Hvad mener i om det her?

macella skriver:

Jeg synes ikke I skal droppe jeres forhold. Du skal tage en alvorlig snak med ham om hvordan du har det. Og så prøv at forklar ham at jeres datter får et vældig distanceret forhold til ham hvis han ikke deltager. Jeg går ud fra at I var to om at beslutte at I skulle have et barn??? Så må I også være to om at være sammen med hende. Det kan ikke passe det er dig der skal sørge for det hele. Jeg synes bestemt ikke du overreagerer ved at ønske han skal være mere sammen med jer. Men tag en snak i stedet for at nå helt derud hvor I skal fra hinanden. Det første år med en ny i familien er hårdt og alle skal finde deres plads.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg havde et kæmpe skænderi da vores var 6 måneder (hun er 10 mdr nu) og det endte så galt at jeg valgte at flytte, men i sidste øjeblik fik vi snakket om det hele og vi valgte at give det en chance til. Det hele handler om at jeg syntes at min kæreste hjælper for lidt til indenfor- han kan sagtens gå ude i garagen en hel dag, selvom vores datter syg eller hvis hun er pylret.
Det er sådan at min kæreste arbejder om natten i 3 dage, 12 timer af gangen- Mandag til ondag morgen, han starter søndag, kører kl 16:00 og kommer hjem næste morgen, så jeg har vores datter alene fra søndag til onsdag middag ca, dag og nat- når han får weekend onsdag morgen, går han i seng, og når han står op går han somregel ud i garagen, for han kan ikke sidde indenfor, mit problem er så bare at jeg mener at han er for meget udenfor. en typisk dag i hans weekend kan se således ud: 7:00 vi står op- kl. 11:00 ca, vores datter bliver puttet, han går ud- 13-14:00 vores dater vågner og først når vi skal lave aftensmad kommer han ind igen- jeg skal nærmest tvinge ham ind.
De 14 dage han havde barsel da vores datter lige var blevet født, gik han også udenfor- han var ikke engang med til hendes første bad
Han begyndte først at give hende skemad da hun var 6 mdr, første gang han skiftede hende var hun også 6 mdr.
Han har altid haft den holdning at når det er MIG der er på barsel, så er det også MIG der skal passe hende? Den holdning har jeg bare ikke! Han laver aftaler uden at snakke med mig først, hvis han skal noget, så kører han bare- Hallo, hvad med mig? hvornår må JEG bare kører?!
Jeg har sikkert glemt at få noget med, men det var lige hvad jeg kunne komme på nu.
Er det mig der overreagerer og forlanger for meget?
Skal vi holde en pause?- ska vi bo hver sig, eller skal vi bare slutte det her nu?

lytter lige med på sidelinen her... min kæreste arbejde osse om natten, men der er ikk nogle rytme i det... Der er ikk noget der hedder weekend for ham... vi har osse vores ture med a han sover dagen væk og så kun står tidligt op hvis han skal på værkstedet med en ven... og hvis han skal vækkes tidlig for jeg har en pokkers masse sygehusbesøg, så skal jeg fandeme bruge 1½ time på a vække ham... og npr vi skændes så bruger han min sygdom  og mit medicinforbrug imod mig... han er så sjældent alene med anja, han magter ikk hvis hun har grædt i 5 min, men os andre vi lever sq med a de skriger dagen lang hvis de har en dårlig dag... han ringede mig en gang hjem fra byen efter 15 min..!!!

så ved godt hvordan du har det..!! vi har talt om a han ska droppe natarbejdet..!!

Anonym skriver:

Tak for svar!
Men det største problem er at han er et udemenneske, han kan ikke sidde indenfor i flere timer, medmindre der sker noget.
Han er vokset med opgaven siden vores datter var 6 mdr, men nu er vi ligesom bae faldet tilbage i den "gamle rytme"

jamen kan han så ikke gå nogle lange ture med jeres datter. Så får du lidt tid til dig selv, og han får masser af frisk luft.

Jeg er også selv et udemenneske, men det flytter nullermændene sig da ikke af...

Man kan jo ikke altid opføre sig barnligt og bare sige: Det der kan jeg ikke holde til ( være inde ) finde ud af ( lave mad / skifte ble ) etc, og så bare læsse lor.en over på partneren.

Men prøv at tage en god snak med ham, forhåbenligt vil han begge hans prinsessers bedste

Anonym skriver:

Han nægter mig heller ikke komme afsted, men hvis jeg har planlagt noget en dag hvor han lige har planlagt at han skulle have været udenfor, jamen så har vi balladen.

Men så laver du bare aftalerne i god tid Dvs skriver dem ind i en fælles kalender så han kan se dem i god tid.

Kan også godt se at det var et dumt ord jeg skrev: Forbuder, for ved jo godt at ingen mænd forbyder deres kærester noget. Håber ikke du misforstod

PernilleB skriver:

lytter lige med på sidelinen her... min kæreste arbejde osse om natten, men der er ikk nogle rytme i det... Der er ikk noget der hedder weekend for ham... vi har osse vores ture med a han sover dagen væk og så kun står tidligt op hvis han skal på værkstedet med en ven... og hvis han skal vækkes tidlig for jeg har en pokkers masse sygehusbesøg, så skal jeg fandeme bruge 1½ time på a vække ham... og npr vi skændes så bruger han min sygdom  og mit medicinforbrug imod mig... han er så sjældent alene med anja, han magter ikk hvis hun har grædt i 5 min, men os andre vi lever sq med a de skriger dagen lang hvis de har en dårlig dag... han ringede mig en gang hjem fra byen efter 15 min..!!!

så ved godt hvordan du har det..!! vi har talt om a han ska droppe natarbejdet..!!

StineW skriver:

jamen kan han så ikke gå nogle lange ture med jeres datter. Så får du lidt tid til dig selv, og han får masser af frisk luft.

Jeg er også selv et udemenneske, men det flytter nullermændene sig da ikke af...

Man kan jo ikke altid opføre sig barnligt og bare sige: Det der kan jeg ikke holde til ( være inde ) finde ud af ( lave mad / skifte ble ) etc, og så bare læsse lor.en over på partneren.

Men prøv at tage en god snak med ham, forhåbenligt vil han begge hans prinsessers bedste

tinasmor skriver:

Men så laver du bare aftalerne i god tid Dvs skriver dem ind i en fælles kalender så han kan se dem i god tid.

Kan også godt se at det var et dumt ord jeg skrev: Forbuder, for ved jo godt at ingen mænd forbyder deres kærester noget. Håber ikke du misforstod

Anonym skriver:

Jeg har taget en snak med ham- flere gange! men han mener bare at det er noget vrøvl det jeg siger, og at det ikke passer at han er sådan.

Nå okay... Ja men så er det så åbenbart kommet til det punkt hvor du skal beslutte om du vil leve videre med en der er så ligeglad med dig og dine følelser og din datter og hendes behov. Enten accepterer du det og finder en måde at leve sammen med ham på eller også finder du ud af at du ikke kan acceptere det og får et liv hvor du og din datter kan nyde hinandens selskab alene. Kram til dig!

Anonym skriver:

Altså han har den mening at hvis jeg er utilfreds, så kan jeg bare skride
Og han kan på ingen måde forstå min frustration.
Og gå lange ture, det kan vi ikke rigtig herude, da vi bor ude i ingenting. også kan han ikke forstå, hvorfor han skal gå med hende alene.

Hmm, ja det er ikke fordi han lyder som min type mand....

Det er jo ret svært når man ikke kender manden, men jeg var ikke blevet sammen med en mand med så lidt forståelse og respekt for mig / vores datter og vores forhold.

Jeg skal ikke rådgive dig til det enen eller det andet, men tror mig, der findes nok de første mange 1000 mænd i DK, der vil behandle MEGET bedre, end han behandler dig nu.

Knus Stine.