Er samme sted - dog har jeg ikke oplevet decideret skrigeture.
Men han er mor-syg, en klister-baby og han bliver oprigtig gal på storesøster, når hun nærmer sig...det er også rigtig hårdt. Det falder så lige oveni nye tænder, en eller anden form for virus (der giver feber), en løbende næse og frustationen over ikke at kunne kravle hen til legetøjet...jo tak - jeg føler med dig!!
Men vi er der, og vi overlever. For det er jo "kun" en periode, og snart får vi vores glade børn igen. Må jeg forslå en aften ude? Selvom din datter måske insistere på dig, så gør en aften ude altså underværker - ikke mindst på overskudskontoen. At komme væk og grine lidt af det hele.
Jeg puttede sønnen min i går, og tog så ud - drengen vågnede en enkelt gang hvor far måtte trave frem og tilbage i stuen, men da jeg kom hjem og drengen (selvfølgelig) vågnede igen...så havde jeg overskud til at pusle om den lille fyr, der hurtigt fandt ro i mors arme. 
Anmeld