Anonym skriver:
Jeg har brug for nogle råd af jer dejlige kvinder. Jeg er højgravid og skal føde snart. Men her den sidste måneds tid har min kæreste ændret sig meget. Jeg har altid været meget jaloux og nervøs for og miste ham. Vi har alt den tid vi har været sammen fundet ud af det så jeg ikke havde noget og være nervøs for, altså han tager aldrig i byen uden mig og det har altid fungeret og han ville have mig med til alt. Men her den sidste måneds tid er han begyndt og sige at han har brug for og komme ud og lave noget for sig selv med vennerne osv. I december havde vi en aftale med min familie som vi havde sagt ja til selvom der også var en fødselsdag i hans familie samme dag, men han ville gøre det for min skyld. En dag inden begynder han og snakke om at han har tænkt sig og tage med sin familie og så kunne jeg tage med min, for han havde brug for og være lidt selv med sin familie, det skuffede mig meget fordi jeg havde en forventning om han endelig gjorde noget for mig uden nogen grund. Det er første gang vi har gjort sådan noget hver for sig. Derefter har han stadig snakket meget om at han har brug for det og det, så jeg har arrangeret alt muligt som vi ikke plejer i håb om det kunne gøre ham glad. Da det er sjældent vi spiser hos hans familie sørgede jeg for vi kom det, vi tog en tur i svømmehalen som han elsker selvom det er meget mod min vilje nu hvor jeg er så stor og han har holdt fest og det ene og det andet. Men det er stadig ikke nok. Han har brug for og komme ud og være 'drengerøv' med vennerne uden mig. Jeg er ikke glad for og skal lade ham gøre det, da de venner han vil være sammen med er den slags fyre der tager i byen for og score og lave ballade og er min kæreste fuld nok er jeg bange for hvad de kan få ham til. Men jeg har så snakket med ham om det og han begyndte så og snakke om at han ikke behøvede hvis han fik lov og holde en fest med sine venner hos os. Det er jeg så gået med til for og undgå han tager i byen. Jeg forstår ikke hvorfor alt dette pludselig er sådan en stor trang for ham og især nu hvor han står og skal være far og have ansvar??? Hvad så når babyen er kommet, hvad vil han så ikke forlange for og 'komme væk'??? Nogen råd eller kloge ord??? Det skal lige siges at graviditeten er planlagt.
Kære trådstarter,
Jeg siger ikke det her for at gøre dig ked af det, men jeg forstår godt din mand. Jeg kender, om nogen, til at kæmpe med en ekstrem jalousi, men jeg har også lært nu, at det ikke er vejen frem, men at jeg skal stole på min kæreste.
Det er helt naturligt at have brug for luft. Hvis han ikke har måtte tage i byen uden dig, hvis du har været der til hver evig eneste ting, så forstår jeg godt, at han har luft nu. Du siger du er højgravid. I får snart en lille: Så har han endnu mindre luft til lige at være sig selv, og hvis han har været bundet af dig hele tiden, så tror jeg da nok han er ved at blive lidt småskør 
Sådan ville jeg også have det.
"If you love someone, set them free, if they come back they're yours, if they don't, they never were".
Min kæreste og jeg har gået hjemme i et par mdr., fordi vi har haft ferie, og vi har da begge haft brug for alenetid! Så tog jeg hjem til min mor et par dage, så han kunne få lov at være mand og lave, hvad der passede ham. Han har været taget hjem til sine forældre, så jeg kunne have en alene tøseaften med eneret over fjerneren. Han har været i byen uden mig. Og det er fint. For det er NATURLIGT at have brug for at ånde og være sig selv!
Du må ikke klistre dig op af ham, for din egen skyld. Jeg har gjort det mange gange i mit liv, før jeg mødte min nuværende kæreste, og jeg har skræmt hver og én af dem væk. Jeg siger det ikke for at gøre dig bange, men for at få dig til at forstå alvoren i, at vi alle har brug for luft. Jeg kan ikke se, at det er så frygteligt, at han tager til sin egen familie i stedet for med ud til din. Og jeg synes, at det er rigtig synd, at han ikke må tage ud med vennerne, men er nødt til at holde fest hjemme for at gøre dig glad. Hvis du tænker meget over det, kan du så ikke selv se det? Jeg kan godt følge dig i, at du er gravid og gerne vil have, at det holder, men hvis du låser ham fast, ikke lader ham være sig selv, og konstant viser ham, at du ikke stoler på ham, så er der først dér risiko for at skubbe ham væk. Ikke at det nødvendigvis sker, men risikoen er der.
Giv ham luft! Vis ham tillid! Hvis han knuser din tillid, var han jo alligevel ikke det værd til at starte med, vel?
