men der er ingen grund til at jeg skal komme farende og hyle åååååh neeeeeej i det sekund Sol rammer græsset fra gyngen af. For det ER kun græs og gyngen hænger kun en halv meter over jorden, du ved

jeg havde jo, før fødslen, læst en masse om at det er sundt at lege vildt med sin baby, altså hænge på hovedet, flyve, svinge osv. og normalt hører man kvinder sige "han/hun mangler en far til at gøre de her ting, for en far kan lege vildt". det er overhovedet ikke tilfældet herhjemme!! og jeg er helt overbevist om, at det ikke ville være anderledes hvis vi havde en søn, Søren ville stadig foretrække at man sad stiiille og rooooligt og legede sammen. Så må moren jo træne armmusklerne og svinge osv

og mht til hvis jeg havde en søn der græd meget. uanset om jeg havde en søn eller en datter der græd meget ville det nok bekymre mig, men hvis det bare var sådan barnet var af natur, ville jeg nok finde ud af at anerkende de følelser der gjorde at barnet begyndte at græde. jeg ville aldrig sige til min søn at han var en værre tudeprins fx. da jeg skrev min bacheloropgave læste jeg en undersøgelse der viste at indtil ca. skolealderen græder piger og drenge lige meget. Derefter græder drenge stort set aldrig og piger oftere end før  hvis ikke det handler om forskellige måder at opdrage på, så ved jeg ikke...

og det synes jeg er virkelig uhyggeligt! både at piger evt bruger gråd til andet end at udtrykke ked af det hed. men også at drenge føler de IKKE må bruge gråd hvis de er kede af det.

Jeg har heller aldrig gjort forskel på mine unger som sådan..men jeg betragter dem alligevel som prinser OG prinsesser og ikke som prinsesser og krigere.
For mig er enhver pige en prinsesse og enhver dreng en prins.
Derudover, så gør jeg "plads", som du siger, til at de må være præcis som de vil.
Nr et pige, var en drengepige, og det har hun bare altid været.
Klatret, kravlet og moslet lige fra starten med bulder og brag.
Siden er der nu alligevel dukket lidt af de mere feminine sider op i hende, og i dag er der ofte et glimt af prinsessen i hende.
Nr to pige, var en prinsesse fra starten. Feminin og blid, forsigtig og uden bulder og brag på nogen måde.
Så dukkede den sidste op, en dreng og så fik jeg moslen og masen igen, men han er alligevel blid og forsigtig. En prins er han og bestemt ikke en kriger.
De har kunnet vælge de veje, de vil gå og være det de er.
Men der ER bare forskel på drenge og piger, uanset om man synes om det eller ej.
Gøre forskel??
Nej, bestemt ikke ikke i det daglige liv.

Kærligst
Sussie

TbCp skriver:

Jeg forsøger at opdrage Liva til at være lige den hun vil!

Og skulle jeg glemme det og komme til at gøre hende alt for "prinsesse-agtig" så skal hun nok selv sige fra. Hun vil ligeså gerne have en fin Hello Kitty bluse på som hun vil have en sej en med Spiderman. Hun leger lige meget med dukkehus og my little pony, som hun leger med boremaskine og sværd.

Jeg synes faktisk det er fantastisk dejligt at vi har et barn der ikke kun vil danse rundt i et tylskørt....

selvom jeg da ind imellem ville ønske hun ville sidde bare lidt mere stille og læse i en bog

Jeg synes ikke selv at vi er pyldrede forældre. Selvfølgelig kommer vi farende hvis det er direkte livsfarligt det hun er ved at kaste sig ud i, men fordi hun vælter på sin cykel eller falder ned af sofaen fordi hun hopper lidt for vildt, det tager hun ikke skade af og det har da også gjort, tror da at det er derfor, at vi ikke har et barn der vræler over det mindste, samtidig ved hun at har hun brug for hjælp så er det bare at kalde, så kommer vi selvfølgelig med det samme.
Det mener jeg er vigtigt, at barnet ved at man vil være der når de har brug for en, det tror jeg nemlig også giver barnet mod på selv at prøve nogle ting.

Hvor dejligt med så aktiv en pige Liva er, det lyser også bare ud af hende at der skal ske noget

Jeg er helt sikker på at Maria bliver en "drenge pige". Der er så meget gang i hende og hun er kun 14 måneder!

Hun har haft kjole på ganske få gange for jeg synes ikke det klær' hende, det virker forkert til hendes temperament Folk der ikke kender hende, tror hun er en dreng for det ligner hun åbenbart

Hvis hun vokser op og bliver en vildbasse, er det jo bare sådan det er..Og det samme hvis det var omvendt

Det er dejligt at høre, at der er så mange, der har samme holdning til opdragelse af piger og drenge som jeg selv har. Ind imellem får jeg nemlig fornemmelsen af, at der er gået voldsom trend i den der prinsesse-supermand opdeling af børnene, bare fordi nogle forskere har set en medfødt tendens hos en del børn.

Tror som sagt, det er rigtig vigtigt, at man ikke har nogle færdigdefinerede roller til sine børn, men at man er opmærksom på, hvem de er og lader dem udfolde sig, som er naturligt for dem.

Spørgsmålet er, som Maria er inde på, om man kan se sig helt fri for at være påvirket af traditionelle køns holdninger. Jeg kan også godt være bekymret for, om jeg selv kan holde mig helt neutral. Fx det med at sende en dreng til ballet - det ville jeg også et eller andet sted synes var lidt bøsset, tror jeg  Ikke at jeg er stolt af det, men man er vel påvirket af ens egen opdragelse også, og af de holdninger der generelt er i samfundet. Sådan på et teoretisk plan ville jeg såmænd ikke ha noget imod, at min søn VAR homoseksuel eller metro-seksuel bare, men i praksis ved jeg ikke helt, hvordan jeg ville reagere. Det er jo så nemt i teorien at være politisk korrekt  

Noget andet er, at barnet/børn også vil være påvirket af legekammerater i vuggestue og børnehave og senere skolen, være påvirket af medierne, reklamer osv. Så kan man mon helt undgå, at de blir påvirket af de der kriger/supermand, prinsesse/mor steoreotyper, der kører  i samfundet i øjeblikket ?

SussieThyssen skriver:

..men jeg betragter dem alligevel som prinser OG prinsesser og ikke som prinsesser og krigere.
For mig er enhver pige en prinsesse og enhver dreng en prins.

Hvorfor gør du så det ? Altså hvad lægger du i de roller og hvorfor skal dine børn ha sådanne roller, syns du ? Hvad giver det dem af positivt ?

(spør af nysgerrighed )

Tjuhl skriver:

... da jeg skrev min bacheloropgave læste jeg en undersøgelse der viste at indtil ca. skolealderen græder piger og drenge lige meget. Derefter græder drenge stort set aldrig og piger oftere end før  hvis ikke det handler om forskellige måder at opdrage på, så ved jeg ikke...

og det synes jeg er virkelig uhyggeligt! både at piger evt bruger gråd til andet end at udtrykke ked af det hed. men også at drenge føler de IKKE må bruge gråd hvis de er kede af det.

Ja, det er interessant !

OG uhyggeligt. At opdragelse kan gøre så meget ved en dreng. Jeg synes, det er synd, hvis drenge ikke får lov til at udtrykke deres sorg eller ked af det hed ved gråd.

Men, som en er inde på, så handler det nok om, for både piger og drenge, at lære dem andre måder at udtrykke følelser på også, med tiden. Men måske detkommer naturligt med alderen, hvis man bare lod dem græde.

Nu er der jo også stor forskel på gråd. Der er den der spontane gråd, når man kommer til skade eller blir ked af det. Og så er der den der manipulerende hulkegråd, man tit hører i supermarkeder, når børn ikke får deres vilje mht. indkøb af noget slik osv. DEN kan virkelig irritere mig, fordi jeg tænker, at her svigter forældrene, hvis de ikke lærer børnene, at man ikke skal bruge gråd til at få sin vilje - men det er måske en helt anden snak

thilde-tusindfryd skriver:

Hvorfor gør du så det ? Altså hvad lægger du i de roller og hvorfor skal dine børn ha sådanne roller, syns du ? Hvad giver det dem af positivt ?

(spør af nysgerrighed )

Roller..hmmm..det er ikke roller..det er...hvordan skal jeg beskrive det/forklare det bedst....det er det, som jeg betragter alle som værende, når jeg ser på dem som sjæl.
Et potentielt godt menneske med alle muligheder foran sig.
Hvis du tænker tilbage på gamle dage, så havde almindelige mennesker aldrig en jordisk chance for nogensinde at komme over det de var født ind i, uanset deres evner og talenter.
En prins eller prinsesse derimod havde alle muligheder, kun evnerne og sindet kunne stoppe dem.

Måske vil du kalde mig gammeldags, det må du også gerne, jeg tror blot, at vi to ser forskelligt på betegnelsen.
Du ser det måske mest som værende noget forgyldt og forkælet, jeg ser det som ubegrænsede muligheder.
Når jeg siger til nogen; Tillykke med den lille prinsesse eller prins! så ser jeg en vej, der står helt åben for dem, hvor det er en smuk lille sjæl på vej ud i livet, hvor vores samfund ikke mere er opdelt i klasser og grupper, for alle har en mulighed for at skabe lige det de vil og kan..og OGSÅ blive en prins eller en prinsesse.

At jeg kalder et barn en af de to "titler" er ikke kun en titel..og slet ikke en rolle, men en hyldest til det underfulde i at en ny lille sjæl er født, og at alt det bedste ligger parat.
Jeg håber du kan følge mig i mine tanker.
Svulmende og romantisk vil du måske kalde det.
Ja..helt sikkert, men sådan er jeg når jeg glædes..og så er jeg håbløst romantiker og inderligt gammeldags, det erkender jeg gerne.
Men...min slags skulle der også gerne være plads til midt i det hverdagsgrå..ellers bliver det vel i grunden temmeligt kedeligt..ikke!?!