...hospital snart. Jeg har en million milliard aftaler på hospitalet, og skal åbenbart tjekkes for vildt mange ting.
Jeg har lige præcis en bmi der er stor nok til at jeg er kommet med i et forsøg om gravide, kost og motion. Det er fast en gang om måneden at jeg skal til samtale med en diætist på Hvidovre, plus at hun ringer til mig en gang om måneden, og jeg skal bruge en skridttæller en uge af gangen hver fjerde uge.
Så har jeg astma, og det skal der også tjekkes op på.
Og så er der endelig det med at jeg får behandling for en depression, så jeg skal have flere besøg hos en overlæge, jordemoderbesøg, og en ekstra scanning for det. (Scanningen er helt okay
. Det brokker jeg mig ikke over.)
Og så er der jo alle de andre ting man skal som gravid. Det er helt vildt så mange besøg jeg aflægger Hvidovre hospital, det ville ikke gøre noget, hvis ikke det lige var får det at jeg ikke selv kan køre, eller har lyst til at tage bussen så længe jeg knækker mig. Hvilket jeg jo stadig gør. Yes sir, jeg er super heldig.
Det er da godt at jeg ikke har noget fuldtidsjob lige nu, for så havde jeg da ikke tid til at være gravid. 
Det er træls at skulle så meget til Hvidovre, men samtidig er det jo ret betryggende at der bliver taget så meget hånd om en, og ens dårligdomme.
Ej, det lyder som et værre brok indlæg, og det er det egentlig ikke. Jeg havde bare ikke troet at det var så omfattende at være gravid.
Kram fra Mette - der er ved at finde to personers teltet frem, campingblusset og guitaren, så der er lidt at tage sig til på de lange aftener foran Hvidovre hospital