Hinandens lige (Langt)

Hejsa alle sammen...

Nu står jeg og har købt hus sammen med min kæreste, vi skal også være forældre i maj/juni...

Men hvornår er man hinandens lige?

Altså han har lagt en stor udbetaling (Han har et godt betalt job, og sparet meget op) som selvfølgelig gør vi vil side billigere i det. Vi har valgt og lave papire på hvis vi går fra hinanden, ejer han først de penge han lagde, og derefter skal resten deles 50/50 mellem os...

Nu har vi valgt og dele vores lån op, så vi har et flexlån plus en prioritetskonto
(Man har indlån og en udlåns konto, med samme % i rente, så hvis der er ens beløb, f.eks +300,000 på Konto1 og -300,000 på konto2, er der ingen lånerenter. Men istedet for og betale det af på lånet, kan man bruge det til f.eks forbedringer/ny bil eller lign.)
hvor han kan lægge tæt på det fulde beløb, så vi skal låne mindre end først påregnet. Det betyder en billigere husleje, men.... Jeg vil jo som samlever, kunne "løbe" med hele det beløb som står i + på konto1.  Og som min kæreste sagde, det er jo ikke fordi han ikke stoler på mig, men det er mange penge han har ude og flyve. Jeg knak fuldstændig og har haft nogle gode tudeture idag over det...

På sin vis kan jeg jo godt forstå ham, han kommer i alt til og betale mere end jeg nogensinde vil kunne betale. (Jeg skal lige studere færdig først, og bagefter er min løn ikke den samme som hans)

Jeg frygter lidt, jeg altid vil være "bagud",  og aldrig vil være sidestillet med ham.. Jeg har altid været selvstændig med økonomi, og nu er jeg ikke kun ikke-selvstændig men vil også altid aldrig kunne betale det samme som han har lagt i vores hus... som jeg føler ikke vil være vores, men 70 % hans og 30% mit...

Hvordan gjorde I andre?
er desværre ikke plusmedlem, så man kan ikke svare anonymt...

Er det kun mig som har de her underlige tanker??
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal placere mine tanker, under "hystaden" eller "reelt problem"

er ano da jeg ikke vil frem med vores økonomiske situation...

Hmm - det er altid lidt svært. I frygt for at det lyder forkert, burde man så ikke kunne "se ud over sådan nogle 'små ting' " hvis man vælger at købe et hus sammen? Hvis man er bange for, at den anden løbe med pengene, burde man måske ikke havde gældsat sig sammen  Han kunne jo have købt huset alene, eller I kunne have valgt, at han skulle eje fx. 70 % og du 30 %.

Hmm - lyder det lidt hårdt?  

Man kan ikke altid (okay sjældent) være lige med sin partner - i hvert fald rent økonomisk, det er vi heller ikke herhjemme, men det har vi valgt at acceptere. Vi har lige mange "lommepenge" hver måned, på trods af, at han bidrager med et større økonomisk beløb end jeg. Til gengæld bidrager jeg så med så mange andre ting Hvilket jeg også er sikker på DU gør 

AnneL skriver:

Hmm - det er altid lidt svært. I frygt for at det lyder forkert, burde man så ikke kunne "se ud over sådan nogle 'små ting' " hvis man vælger at købe et hus sammen? Hvis man er bange for, at den anden løbe med pengene, burde man måske ikke havde gældsat sig sammen  Han kunne jo have købt huset alene, eller I kunne have valgt, at han skulle eje fx. 70 % og du 30 %.

Hmm - lyder det lidt hårdt?  

Man kan ikke altid (okay sjældent) være lige med sin partner - i hvert fald rent økonomisk, det er vi heller ikke herhjemme, men det har vi valgt at acceptere. Vi har lige mange "lommepenge" hver måned, på trods af, at han bidrager med et større økonomisk beløb end jeg. Til gengæld bidrager jeg så med så mange andre ting Hvilket jeg også er sikker på DU gør 

 

Godt svar

AnneL skriver:

Hmm - det er altid lidt svært. I frygt for at det lyder forkert, burde man så ikke kunne "se ud over sådan nogle 'små ting' " hvis man vælger at købe et hus sammen? Hvis man er bange for, at den anden løbe med pengene, burde man måske ikke havde gældsat sig sammen  Han kunne jo have købt huset alene, eller I kunne have valgt, at han skulle eje fx. 70 % og du 30 %.

Hmm - lyder det lidt hårdt?  

Man kan ikke altid (okay sjældent) være lige med sin partner - i hvert fald rent økonomisk, det er vi heller ikke herhjemme, men det har vi valgt at acceptere. Vi har lige mange "lommepenge" hver måned, på trods af, at han bidrager med et større økonomisk beløb end jeg. Til gengæld bidrager jeg så med så mange andre ting Hvilket jeg også er sikker på DU gør 

 

Godt svar .

Vi har lige købt en hytte, og det er min opsparing, vi har brugt til udbetalingen. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at jeg dermed har givet halvdelen af min opsparing til min mand, men samtidig er han også flyttet med mig til udlandet, fordi jeg fik arbejde (og dermed mulighed for at spare op). I mine øjne er det sådan det er at være sammen. Man bidrager med noget forskelligt, og det er jo en næsten usandsynlig situation at et par over tid skal have fuldstændig samme indkomst og opsparing. Vi har ellers separat økonomi på vores lønkonti, men hvis den ene har mulighed for at spare store summer op, synes jeg altså at de penge tilhører fællesskabet.

Jeg synes faktisk ikke din samlever kan være bekendt at sige de her ting til dig. Det signalerer jo et eller andet sted at han måske ikke helt stoler på dig (eller vil dele sine penge med dig). Jeg kan godt forstå du blev ked af det.

Maria

altså her hjemme træner min kærste 3/4 gange så meget så meget som mig..  min løn bliver reguleret efter hans løn..

alt er fælles alt går ind på samme konto... han har valgt at være sammen med mig og han vidste at jeg aldrig ville tjene det samme som mig..  skal lige siges at jeg lige har fået 500.000 i afstatning hvor jeg betalte hans gæld ud.. noget vi havde fra en fælles ejer lejlighed.  alt er fælles og jeg tænkte ikke på han ville snyde mig da jeg betalte hans gæld ud, ligesom han ikke tror jeg har røven på ham..

han viste jo at du aldrig ville tjene det samme som ham. så skulle han ha købt  huset selv. men synes man skal vælge at vise tillid.

man skal vel hellere ikke tænke på hva der sker, man regner vel ikke med en sildsmisse når man vælger at starte en familie

Hmm - det er altid lidt svært. I frygt for at det lyder forkert, burde man så ikke kunne "se ud over sådan nogle 'små ting' " hvis man vælger at købe et hus sammen? Hvis man er bange for, at den anden løbe med pengene, burde man måske ikke havde gældsat sig sammen  Han kunne jo have købt huset alene, eller I kunne have valgt, at han skulle eje fx. 70 % og du 30 %.

Hmm - lyder det lidt hårdt?  

Man kan ikke altid (okay sjældent) være lige med sin partner - i hvert fald rent økonomisk, det er vi heller ikke herhjemme, men det har vi valgt at acceptere. Vi har lige mange "lommepenge" hver måned, på trods af, at han bidrager med et større økonomisk beløb end jeg. Til gengæld bidrager jeg så med så mange andre ting Hvilket jeg også er sikker på DU gør 

 

det var nemlig også min tanke.. Altså hvorfor han så gerne ville eje huset 50/50.. Men han sagde i sin tid, at om nogle år, ville vi eje huset 50/50 selvom han havde lagt 1/3 af husets værdi som udbetaling...

Blev bare noget paf over hans udmelding...  Foreslog så da han kom hjem, at han jo selv bestemte hvor meget han ville sætte på konto'en, og hvis han var mere tryg, kunne han bare beholde det dankort som er tilknyttet kontoen eller sørge for han i samråd med hans bankrådgiver fik lavet noget kodeværk så jeg ikke kunne hæve... Han valgte ikke og kommentere det, og jeg valgte og læse en bog...

Hejsa alle sammen...

Nu står jeg og har købt hus sammen med min kæreste, vi skal også være forældre i maj/juni...

Men hvornår er man hinandens lige?

Altså han har lagt en stor udbetaling (Han har et godt betalt job, og sparet meget op) som selvfølgelig gør vi vil side billigere i det. Vi har valgt og lave papire på hvis vi går fra hinanden, ejer han først de penge han lagde, og derefter skal resten deles 50/50 mellem os...

Nu har vi valgt og dele vores lån op, så vi har et flexlån plus en prioritetskonto
(Man har indlån og en udlåns konto, med samme % i rente, så hvis der er ens beløb, f.eks +300,000 på Konto1 og -300,000 på konto2, er der ingen lånerenter. Men istedet for og betale det af på lånet, kan man bruge det til f.eks forbedringer/ny bil eller lign.)
hvor han kan lægge tæt på det fulde beløb, så vi skal låne mindre end først påregnet. Det betyder en billigere husleje, men.... Jeg vil jo som samlever, kunne "løbe" med hele det beløb som står i + på konto1.  Og som min kæreste sagde, det er jo ikke fordi han ikke stoler på mig, men det er mange penge han har ude og flyve. Jeg knak fuldstændig og har haft nogle gode tudeture idag over det...

På sin vis kan jeg jo godt forstå ham, han kommer i alt til og betale mere end jeg nogensinde vil kunne betale. (Jeg skal lige studere færdig først, og bagefter er min løn ikke den samme som hans)

Jeg frygter lidt, jeg altid vil være "bagud",  og aldrig vil være sidestillet med ham.. Jeg har altid været selvstændig med økonomi, og nu er jeg ikke kun ikke-selvstændig men vil også altid aldrig kunne betale det samme som han har lagt i vores hus... som jeg føler ikke vil være vores, men 70 % hans og 30% mit...

 

Hvordan gjorde I andre?
er desværre ikke plusmedlem, så man kan ikke svare anonymt...

Er det kun mig som har de her underlige tanker??
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal placere mine tanker, under "hystaden" eller "reelt problem"

er ano da jeg ikke vil frem med vores økonomiske situation...

Jeg tænker at der er to scenarier her:

1. Du har valgt at leve sammen med en mand, der har et  forhold til penge, hvor han sætter sig selv først - det er en del af at elske ham at acceptere det! I så fald ville jeg spørge lidt ind til hans forståelse af verden og andre mennesker, nu i skal have børn sammen

2. Han er ved at binde sig big time her med huskøb og barn etc, måske trænger han til at alting ikke sker lige med det samme! Han får det formuleret til dig på en klodset måde og det må du lige tale med ham om, for selvfølgelig skal han have tid til lige at synke den!

Hvis det specifikt er dig han ikke stoler på er det jo skidt, men sådan lyder det nu ikke på mig.

Håber I finder en løsning

KH

Kildebakken

Anonym skriver:

Hejsa alle sammen...

Nu står jeg og har købt hus sammen med min kæreste, vi skal også være forældre i maj/juni...

Men hvornår er man hinandens lige?

Altså han har lagt en stor udbetaling (Han har et godt betalt job, og sparet meget op) som selvfølgelig gør vi vil side billigere i det. Vi har valgt og lave papire på hvis vi går fra hinanden, ejer han først de penge han lagde, og derefter skal resten deles 50/50 mellem os...

Nu har vi valgt og dele vores lån op, så vi har et flexlån plus en prioritetskonto
(Man har indlån og en udlåns konto, med samme % i rente, så hvis der er ens beløb, f.eks +300,000 på Konto1 og -300,000 på konto2, er der ingen lånerenter. Men istedet for og betale det af på lånet, kan man bruge det til f.eks forbedringer/ny bil eller lign.)
hvor han kan lægge tæt på det fulde beløb, så vi skal låne mindre end først påregnet. Det betyder en billigere husleje, men.... Jeg vil jo som samlever, kunne "løbe" med hele det beløb som står i + på konto1.  Og som min kæreste sagde, det er jo ikke fordi han ikke stoler på mig, men det er mange penge han har ude og flyve. Jeg knak fuldstændig og har haft nogle gode tudeture idag over det...

På sin vis kan jeg jo godt forstå ham, han kommer i alt til og betale mere end jeg nogensinde vil kunne betale. (Jeg skal lige studere færdig først, og bagefter er min løn ikke den samme som hans)

Jeg frygter lidt, jeg altid vil være "bagud",  og aldrig vil være sidestillet med ham.. Jeg har altid været selvstændig med økonomi, og nu er jeg ikke kun ikke-selvstændig men vil også altid aldrig kunne betale det samme som han har lagt i vores hus... som jeg føler ikke vil være vores, men 70 % hans og 30% mit...

 

Hvordan gjorde I andre?
er desværre ikke plusmedlem, så man kan ikke svare anonymt...

Er det kun mig som har de her underlige tanker??
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal placere mine tanker, under "hystaden" eller "reelt problem"

er ano da jeg ikke vil frem med vores økonomiske situation...

Vi har altid været "lige" uanset om den ene af os havde mere gæld/flere penge end den anden, da vi mødtes.

Vi valgte hinanden og troen på at vi skal være sammen altid, vi har aldrig følt at det var en nødvendig ting at tale om. Vi er bare "et" selv om vi heller ikke den dag i dag, bringer den samme mængde penge hjem f.eks.

Håber I finder ud af det

Brams skriver:

Vi har altid været "lige" uanset om den ene af os havde mere gæld/flere penge end den anden, da vi mødtes.

Vi valgte hinanden og troen på at vi skal være sammen altid, vi har aldrig følt at det var en nødvendig ting at tale om. Vi er bare "et" selv om vi heller ikke den dag i dag, bringer den samme mængde penge hjem f.eks.

Håber I finder ud af det

 sådan har vi det også her, vi lagde lån sammen og flyttede lønkontoer sammen efter 3 mdr, den gang var det mig der tjente mest og havde mindst gæld men jeg ville jo manden og vil det stadig, så det betyder ikke noget for mig at det var sådan. Nu tjener vi ca det samme og arbejder lige mange timer men det er nu ikke et bevist valg vi har gjrt det blev bare sådan.

Kildebakken skriver:

Jeg tænker at der er to scenarier her:

1. Du har valgt at leve sammen med en mand, der har et  forhold til penge, hvor han sætter sig selv først - det er en del af at elske ham at acceptere det! I så fald ville jeg spørge lidt ind til hans forståelse af verden og andre mennesker, nu i skal have børn sammen

2. Han er ved at binde sig big time her med huskøb og barn etc, måske trænger han til at alting ikke sker lige med det samme! Han får det formuleret til dig på en klodset måde og det må du lige tale med ham om, for selvfølgelig skal han have tid til lige at synke den!

Hvis det specifikt er dig han ikke stoler på er det jo skidt, men sådan lyder det nu ikke på mig.

Håber I finder en løsning

KH

Kildebakken

Såvidt jeg kunne fornemme på ham idag, er han ikke nervøs for jeg løber med pengene... Vi snakkede lidt om det - meget overfladisk ellers var jeg brudt helt sammen - og vi kom frem til det "nok" er begyndelses-nerver.. Jeg er den først som han flytter sammen med, den første han køber noget som helst med... Ja faktisk den første i rigtig mange ting! (Og hans længste forhold )

Så jeg tror/håber på det baaaaaare er en overgangsfase som han lige skal tygge godt igennem, og se jeg ikke forlader ham.