Hvornår fortalte I det?

Hvor langt var i henne i jeres graviditet før I fortalte det til venner og familie?
Nu skal jeg selvfølgelig lige have en positiv test først;)
Men vi har aftalt at vente med at fortælle det til jeg er 8-12 uger henne, for at være sikker på at den bliver der. Der kan jo ske så meget og det ville være så trist, hvis man havde fortalt den glædelige nyhed og så senere skulle fortælle, at man har tabt barnet...

Hvad gjorde I?

(H)Mathilde, stadig med ømme og strittende brystvorter:$

Hvor jeg håber at du allerede er gravid... :)

Vi fortalte det til familie da jeg var ca 3½ måned henne, vi havde inviteret alle ud til kaffe og det var jo en fin mulighed for at få det fortalt til alle på en gang... (vi tænkte som jer - vi ville først selv være helt sikre)

Vennerne fik det afvide en måned efter hvor vi var ude og spise alle sammen (på vores opfordring) så de også kunne høre det på samme tid.. Så slap vi for det der med hvorfor fik X det af vide før mig...

Men vi fik det aldrig fortalt til ALLE vores bekendte, de fandt så ud af det da vi sendte en sms rundt at nu havde vi fået en søn.. (10 uger før tid) Vi var blevet enige om at de skulle først have det af vide når man kunne se på mig at jeg var gravid, men det nåede man aldrig at kunne... Så det må have været lidt af en chok for dem..

Knus fra Camilla.

Med det samme... sådan en god nyhed kan jeg slet ikke holde mund med... ja det kan gå galt men det kan det også senere i forløbet,,, jeg har altid haft den tanke at det ville være rart at kunne dele det med andre hvis uheldet skulle være ude... Jeg har desværre prøvet at miste 2 gange - og jeg var lykkelig for min familie vidste det og kunne forstå at Jim og jeg var kede af det...

Knus Pia, som håber du meget snart har en positiv test... :P

Håber der er gevinst ;) Vi fortalte det 1. gang, da jeg var ca. 14-15 uger henne (3,5-4 måneder). Vi ville vente, til vi havde været til nakkefoldsscanningen (og var over 12. uge)......og så fik vi desværre et meget dårligt tal, hvorfor jeg fik en moderkagebiopsi og nogle fosterhjertescanninger. Derfor ventede vi lige til vi vidste, om alt var som det skulle være. Det var det heldigvis og vi fortalte det til alle juleaften :P

Her 2. gang fortalte vi det noget før, da jeg blev noget tyk omkring uge 8...så vi kunne ikke skjule det så længe, men kun til de aller nærmeste som vi så ofte. Vi endte nemlig igen med et meget dårligt tal til nakkefoldsscanningen og måtte igennem samme tur endnu en gang...men heldigvis er alt fint også denne gang ;)

Så som udgangspunkt ventede vi til efter uge 12 og nakkefoldsscanningen begge gange for at være sikre :)

med det sammme kun ikke vente til at fortale det til alle.. og det kan også gå galt senere

jeg fortalte först mine foräldre at jeg var gravid da jeg var i 5 måned... jeg var bange for deres reaktion.. det viste sig da også at jeg havde haft grund til min bekymring... så derfor blev det först i 5 måned.

Min ene søster fik det at vide samme dag som jeg testede positivt - panik løb hjem til dem efter første test, og købte en ny på vejen, og så smuttede vi ellers ud på toilettet og jublede noget så voldsomt da den også viste positivt :P
- Hun blev dog godt "pigesur" da jeg fortalte at hun IKKE måtte sige noget til nogen, førend jeg var 12 uger henne :D

Da vi havde været til NF scanning (12 uge ca) fortalte vi det til vores forældre, og resten af familien - samme dag faktisk (over telefonen, da de er lidt spredt over hele landet).

Anette
- som håber du snart får vished for om der gemmer sig en lille filur i maven allerede (L)

Tak for jeres svar allesammen:)

Nu må jeg se om jeg kan vente med at sige noget når jeg først står med en positiv test i hånden;) Det bliver sgu ikke nemt at holde det hemmeligt...

(H)Mathilde

Hej Mathilde

Hvornår kan du teste?

Kh Pia.

Pia skriver:

Hej Mathilde

Hvornår kan du teste?

Kh Pia.

Hej Pia

Jeg skal til læge på fredag, så der kan jeg lige så godt få en test, men kan i princippet først teste omkring d. 1....
Jeg satser ikke på noget, da det er første månede efter præventions-stop, men jeg håber da alligevel;)

Kram fra Mathilde