Har svært ved at være glad på andres vegne!

Ja så blev endnu en fra min klasse af gravid...

Jeg oplevede at sidde ved siden af to gravide i dag, som ikke kunne snakke om andet.

Det er ikke fordi at jeg ikke er glad på deres vegne, men hvor er det bare svært at forholde sig til, når man selv har PCO og har prøvet i halvandet år.

Jeg blev faktisk ked af det og måtte lige ud for mig selv, så der ikke var nogen som skulle se det!

Det er virkelig hårdt til tider, og det er svært at være tålmodig og positiv omkring det!

Jeg håber snart at vores held må vende, for vi ønsker os virkelig familieforøgelse!!!

Har i andre også nogen gange svært ved at være glade på andres vegne?

Sådan havde jeg det også, og sjovt nok var der babyer og barnevogne OVERALT!!!!!!

Jeg kender mange, der har haft det på samme måde som du og jeg, men desværre er det lidt et tabu, og noget man kun kan dele med andre i samme situation. Folk, der ikke har prøvet det kan bare ikke forstå det.

Der er en del bøger omkring barnløshed, du måske skulle prøve at få fat i. Blandt andet er der bogen: Projekt Ønskebarn,-en bog om ufrivllig barnløshed. Den er skrevet af Helle Pilgaard. Hun har selv været det hele igennem, og tro mig at når du læser bogen, så vil du ikke længere føle dig alene med dine følelser.

Jeg håber snart det lykkes for jer

Jeg kan godt huske den følelse, man er glad men man ville bare så gerne at det var en selv der var gravid :-)

det tog os 4 måneder at blive gravid og hver gang i den tid jeg tog en test og den var negativ begyndte jeg at græde :-(

men jeg tror det er helt normalt at føle den slags tanker, det er jo ikke fordi vil ikke under andre det, vi ville bare så gerne at det var os selv :-)

håber at projekt baby snart må lykkes for jer :-)

venlig hilsen monica

lige en STOR til dig! jeg kan sagtens forstå dig! det kan selvfølgelig ikke undgås du bliver ked og trækker dig en smule tilbage, når du inderligt selv brænder for det var dig! for ja! det kan føles SÅ urimmeligt! keep your head up! chancen for det kan være dig inden så længe skal nok komme! kender selv til smerten, og forstår dig udemærket! nu kan jeg så ikke sige meget om PCO, da jeg ikke selv er en af dem, men jeg forstår dig!! synes det skide synd for dig - og ville lige skrive.. forstår sørme godt du måtte trække dig eftersom du selv brænder for noget så stort som at skulle være mor.. og det kan selvfølgelig ikke undås at påvirke dig! og det er HELT normalt.. det eneste råd jeg kan give dig og din partner er, gå til den!

Ville ikke lige gå ra dit indlæg uden at ligge en besked. Først vil jeg gerne lige give dig en

Du skal ikke give op en ting der hjalp mig var at tænke på at nogle havde prøvet meget længere tid end os.

Vi havde prøvet i 2½ år, været gravid ude for livmoderen, fik det opereret væk, haft nogle biokemiske og en spontan abort og været igennem 5 IUI behandlinger, uden held. Vi besluttede os for at stoppe så jeg bare kunne koncentrer mig om min skole, og fordi jeg bare havde brug for at tænke på noget andet end baby projekt, Og bang så var den der sku.

Blot et indlæg som du måske kan bruge til en smule. Jeg ved lige præcis hvad du går igennem, og ved lige præcis hvordan det er.

Hvis du har brug for en skulder er du mere end velkommen til at skrive til mig

Hej vivs123

jeg forstår dig kun alt for for godt, så du får lige en kæmpe Jeg kender også nogle der lige er blevet forældre og de har også rigtig svært ved at forstå hvor hårdt det er når ønskebarnet ikke kommer. ( vi har forsøgt i 14 mdr.) som jeg sagde til min mand den anden dag da jeg var rigtig nede over det hele, det er ikke fordi man ikke er glad på deres vegne, men lige så lykkelige de er for deres nye lille vidunder, lige så svært er det også for os der ikke bare lige kan blive gravide.

Men op med modet, og giv ikke op, vores lille vidunder er også derude et sted, den skal bare lige finde vejen frem til os..

 for det snart bliver jeres tur

 

Hej vivs123

jeg forstår dig kun alt for for godt, så du får lige en kæmpe Jeg kender også nogle der lige er blevet forældre og de har også rigtig svært ved at forstå hvor hårdt det er når ønskebarnet ikke kommer. ( vi har forsøgt i 14 mdr.) som jeg sagde til min mand den anden dag da jeg var rigtig nede over det hele, det er ikke fordi man ikke er glad på deres vegne, men lige så lykkelige de er for deres nye lille vidunder, lige så svært er det også for os der ikke bare lige kan blive gravide.

Men op med modet, og giv ikke op, vores lille vidunder er også derude et sted, den skal bare lige finde vejen frem til os..

 for det snart bliver jeres tur

 

Sådan havde jeg det også hver gang en veninde blev gravid, og jeg bare skulle gå der og længes efter en baby  Det var jo ikke fordi jeg ikke kunne unde dem at blive gravide, og jeg vidste jo godt at jeg ikke blev hverken mere eller mindre gravid af at de blev det. MEN DET VAR MIN TUR

Det er en hel naturlig følelse.

Lige en  til dig. Håber det snart lykkedes for dig.

Hilsen fra Marianne, som for 7 år siden var barnløs og idag har tre børn.

Marianne

www.stjerneleg.dk

vivs123 skriver:

Ja så blev endnu en fra min klasse af gravid...

Jeg oplevede at sidde ved siden af to gravide i dag, som ikke kunne snakke om andet.

Det er ikke fordi at jeg ikke er glad på deres vegne, men hvor er det bare svært at forholde sig til, når man selv har PCO og har prøvet i halvandet år.

Jeg blev faktisk ked af det og måtte lige ud for mig selv, så der ikke var nogen som skulle se det!

Det er virkelig hårdt til tider, og det er svært at være tålmodig og positiv omkring det!

Jeg håber snart at vores held må vende, for vi ønsker os virkelig familieforøgelse!!!

Har i andre også nogen gange svært ved at være glade på andres vegne?

Sådan har vi som i behandling det ind imellem. Ihvertfald ud fra hvad jeg hører rundt omkring. Det er HELT naturligt, så ikke noget med at slå dig selv i hovedet med dårlig samvittighed over hvordan du takler det. 

vivs123 skriver:

Ja så blev endnu en fra min klasse af gravid...

Jeg oplevede at sidde ved siden af to gravide i dag, som ikke kunne snakke om andet.

Det er ikke fordi at jeg ikke er glad på deres vegne, men hvor er det bare svært at forholde sig til, når man selv har PCO og har prøvet i halvandet år.

Jeg blev faktisk ked af det og måtte lige ud for mig selv, så der ikke var nogen som skulle se det!

Det er virkelig hårdt til tider, og det er svært at være tålmodig og positiv omkring det!

Jeg håber snart at vores held må vende, for vi ønsker os virkelig familieforøgelse!!!

Har i andre også nogen gange svært ved at være glade på andres vegne?

Nu kender jeg det ikke og vil ikk prale når jeg siger jeg blev gravid i første forsøg, men kunne bare ikk gå uden og give en krammer
En kollega har prøvet rigtig længe og både jeg og en anden kollega har overhalet hende ( er heldigvis endelig gravid) Man kan huske jeg havde det skidt med og vise glæde overfor hende!
Føler virkelig med jer - det må være SÅ hårdt når man så inderligt ønsker sig det.

Held og lykke og en masse babystøv