Åh ha, jeg er i SÅ dårligt humør idag!
Vi har et vennepar, som vi jo er rigtig glade for, de er søde og rare og vi hjælper tit hinanden med tjenester, lufte hunde, passe børn, flytte møbler hvad det end måtte være.
Vi har et rigtig godt forhold normalt, MEN der er bare lige det, at de er enormt dårlige til at forvalte deres økonomi og er i pengeproblemer HVER måned. I starten hjalp vi med pengene, men det blev sjældnere og sjældnere vi fik pengene igen, og begyndte derfor at melde ud hver den 1. at vi INGEN penge havde, da vi selv levede meeeeget stramt og simpelthen ikke kunne undvære en krone, det hjalp gevaldigt i en måned maks 2, og så begyndte de at komme rendende igen og igen og igen og tigge om penge.
Grunden er forskellig hver gang, "det er lønkontoret der har lavet fejl" "jeg har fået mindre end jeg plejer" "kommunen har glemt at give mig dagpenge" "bilen er gået i stykker" "børnene har fødselsdag" osv. osv. osv. osv.
Hvis ikke det er penge, så er det materielle ting de kommer og tigger om, smør, mel, sodavand, smøger, saftevand, pålæg YOU NAME IT!
Jeg har mange gange sagt at vi altså INTET kan undvære, naturligvis i en pæn indforstået tone, da vi jo somsagt er glade ved de venner.
Men altså, nu kan jeg snart ikke mere
Manden har været ovre og spørge og tigge om penge 5 gange i denne uge, samt fået en af børnene til at ringe og spørge om ikke jeg kiggede over, bare for at opdage at da jeg så endelig kiggede over, så var det IGEN for at tigge penge....
Jeg kan simpelthen ikke bære det, det går mig ENORMT meget på og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få sagt at hvis ikke pengeproblemer bliver holdt UDEN for vores venskab, så kan vi simpelthen ikke have et. Det gælder også alt det rapsen af tingene i skabe og skuffer, men hvordan får man det sagt, og hvordan mander man sig op.
Jeg sover SÅ dårligt om natten pga. det og har det bare rigtig skidt... Et eller andet skal der ske, jeg ved bare ikke hvordan.
Hjælp?