Jøsses ! Jeg er ved at blive vanvittig

Hjææææææælp !!

Vores søn er 15 måneder går i dagpleje og han er bare så sød og glad hele dagen dernede.. Der er virkelig ingen problemer, men når han så kommer hjem og vi begge er hjemme bryder helvede simpelthen løs.. Han hyler og skriger og græder og græder fra han kommer hjem til vi skal spise.. Vi gør alt hvad vi overhovedet kan for at få ham glad, vi leger, synger, kilder ham, spiller fodbold osv og noget hjælper også i 10 minutter, men han vil bare ikke være glad.. Det skærer mig dybt i hjertet at se ham så sur og ked af det og jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre..

Det underlige ved det hele er så at hvis jeg henter ham og farmand ikke er hjemme når vi kommer hjem er der absolut ingen problemer, og det samme sker når farmand henter og jeg ikke er hjemme.. men med det samme den der kommer sidst hjem træder ind af døren vender han 180 grader og bliver krop umulig.. Det er næsten lige som kolik ..

Hvad pokker skal vi stille op? Vi er begge mega frustreret og det hjælper ikke ligefrem på vores forhold da vi skændes lidt for tiden

Hejsa.

Jeg har ikke lige det gyldne svar du søger, men jeg synes måske at den sidste særning du skriver, siger mere end resten tilsammen.

Kan jeres søn måske mærke at stemningen ikke er så god mellem mor og far?

Knus Stine

Tror StineW har fat i noget rigtigt, hvis I skændes eller er uvenner, så opfanger han det lige med det samme og så kan han kun reagere som han gør.

StineW skriver:

Hejsa.

Jeg har ikke lige det gyldne svar du søger, men jeg synes måske at den sidste særning du skriver, siger mere end resten tilsammen.

Kan jeres søn måske mærke at stemningen ikke er så god mellem mor og far?

Knus Stine

Også det første jeg tænker.

Vores forhold, inden jeg gik fra faren, der var der meget skænderi osv og puha Emil kunne skabe sig utroligt meget.

Måske i skulle få snakket igennem om det, det vil han kunne mærke hvis det løsner lidt hos jer også.

En anden ting kunne også være at han er død træt når han kommer hjem, og syntes måske det er for meget med 2 andre personer, og bare ville hygge med den ene

Og husk så at smil og grin smitter.

Herhjemme smitter det med det samme, hvis jeg f.eks er stresset og irriteret. Så bliver Emma på tværs med det samme. Men griner og pjatter mor og far, så har vi en unge i hopla.

Knus.

Anonym skriver:

Hjææææææælp !!

Vores søn er 15 måneder går i dagpleje og han er bare så sød og glad hele dagen dernede.. Der er virkelig ingen problemer, men når han så kommer hjem og vi begge er hjemme bryder helvede simpelthen løs.. Han hyler og skriger og græder og græder fra han kommer hjem til vi skal spise.. Vi gør alt hvad vi overhovedet kan for at få ham glad, vi leger, synger, kilder ham, spiller fodbold osv og noget hjælper også i 10 minutter, men han vil bare ikke være glad.. Det skærer mig dybt i hjertet at se ham så sur og ked af det og jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre..

Det underlige ved det hele er så at hvis jeg henter ham og farmand ikke er hjemme når vi kommer hjem er der absolut ingen problemer, og det samme sker når farmand henter og jeg ikke er hjemme.. men med det samme den der kommer sidst hjem træder ind af døren vender han 180 grader og bliver krop umulig.. Det er næsten lige som kolik ..

Hvad pokker skal vi stille op? Vi er begge mega frustreret og det hjælper ikke ligefrem på vores forhold da vi skændes lidt for tiden

min datter har også lige været sådan, og er det stadig nogen dage, tror simpelhen det er fordi at jeg lige er startet i skole og det er hun slet ikke vant til. hun er meget sur om morgenen, nu har jeg jo ikke den samme tid som jeg havde forhen.

er sikker på at jeres søn kan mærke den dårlige stemning mellem jer og at det er derfor han ikke er så glad

Mine piger har også været sådan og de er nu 23 mdr..... det hjalp da de begyndte at sove i en time omformiddagen, fra 7 til 8 i dpen og så igen til middag selvfølig..... måske det kunne være en mulighed at prøve De var nemlig også glade i dpen og der var ikke noget, men de reagerede så bare når de kom hjem....

Håber i finder en løsning på jeres problem

StineW skriver:

Hejsa.

Jeg har ikke lige det gyldne svar du søger, men jeg synes måske at den sidste særning du skriver, siger mere end resten tilsammen.

Kan jeres søn måske mærke at stemningen ikke er så god mellem mor og far?

Knus Stine

Må lige sige at vi aldrig skændes/diskutere foran ham, vi venter til han sover  .. det er noget som har varet længe (altså det med at han er sur) og det er først nu vi er begyndt at blive lidt uvenner for nu synes vi begge det er hårdt..

mor-til-vanessa skriver:

min datter har også lige været sådan, og er det stadig nogen dage, tror simpelhen det er fordi at jeg lige er startet i skole og det er hun slet ikke vant til. hun er meget sur om morgenen, nu har jeg jo ikke den samme tid som jeg havde forhen.

er sikker på at jeres søn kan mærke den dårlige stemning mellem jer og at det er derfor han ikke er så glad

århh det er lige som her.. jeg er også startet i skole, og er mindre hjemme og har meget mindre tid om morgenen som da jeg gik hjemme.. det er frygteligt.. og han er for det meste også sur om morgenen, selvom jeg gør alt for at tage det stille og roligt og virke morgen frisk og glad

Vi har været lidt ude for det samme. Nogle gange ville hun bare ha' at en af os lige koncentrerede os lidt om hende og gav hende positiv opmærksomhed i mere end 2 minutter. Andre gange har hun brug for lige at koble af efter en dag i dp'en med at se Bamse i små 20 min mens der bliver lavet mad.

En hel anden ting der har hjulpet hos os, er at vi spiser noget tidligere end før. Vi tiltræber at spise kl. 17.15 på den måde hygger vi også sammen alle 3 og bagefter er man mæt og tilfreds og så er der meget mindre hysteri og skaberi... Til gengæld får man nogle hyggelige timer efter maden og alle er glade :-)