Forskel i opdragelse på piger og drenge

Der kører et interessant tema på P4 lige nu, om hvor udpræget det er, at opdrage drenge anderledes end piger og hvori denne forskel består og hvorfor.

Hvorfor pylrer vi fx mere om vores piger ? Eller gør vi det ?

Og skal drenge bare være supermænd og piger prinsesser ?

Eller har de bedst af at opdrages ens ?

Eller på hvilke punkter skal man opdrage dem ens og forskelligt ?

Jeg synes, det er et særdeles relevant og spændende spørgsmål. Jeg er selv af den opfattelse, at børn er forskellige, uanset om det er en pige eller dreng, så handler det om at give plads til, at BARNET kan udfolde sig.

Men når det er sagt, så er det også vigtigt, at både piger og drenge bliver opdraget til at være selvstændige, selvkørende mennesker, som kan klare sig på alle punkter i dette kompliceret samfund. Mænd skal ikke længere være jægere og krigere - så hvorfor fremme disse egenskaber ? Hvad skal de bruge dem til ? Og piger skal ikke være husmødre, der udelukkende passer unger og hus - så hvad skal de med disse opdragelseskvaliteter ? Både piger og drenge har brug for at kunne klare de basale ting i et hjem såsom rengøring, madlavning, hushold og at kunne tage sig af børn - der er jo mange skilsmisse forældre eller enlige forældre idag, hvor man er nødt til at kunne klare alting selv. Derudover skal både piger og drenge også kunne klare sig karriere- eller jobmæssigt i samfundet med alle de krav, det stiller.

Man gør derfor sine børn en bjørnetjeneste ved at gøre dem til enten prinsesser eller krigere.

jeg er enig! og tænkte faktisk på dig den anden dag da jeg selv købte en bog i boghandelen om netop denne problem stilling. Den hedder "lige meget værd" og er på bogudsalg nu til 40 kr

Tjuhl skriver:

jeg er enig! og tænkte faktisk på dig den anden dag da jeg selv købte en bog i boghandelen om netop denne problem stilling. Den hedder "lige meget værd" og er på bogudsalg nu til 40 kr

Nå ja, vi har jo diskuteret dette emne før, hvor vi var meget enige, kan jeg godt huske

I hvilken boghandel har du købt den bog ? Der er mange, der har udsalg lige nu.

thilde-tusindfryd skriver:

Der kører et interessant tema på P4 lige nu, om hvor udpræget det er, at opdrage drenge anderledes end piger og hvori denne forskel består og hvorfor.

Hvorfor pylrer vi fx mere om vores piger ? Eller gør vi det ?

Og skal drenge bare være supermænd og piger prinsesser ?

Eller har de bedst af at opdrages ens ?

Eller på hvilke punkter skal man opdrage dem ens og forskelligt ?

Jeg synes, det er et særdeles relevant og spændende spørgsmål. Jeg er selv af den opfattelse, at børn er forskellige, uanset om det er en pige eller dreng, så handler det om at give plads til, at BARNET kan udfolde sig.

Men når det er sagt, så er det også vigtigt, at både piger og drenge bliver opdraget til at være selvstændige, selvkørende mennesker, som kan klare sig på alle punkter i dette kompliceret samfund. Mænd skal ikke længere være jægere og krigere - så hvorfor fremme disse egenskaber ? Hvad skal de bruge dem til ? Og piger skal ikke være husmødre, der udelukkende passer unger og hus - så hvad skal de med disse opdragelseskvaliteter ? Både piger og drenge har brug for at kunne klare de basale ting i et hjem såsom rengøring, madlavning, hushold og at kunne tage sig af børn - der er jo mange skilsmisse forældre eller enlige forældre idag, hvor man er nødt til at kunne klare alting selv. Derudover skal både piger og drenge også kunne klare sig karriere- eller jobmæssigt i samfundet med alle de krav, det stiller.

Man gør derfor sine børn en bjørnetjeneste ved at gøre dem til enten prinsesser eller krigere.

Jeg ville ikke gøre forskel som sådan, tror jeg da ikke.

Tror det kommer meget an på forældrene og hvad de laver til daglig. Ved at Frederic ihvertfald er miljø skadet...

Fik vi en pige engang, ja så ville hun nok blive en drenge pige. Hun ville ihvertfald ikke blivet puttet i div kjoler og så knap nok kan kravle pga den tingest. Hun skal med op og kravle i træer, grave huller, lege med perler osv

Uanset om det er en dreng eller pige, ville de jo skulle lære mange af de samme ting. 

Ved ikke hvor mange gange farmand kunne sige; ej, hvordan kan du lade ham falde ned fra sofa ( vi har en meget lav sofa), når du sidder lige ved siden af?

Jo, ser du... Har vist ham de første 400 gange hvordan han skal komme den rigtige vej ned fra den og han lærer ikke ved at jeg 'reder' ham hver gang han kravler med hovedet først. 

Skal nok trøste bag efter. 

Jeg ville ikke gøre forskel som sådan, tror jeg da ikke.

Tror det kommer meget an på forældrene og hvad de laver til daglig. Ved at Frederic ihvertfald er miljø skadet...

Fik vi en pige engang, ja så ville hun nok blive en drenge pige. Hun ville ihvertfald ikke blivet puttet i div kjoler og så knap nok kan kravle pga den tingest. Hun skal med op og kravle i træer, grave huller, lege med perler osv

Uanset om det er en dreng eller pige, ville de jo skulle lære mange af de samme ting. 

Ved ikke hvor mange gange farmand kunne sige; ej, hvordan kan du lade ham falde ned fra sofa ( vi har en meget lav sofa), når du sidder lige ved siden af?

Jo, ser du... Har vist ham de første 400 gange hvordan han skal komme den rigtige vej ned fra den og han lærer ikke ved at jeg 'reder' ham hver gang han kravler med hovedet først. 

Skal nok trøste bag efter. 

 ok, tough mama...men det kan godt være, det er nødvendigt at lade dem lære af smerte.

Men ville du så også gøre det samme, hvis det var en pige ?

For interessant er det jo, at vi kan have nok så mange meninger og ideer om, at piger og drenge skal opdrages ens, hvad pylren og lov til at vise følelser angår, men hvordan reagerer vi i praksis ?

Er vi mere beskyttende overfor vores piger og afvisende overfor vore drenge, hvis de er nogle værre tude-marie'er ? Hvis din dreng nu var enormt følsom og græd ved det mindste.......hele tiden...hvordan ville du reagere ? (spørgsmålet gælder også til jer andre)

thilde-tusindfryd skriver:

 ok, tough mama...men det kan godt være, det er nødvendigt at lade dem lære af smerte.

Men ville du så også gøre det samme, hvis det var en pige ?

For interessant er det jo, at vi kan have nok så mange meninger og ideer om, at piger og drenge skal opdrages ens, hvad pylren og lov til at vise følelser angår, men hvordan reagerer vi i praksis ?

Er vi mere beskyttende overfor vores piger og afvisende overfor vore drenge, hvis de er nogle værre tude-marie'er ? Hvis din dreng nu var enormt følsom og græd ved det mindste.......hele tiden...hvordan ville du reagere ? (spørgsmålet gælder også til jer andre)

Tja...

De første gange blev han da overrasket over at det faktisk godt kunne mærkes at han tog den forlæns ned. Men efter få gange og man sagde til ham; freder, med benene først... Hvortil man bare fik et bølle blik og så tog han den forlæns.

Ved, jeg ikke ville gøre det anderledes hvis det var en pige, for hvorfor? Det gavner ingen at være og gøre sit barn pyller/ angst og råbe ved hver 'farlig' ting; stop, pas på...

Ved at vores barn ikke er en der er pakket ind i bobbelplast og det ville det heller ikke være hvis det var en pige.

Heller ikke hvis h*n falder og ser op på en mor/ far med panik i hele ansigt. Det har vi ihvertfald aldrig gjort herhjemme, her er det med frisk stemme; hovsa da, op igen. Slog du dig? Skal mor puste?

Jeg er og bliver aldrig afvisende over for frederic, han må gerne vise følelser på ligefod som alle andre uden at han bliver døbt pyllerhoved. Her er det okay at vise at man er ked af det, vred eller frustreret. Han ved at han kan komme og sige hvad der er galt, uden at blive grint ad. 

Han kan lige så væld have dårlige dage som os andre og det skal han have lov til. 

Ved fra flere at frederic er en utrolig velafbalanceret dreng, med stort hjerte. 

Ved at jeg er sådan både over for vores egen dreng og de andre fætre og kusine, der alle ligger i alder 3 år, 2,3 år og 20 mdr. 

Jeg bliver selv den dag idag spurgt om jeg er sikker på at jeg er en pige... Tja, det var jeg ihvertfald sidste gang jeg kigged efter, netop fordi jeg aldrig er blevet pakket ind i vat og opdraget til at verden altså ikke er farlig. Havde lige så mange blå mærker og skrammer som drengene osv. 

Spændende spørgsmål. I princippet er jeg enig i at man skal se sit barn som det er og ikke lade sig styre af konventioner om hvordan en dreng eller en pige "bør" være, men jeg tror også, at det er rigtig svært at styre helt udenom kønsrollemønsteret næsten uanset hvor bevidst man er.

Jeg tror, der ligger mange konventioner fx i sproget (uden at piger skal være prinsesser eller drenge skal være krigere). Fx kan en pige godt være yndig, hvis hun har en fin kjole på (uanset om hun ellers klatrer i træer og har jord under neglene), mens en dreng i fint tøj kan være pæn, sød, smart, nydelig etc. Det er lige det eneste eksempel jeg kan komme på nu, men jeg er helt sikker på at der er flere, og at de gemmer sig i dagligdagens sprog uden at vi tænker over det.

Jeg tror også at en ting er, hvad man ikke vil forhindre sit barn i, noget andet er hvad man vil opfordre det til. Vil man helt ærligt - hånden på hjertet - foreslå sin dreng at gå til ballet, medmindre han er ekstraordinært danseinteresseret, eller sin pige at gå til boksning. Jeg læste på et tidspunkt, at der var større accept for piger med drengehobbyer end drenge med pigehobbyer, og det tror jeg faktisk er rigtigt.

Jeg kender også flere med børn af begge køn, der siger, at de faktisk er blevet MERE opmærksomme på forskellene mellem kønnene, efter at de har fået børn. At de rent faktisk observerer at deres sønner og døtre ER forskellige og til en vis grad følger konventionerne. Selvom de ønsker og stræber efter at opdrage børnene ens (eller i følge barnet).

Jeg har jo indtil videre bare en datter, og hun er ikke engang et år endnu, så det er vanskeligt at tale med om, hvordan det bliver med tiden. Jeg ønsker ikke at hendes køn på nogen måde skal begrænse hende, og mener egentlig også at vi som hendes forældre sætter et udmærket forbillede, men jeg vil ikke forhindre hende i at udtrykke sin femininitet eller bevidst undertrykke den i ønsket om at opnå ligelighed. Jeg håber og tror ikke vi kommer til at pylre mere om hende, end vi ville gøre om end dreng. Vi kalder hende ikke en prinsesse, og tror ikke vi sætter hende i bås i forhold hvad vi ønsker at opleve sammen med hende, eller håber hun skal opleve selv, men det er rigtig svært at vide i hvor høj grad man kan frigøre sig helt fra vores kulturelle baggrund med mandeværdier og kvindeværdier.

jeg er også af den overbevisning at børn skal lave deres egen erfaring, men self. med begrænsing.. men dette er mit syn uanset om det er piger eller drenge..

for ja frederik lærer ved at slå sig,¨når han falder ned af sofaen og det vil frederikke også gøre...

piger skal have hænderne i mudder ligesom drenge osv.

men når jeg så siger de skal lære af erfaring, så er det herved ikke ment at de får lov til at tage en hånd på kogepladen, for så lærer de nok af det..

men ingen børn tager skade af, at falde ud af sofaen.

drenge tager ingen skade af at lege med dukker. eller piger med biler.

Jeg forsøger at opdrage Liva til at være lige den hun vil!

Og skulle jeg glemme det og komme til at gøre hende alt for "prinsesse-agtig" så skal hun nok selv sige fra. Hun vil ligeså gerne have en fin Hello Kitty bluse på som hun vil have en sej en med Spiderman. Hun leger lige meget med dukkehus og my little pony, som hun leger med boremaskine og sværd.

Jeg synes faktisk det er fantastisk dejligt at vi har et barn der ikke kun vil danse rundt i et tylskørt....

selvom jeg da ind imellem ville ønske hun ville sidde bare lidt mere stille og læse i en bog

Jeg synes ikke selv at vi er pyldrede forældre. Selvfølgelig kommer vi farende hvis det er direkte livsfarligt det hun er ved at kaste sig ud i, men fordi hun vælter på sin cykel eller falder ned af sofaen fordi hun hopper lidt for vildt, det tager hun ikke skade af og det har da også gjort, tror da at det er derfor, at vi ikke har et barn der vræler over det mindste, samtidig ved hun at har hun brug for hjælp så er det bare at kalde, så kommer vi selvfølgelig med det samme.
Det mener jeg er vigtigt, at barnet ved at man vil være der når de har brug for en, det tror jeg nemlig også giver barnet mod på selv at prøve nogle ting.

TbCp skriver:

Jeg forsøger at opdrage Liva til at være lige den hun vil!

Og skulle jeg glemme det og komme til at gøre hende alt for "prinsesse-agtig" så skal hun nok selv sige fra. Hun vil ligeså gerne have en fin Hello Kitty bluse på som hun vil have en sej en med Spiderman. Hun leger lige meget med dukkehus og my little pony, som hun leger med boremaskine og sværd.

Jeg synes faktisk det er fantastisk dejligt at vi har et barn der ikke kun vil danse rundt i et tylskørt....

selvom jeg da ind imellem ville ønske hun ville sidde bare lidt mere stille og læse i en bog

Jeg synes ikke selv at vi er pyldrede forældre. Selvfølgelig kommer vi farende hvis det er direkte livsfarligt det hun er ved at kaste sig ud i, men fordi hun vælter på sin cykel eller falder ned af sofaen fordi hun hopper lidt for vildt, det tager hun ikke skade af og det har da også gjort, tror da at det er derfor, at vi ikke har et barn der vræler over det mindste, samtidig ved hun at har hun brug for hjælp så er det bare at kalde, så kommer vi selvfølgelig med det samme.
Det mener jeg er vigtigt, at barnet ved at man vil være der når de har brug for en, det tror jeg nemlig også giver barnet mod på selv at prøve nogle ting.