Hvad mener i om det her?

Min kæreste og jeg havde et kæmpe skænderi da vores var 6 måneder (hun er 10 mdr nu) og det endte så galt at jeg valgte at flytte, men i sidste øjeblik fik vi snakket om det hele og vi valgte at give det en chance til. Det hele handler om at jeg syntes at min kæreste hjælper for lidt til indenfor- han kan sagtens gå ude i garagen en hel dag, selvom vores datter syg eller hvis hun er pylret.
Det er sådan at min kæreste arbejder om natten i 3 dage, 12 timer af gangen- Mandag til ondag morgen, han starter søndag, kører kl 16:00 og kommer hjem næste morgen, så jeg har vores datter alene fra søndag til onsdag middag ca, dag og nat- når han får weekend onsdag morgen, går han i seng, og når han står op går han somregel ud i garagen, for han kan ikke sidde indenfor, mit problem er så bare at jeg mener at han er for meget udenfor. en typisk dag i hans weekend kan se således ud: 7:00 vi står op- kl. 11:00 ca, vores datter bliver puttet, han går ud- 13-14:00 vores dater vågner og først når vi skal lave aftensmad kommer han ind igen- jeg skal nærmest tvinge ham ind.
De 14 dage han havde barsel da vores datter lige var blevet født, gik han også udenfor- han var ikke engang med til hendes første bad
Han begyndte først at give hende skemad da hun var 6 mdr, første gang han skiftede hende var hun også 6 mdr.
Han har altid haft den holdning at når det er MIG der er på barsel, så er det også MIG der skal passe hende? Den holdning har jeg bare ikke! Han laver aftaler uden at snakke med mig først, hvis han skal noget, så kører han bare- Hallo, hvad med mig? hvornår må JEG bare kører?!
Jeg har sikkert glemt at få noget med, men det var lige hvad jeg kunne komme på nu.
Er det mig der overreagerer og forlanger for meget?
Skal vi holde en pause?- ska vi bo hver sig, eller skal vi bare slutte det her nu?

Jeg synes ikke I skal droppe jeres forhold. Du skal tage en alvorlig snak med ham om hvordan du har det. Og så prøv at forklar ham at jeres datter får et vældig distanceret forhold til ham hvis han ikke deltager. Jeg går ud fra at I var to om at beslutte at I skulle have et barn??? Så må I også være to om at være sammen med hende. Det kan ikke passe det er dig der skal sørge for det hele. Jeg synes bestemt ikke du overreagerer ved at ønske han skal være mere sammen med jer. Men tag en snak i stedet for at nå helt derud hvor I skal fra hinanden. Det første år med en ny i familien er hårdt og alle skal finde deres plads.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg havde et kæmpe skænderi da vores var 6 måneder (hun er 10 mdr nu) og det endte så galt at jeg valgte at flytte, men i sidste øjeblik fik vi snakket om det hele og vi valgte at give det en chance til. Det hele handler om at jeg syntes at min kæreste hjælper for lidt til indenfor- han kan sagtens gå ude i garagen en hel dag, selvom vores datter syg eller hvis hun er pylret.
Det er sådan at min kæreste arbejder om natten i 3 dage, 12 timer af gangen- Mandag til ondag morgen, han starter søndag, kører kl 16:00 og kommer hjem næste morgen, så jeg har vores datter alene fra søndag til onsdag middag ca, dag og nat- når han får weekend onsdag morgen, går han i seng, og når han står op går han somregel ud i garagen, for han kan ikke sidde indenfor, mit problem er så bare at jeg mener at han er for meget udenfor. en typisk dag i hans weekend kan se således ud: 7:00 vi står op- kl. 11:00 ca, vores datter bliver puttet, han går ud- 13-14:00 vores dater vågner og først når vi skal lave aftensmad kommer han ind igen- jeg skal nærmest tvinge ham ind.
De 14 dage han havde barsel da vores datter lige var blevet født, gik han også udenfor- han var ikke engang med til hendes første bad
Han begyndte først at give hende skemad da hun var 6 mdr, første gang han skiftede hende var hun også 6 mdr.
Han har altid haft den holdning at når det er MIG der er på barsel, så er det også MIG der skal passe hende? Den holdning har jeg bare ikke! Han laver aftaler uden at snakke med mig først, hvis han skal noget, så kører han bare- Hallo, hvad med mig? hvornår må JEG bare kører?!
Jeg har sikkert glemt at få noget med, men det var lige hvad jeg kunne komme på nu.
Er det mig der overreagerer og forlanger for meget?
Skal vi holde en pause?- ska vi bo hver sig, eller skal vi bare slutte det her nu?

Hejsa.

Jeg ville dælme ikke finde mig i den indstilling til tingene...

Det kan godt være at det er dig der er på barsel, men det er sgu ikke 24-7 og så kan farmand gøre lige som han vil. Ikke i min verden i hvertfald.

herhjemme skulle manden da også bare prøve den attitude een gang.....

Har din kæreste helt glemt udtrykket gensidig respekt? Og I har da fået eres barn sammen, så han må da se at kridte skoeene og komme i omdrejninger.

Hvis jeg var dig, så ville jeg spørge ham om han har lyst til at beholde sin familie, for som det er pt så er du nærmest alenemor, så hvorfor ikke blive det rigtigt? Pt giver han dig jo bare ekstra arbejde i form af snavs, vasketøj etc. Og hvor fedt er det lige.

Håber I finder ud af det, og at han vokser med opgaven.

Knus Stine.

PS: Nogle mænd kan godt panikke lidt over alle de ting de ikke når, nu da de er blevet fædre. Det går som regel over med tiden, når de lærer at de ikke er så slemt.

Uha 

Jeg kan desværre ikke komme med nogle gode råd, da jeg ikke selv har oplevet noget lign. men efter min mening overreagerer du absolut ikke! Jeg ville helt sikkert også "stille krav" til min mand/kæreste om at han skulle deltage noget mere.

Det var vel en fælles beslutning for jer, at få barn? Så er man jo også fælles om pasningen.

du kunne jo prøve at spørge ham om hvad han ville synes om hvis han f.eks. havde en ven, der ville have ham til at hjælpe sig med alting men aldrig gad at gøre noget for ham?? var det en ven han ville beholde?? det tror jeg ikke, og det er vel sådan du har det??

Synes du skal begynde at planlægge en masse aktiviter selv. Så kan det være at han kan komme ind i kampen og selv tage sin del af "arbejdet". Så cafeer eller besøg hos venninder eller start noget fitness eller hvad du nu synes. Så kan du i weekenderne komme ud. Tag 2-3 timer af gangen. Så kan far og datter være sammen. Han kan jo ikke "nægte" dig at tage afsted når han nu selv mener han har så meget vigtigt "udenfor".

StineW skriver:

Hejsa.

Jeg ville dælme ikke finde mig i den indstilling til tingene...

Det kan godt være at det er dig der er på barsel, men det er sgu ikke 24-7 og så kan farmand gøre lige som han vil. Ikke i min verden i hvertfald.

herhjemme skulle manden da også bare prøve den attitude een gang.....

Har din kæreste helt glemt udtrykket gensidig respekt? Og I har da fået eres barn sammen, så han må da se at kridte skoeene og komme i omdrejninger.

Hvis jeg var dig, så ville jeg spørge ham om han har lyst til at beholde sin familie, for som det er pt så er du nærmest alenemor, så hvorfor ikke blive det rigtigt? Pt giver han dig jo bare ekstra arbejde i form af snavs, vasketøj etc. Og hvor fedt er det lige.

Håber I finder ud af det, og at han vokser med opgaven.

Knus Stine.

PS: Nogle mænd kan godt panikke lidt over alle de ting de ikke når, nu da de er blevet fædre. Det går som regel over med tiden, når de lærer at de ikke er så slemt.

Tak for svar!
Men det største problem er at han er et udemenneske, han kan ikke sidde indenfor i flere timer, medmindre der sker noget.
Han er vokset med opgaven siden vores datter var 6 mdr, men nu er vi ligesom bae faldet tilbage i den "gamle rytme"

tinasmor skriver:

Synes du skal begynde at planlægge en masse aktiviter selv. Så kan det være at han kan komme ind i kampen og selv tage sin del af "arbejdet". Så cafeer eller besøg hos venninder eller start noget fitness eller hvad du nu synes. Så kan du i weekenderne komme ud. Tag 2-3 timer af gangen. Så kan far og datter være sammen. Han kan jo ikke "nægte" dig at tage afsted når han nu selv mener han har så meget vigtigt "udenfor".

Han nægter mig heller ikke komme afsted, men hvis jeg har planlagt noget en dag hvor han lige har planlagt at han skulle have været udenfor, jamen så har vi balladen.

charlottekri skriver:

du kunne jo prøve at spørge ham om hvad han ville synes om hvis han f.eks. havde en ven, der ville have ham til at hjælpe sig med alting men aldrig gad at gøre noget for ham?? var det en ven han ville beholde?? det tror jeg ikke, og det er vel sådan du har det??

Sjovt at du lige nævner det, for sån en en ven har han faktisk

Peanut skriver:

Uha 

Jeg kan desværre ikke komme med nogle gode råd, da jeg ikke selv har oplevet noget lign. men efter min mening overreagerer du absolut ikke! Jeg ville helt sikkert også "stille krav" til min mand/kæreste om at han skulle deltage noget mere.

Det var vel en fælles beslutning for jer, at få barn? Så er man jo også fælles om pasningen.

Lige præcis- men det er bare så svært at banke ind i hovedet af ham, vi kommer ingen vegne med vores diskusioner! vores diskusioner neder i skænderi, også snakker vi ikke sammen mere, også næste dag så snakker vi normalt igen. jeg vil jo helst ikke miste ham, og mest for vores datter skyld, for når han er indenfor, jamen så har vi det jo fantastisk, det er når han går ude en hel dag.