Ikke mere kræft, jeg kan ikke mere!

Jeg var desværre ikke selv med til samtalen, men min mand siger, at da det er en kromosonfejl, så er det ikke noget en genetiker vil kunne finde frem til, men i og med det er så arveligt som det er, så går man bare ud fra at de har det begge to, selvom man ikke ved det med sikkerhed, og så er det, som I siger jo bedre, at der bliver holdt øje, så det kan stoppes inden det udvikler sig.Vi snakkede med min svigermor om det igår, og hun sagde, at flere i familien havde været til samtale om fundet ud af, at deres børn først vil skulle undersøges, når de er 25, så det har beroliget mig en del. Der skal ske meget på 25 år, så må man jo bare tænke det bedste. Jeg blev bare så ked af det, for jeg har det også sådan, at jeg kom til at tænke worst case og ikke best case. Det er jo ikke sikkert, at der kommer noget selvom de er i høj risiko, vi lever jo sundt, dyrker motion, spiser sundt, ryger ikke og drikker heller ikke særlig meget, og det skulle jo altsammen mindste risikoen.

Anonym skriver:

Desværre ikke speciale, kun en eksamensopgave, der er et halvt år til speciale, desværre. det kunne ellers have været fedt.

Og Søren har helt ret, det er kun godt og positivt, de holder øje.

nåh for søren, sorry

ja jeg tænker ligesom Mette, kan de tjekke om hun har genet? eller er det helt sikkert? og hvad med fremtidige børn?

nu er min søster og mand jo i den situation at han har huntingtons chorea og der er 50% chance for at give det videre, hvilket betyder at der er 50% chance for at Carla har fået sygdommen. men man må ikke tjekke hende før hun er 18, da hun selv skal godkende det tjek. MEN de skal så have lavet deres fremtidige børn på rigshospitalets genetiske afdeling (de skal til og igang nu) og man kan sige, at en af de positive ting ved dén sag er, at de kan sætte risikoen for at give genet videre ned til 2-3% og så tjekke barnet yderligere ved moderkagebiopsi ved NF OG det er gratis at være i behandling for folk med genetiske sygdomme

nåh ups! jeg læste lige dit sidste svar, bare glem min sidste besked

sender jer et kæmpe kram..

de er jo heldiigvis blevet så gode til at opdage det meget tidligt. og de finder jo helt tiden på noget nyt.. men det må stadig være meget svært at vide..

Kære sødeste...

jeg kan godt forstå du ikke kan magte mere kræft og slet ikke hos din dejlige datter.

Men men, som de andre siger, så prøv at vende det til noget positivt og NYD at de holder ekstra godt øje med dem og risikoen for at kræften udvikler sig derfor nok er mindre end hos andre "dødelige".

Sender dig et STORT kram - tænker på dig

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tilføje og sige.... Er helt paf på dine vegne.

Men godt at der fremover vil blive lavet kontrol og holdt øje jo!!
Og godt at det "kun er måske", og ikke er noget faktisk på nuværende tidspunkt.
Det KAN jo ske, at der aldrig sker mere. Det kan man jo håbe på ihvertfald!

Men jeg forstår virkelig godt dine bekymringer. Sikke en møg-medelelse.

Knus herfra... 

Anonym skriver:

Jeg skriver som ano, da min mand helst ikke vil have det ud på nettet. Men I gætter helt sikkert, hvem jeg er.

Heldet har ikke vendt herhjemme, i sidste uge kom jeg til at slette hele min eksamensopgave, så jeg måtte starte forfra, jeg har alligevel nået at få den skrevet, og tænkte, at så måtte heldet da være vent, selvom det har været noget nede siden min mor fik kræft. Det har drænet mig for energi og jeg går og spekulerer meget på hende. Bum så kommer min hund til skade, og endda så meget, at hun skal opereres i sit ben og nu ikke må røre sig i 16 dage.

Jeg tænkte, at nu kunne det da umuligt blive værre, men men men ak ak ak, i dag har vi nået det laveste længe. Min mand skulle til samtale på sygehuset, fordi hans kusine døde af kræft sidste år, og de derfra har haft en mistanke om, at det kan være noget arveligt i hans familie. Hans far har været undersøgt, og udfra hvad vi havde fået at vide, så var der ingenting. Min mand kommer meget tidligt hjem, og fortæller, at de har fundet ud af, at han har en kromosonfejl, der gør at hans krop ofte vil dele celler forkert, og at han derfor er i høj risiko for at få kræft af forskellige typer, han skal derfor i livslang kontrol og have foretaget kikkertoperationer hvert andet år, og da det er arveligt er min lille datter også i høj risiko for at få kræft, og ikke bare en bestemt slags, men rigtig mange. Det har slået mig helt ud, ikke nok med min mor er alvorlig syg af kræft, nu er risikoen for at både min mand og min datter får det meget høj. Heldigvis har de fundet ud af, at de er i høj risiko, så der bliver holdt øje med dem, og forhåbentlig vil det blive opdaget får de bliver syge. Men hold da op mand, det gør så ondt indeni, og jeg har haft lyst til at tude hele dagen. Det var en af de værste beskeder, jeg kunne have fået, og så på en dag, hvor vi skulle have fejret, at jeg fik afleveret min opgave.

Mej det er ikke en oplysning man ville ha.

Men alligevel er det godt, så I kan være mere OBS på det.

Sender en masser kram og gode dage din vej

Sikken en besked at få. Jeg kan godt forstå du føler dig slået ud! Men som alle de andre så fint skriver, så behøver det ikke betyde noget negativt.

Jeg håber aldrig I kommer til at se skyggen af den fæle sygdom igen!

Knus og TILLYKKE med den afleverede opgave!!

Det er da en voldsom besked at stå med, jeg kan godt forstå du har været helt nede, det ville jeg også være.

Jeg kan kun sige at det er godt I ved det, så lægerne kan være opmærksomme - men stadigvæk er det nogle tunge informationer at skulle vænne sig til.

Der er en del kræft i min mands familie og jeg tænker også ofte at bare det ikke er givet videre til min søn. Det er en skrækkelig sygdom! 

Heldigvis bliver lægerne bedre hele tiden - jeg hørte for nylig om en pille som ville komme på markedet om nogle år, som kan kurere flere former for kræft... Så jeg krydser fingre for at hvis vores og jeres situation nogensinde skulle nå dertil, er der sket så meget på den front at chancen for helbredelse er meget større...

Et stort knus herfra