River håret af mig selv (pengeudlån mellem venner)

puhhaa den er svær, venskaber og penge skal bare ikke blandes sammen, men en ting er det de låner noget helt vild værre er det de tager det er simpelthen bare ikke okay, derfor skal du efter min mening sige det til dem for det der kan de ikke være bekendt og i kan overhovedet ikke være tjent med at de tror at jeres skabe og skuffer er tag selv bord bare fordi de ikke kan styre deres forbrug

:-( jeg ved det er meget nemt at skrive men det bliver rigtig svært at få sagt men KONFRONTER DEM MED SANDHEDEN det er det eneste rigtige

sender dig samtidig en stor opmuntrende tanke :-)

Ja så blev det "dagen efter" og har ikke fået sagt noget endnu, fik dog sagt noget så eftertrykkeligt, efter runde 6 på rov efter penge, at det altså ikke nyttede noget de spurgte mere end en gang, nej var nej, og havde jeg ikke mandag, ja så havde jeg altså heller ikke fredag.

Det har så resulteret i de pt. ikke hverken hilser eller noget, men så har jeg da en fornemmelse af hvor sure de bliver over den endelige konfrontation....

Hvor er det bare ØV det skal ende sådan når man er rigtig glad for nogen mennesker.

Anonym skriver:

Ja så blev det "dagen efter" og har ikke fået sagt noget endnu, fik dog sagt noget så eftertrykkeligt, efter runde 6 på rov efter penge, at det altså ikke nyttede noget de spurgte mere end en gang, nej var nej, og havde jeg ikke mandag, ja så havde jeg altså heller ikke fredag.

Det har så resulteret i de pt. ikke hverken hilser eller noget, men så har jeg da en fornemmelse af hvor sure de bliver over den endelige konfrontation....

Hvor er det bare ØV det skal ende sådan når man er rigtig glad for nogen mennesker.

For det første: Hvis éns venner tigger så vildt, som jeres venner her gør, så er det da virkelig ved at tage overhånd, og de forstår slet ikke grænser...

For det andet: Når I så siger fra, og de reagerer på den måde, så beviser det jo bare endnu engang, at de åbenbart ikke er rigtige venner.. For sådan ville rigtige venner, som satte pris på éns venskab og respekterede éns grænser, ikke opfører sig... Så ja, det løb er nok kørt! Desværre... Med minde de virkelig vender på en tallerken!

Håber det løser sig for jer...

Anonym skriver:

Ja så blev det "dagen efter" og har ikke fået sagt noget endnu, fik dog sagt noget så eftertrykkeligt, efter runde 6 på rov efter penge, at det altså ikke nyttede noget de spurgte mere end en gang, nej var nej, og havde jeg ikke mandag, ja så havde jeg altså heller ikke fredag.

Det har så resulteret i de pt. ikke hverken hilser eller noget, men så har jeg da en fornemmelse af hvor sure de bliver over den endelige konfrontation....

Hvor er det bare ØV det skal ende sådan når man er rigtig glad for nogen mennesker.

Her er lidt tanker fra mig:

Jeg er enig med Sussi om, at det vil være en god idé at få sat jer ned og tage snakken alle sammen. Det bliver selvfølgelig ikke nemt, men er nok den bedste mulighed for at få løst situationen. I kan jo:

Undgå at anklage. Bare sige, at I ikke har mere at give af, og at I fremover af princip vil sige Nej, hver gang (og for alt i verden være konsekvente!)

Ikke komme med yderligere forklaringer/undkyldninger. Hold det simpelt.

Når/hvis de bliver vrede: Forbered jer på at have overskuddet til ikke at forsvare jer, eller angribe igen. Vær imødekommende og sig, at I er kede af, at de opfatter situationen sådan. Fortæl, at I gerne vil holde fast i venskabet (hvis det forholder sig sådan), men at det er på ovenstående præmisser. Jo roligere I kan være, uanset hvor meget de hidser sig op, jo hurtigere går luften af ballonen, og jo tydeligere bliver det, hvem der er urimelige, når stormen har lagt sig.

Hvis de tager afstand fra jer: Bliv ved med at være imødekommende, hils pænt og tal pænt om og til dem. Måske kommer de til fornuft.

Selvfølgelig er det svært. Du skriver, at du er bange for at såre dem, men tænk på hvor meget de har såret dig. Ikke kun dine følelser, men det lyder som om at hele situationen stresser dig. Efter en rolig konfrontation, kan du med ro i sindet sige til dig selv, at du har gjort alt for at holde på venskabet, men samtidig har taget dig selv alvorligt. Det er værd at kæmpe for.

Jeg håber, du kan bruge ovenstående tanker til noget.

Held og lykke med det - og lad os gerne vide, hvordan det går.

Kh Molly

Molly8 skriver:

Her er lidt tanker fra mig:

Jeg er enig med Sussi om, at det vil være en god idé at få sat jer ned og tage snakken alle sammen. Det bliver selvfølgelig ikke nemt, men er nok den bedste mulighed for at få løst situationen. I kan jo:

Undgå at anklage. Bare sige, at I ikke har mere at give af, og at I fremover af princip vil sige Nej, hver gang (og for alt i verden være konsekvente!)

Ikke komme med yderligere forklaringer/undkyldninger. Hold det simpelt.

Når/hvis de bliver vrede: Forbered jer på at have overskuddet til ikke at forsvare jer, eller angribe igen. Vær imødekommende og sig, at I er kede af, at de opfatter situationen sådan. Fortæl, at I gerne vil holde fast i venskabet (hvis det forholder sig sådan), men at det er på ovenstående præmisser. Jo roligere I kan være, uanset hvor meget de hidser sig op, jo hurtigere går luften af ballonen, og jo tydeligere bliver det, hvem der er urimelige, når stormen har lagt sig.

Hvis de tager afstand fra jer: Bliv ved med at være imødekommende, hils pænt og tal pænt om og til dem. Måske kommer de til fornuft.

Selvfølgelig er det svært. Du skriver, at du er bange for at såre dem, men tænk på hvor meget de har såret dig. Ikke kun dine følelser, men det lyder som om at hele situationen stresser dig. Efter en rolig konfrontation, kan du med ro i sindet sige til dig selv, at du har gjort alt for at holde på venskabet, men samtidig har taget dig selv alvorligt. Det er værd at kæmpe for.

Jeg håber, du kan bruge ovenstående tanker til noget.

Held og lykke med det - og lad os gerne vide, hvordan det går.

Kh Molly

Tusind tak for de gode råd, det er bestemt nogen jeg vil (vi vil) tage under frakken når vi skal have sat os ned og talt sammen. Jo før jo bedre så at sige.