Uha kærlighed gør jo blind.
Den er godt nok svær, for jeg kan godt se hvad din familie siger, men samtidig er det jo dig der har følelserne og kender ham på en anden måde en dem.
Jeg plejer at mene man skal følge sit hjerte og være tro mod sig selv. Til gengæld skal man jo også passe rigtig godt på sig selv, og hvis han fx tvivler på at han er far, ja så lyder forholdet ikke så givtigt for dit selvværd.
Læser lige med hvad de andre skriver

det er så rigtigt
-----------------------------------------------------------------------------
Jeg vil kun sige til dig, at du skal lytte til din indre kvinde og mor.
Lyt til hende og spørg sig selv, at hvis du nu var naboen eller den gode veninde, hvad vil du så ønske for hende og hendes barn??
Og så lige en ting til...hvis du skal forsøge med kæresten igen, så SKAL du kræve at han bliver behandlet for sit alkoholforbrug og så gælder det både psykolog og evt antabus.
Det er et krav du har ret til at stille, og vil han ikke det...så må jeg sige, at det er ud af vagten.
Lad være at bruge dit liv på en, der har en svaghed for alkohol.
Jeg har selv været gift med en og levet sammen med en anden, der begge udvikledede sig til alkoholikere..og har lige stået min kusine bi igennem en skilmisse, som gennem 30 år har spildt sit liv på en mand der drak som en svamp, blot fordi hun blev ved med at finde på undskyldninger for ham.
Nu sidder hun alene, hun har 2 voksne børn, som foragter hende fordi hun ikke for mange år siden forlod ham og en hadefuld x-mand, og har brugt så mange år på gang på gang at få sår på sjælen.
Så tænk dig grundigt om søde ven.

Kærligst
Sussie
Anmeld