Kan ikke elske min mave...

Hej allesammen

Jeg kan godt mærke, at det går mig på, at maven bliver større - jeg ved selvfølgelig godt, at det hører med til en graviditet, men jeg har altid døjet med lidt ekstra på sidebenene, så min hjerne kan ikke rigtig kapere at min mave ser større ud, og at jeg har svært ved at være i mine bukser.

Jeg er 12+5 i dag, så det er jo ikke meget, det drejer sig om, og jeg tror lige præcis, at det er derfor min hjerne skriger "RØD ALARM" - Jeg ser nemlig ikke gravid ud, men ligner bare én der er småfed og oppustet!

Er der andre der har (haft) det på samme måde? Og i så fald, hvordan lærte I at nyde det, i stedetfor at lade det gå jer på? Har brug for nogle gode råd, så jeg kan blive mere glad i min hverdag - det får "lillefis" jo også glæde af

Tak

NadiaSK skriver:

Hej allesammen

Jeg kan godt mærke, at det går mig på, at maven bliver større - jeg ved selvfølgelig godt, at det hører med til en graviditet, men jeg har altid døjet med lidt ekstra på sidebenene, så min hjerne kan ikke rigtig kapere at min mave ser større ud, og at jeg har svært ved at være i mine bukser.

Jeg er 12+5 i dag, så det er jo ikke meget, det drejer sig om, og jeg tror lige præcis, at det er derfor min hjerne skriger "RØD ALARM" - Jeg ser nemlig ikke gravid ud, men ligner bare én der er småfed og oppustet!

Er der andre der har (haft) det på samme måde? Og i så fald, hvordan lærte I at nyde det, i stedetfor at lade det gå jer på? Har brug for nogle gode råd, så jeg kan blive mere glad i min hverdag - det får "lillefis" jo også glæde af

Tak

Uha, hvor jeg kender til den følelse af, at man ikke kan accepterer maven, og den størrelse man ender med at blive..

Jeg hadede i det hele taget at være gravid, maven, størrelsen, at jeg ikke kunne gøre hvad jeg ville/følte jeg var i vejen alle steder.. - Butikker, bussen, ja over alt.

Men jeg hadede det bare, alt, ved at være gravid.. - Nej, selvf. ikke pjevs i maven, men alt andet..

Jeg lærte aldrig at accepterer det, men fandt glæden frem alligevel, glæden ved det der skulle ske, glæden ved, at jeg havde skabt en lille ny.

Tror du skal fokuserer på det i stedet for, selv om jeg VED hvor sindssygt svært det er... Men det er nok mit bedste råd..

en der kender ALT til den følelse du render med, + mere dertil..

NadiaSK skriver:

Hej allesammen

Jeg kan godt mærke, at det går mig på, at maven bliver større - jeg ved selvfølgelig godt, at det hører med til en graviditet, men jeg har altid døjet med lidt ekstra på sidebenene, så min hjerne kan ikke rigtig kapere at min mave ser større ud, og at jeg har svært ved at være i mine bukser.

Jeg er 12+5 i dag, så det er jo ikke meget, det drejer sig om, og jeg tror lige præcis, at det er derfor min hjerne skriger "RØD ALARM" - Jeg ser nemlig ikke gravid ud, men ligner bare én der er småfed og oppustet!

Er der andre der har (haft) det på samme måde? Og i så fald, hvordan lærte I at nyde det, i stedetfor at lade det gå jer på? Har brug for nogle gode råd, så jeg kan blive mere glad i min hverdag - det får "lillefis" jo også glæde af

Tak

Sådan havd ejeg det også i starten, men det har bestemt vendt sig, og selvom det nu er mega besværligt og tungt, så elsker jeg min mave

Jeg har mest af mit ekstra siddende, på røv/mave/lår området, og er smalskuldret, så har altid haft problemer med at finde pænt tøj, men har sjovt nok pludsleig fået super bonus ved at være gravid da jeg nu har kunnet finde en masse pænt tøj, og gik endda flere størrelser ned i tøj ved mamalicious

Jeg håber du vil blive glad for din mave og stort tillykke med din lille spire i maven

Hej.

Bare vent du kommer til at elske din dejlige gravide mave også selvom man får godt med ekstra på sidebenene.. Jeg havde det på samme måde i starten, da min dejlige veltrimmet krop forandrede sig, men nu er det skønt med mavse og dejlige håndtag, det kan trænes væk, når vi har født

Kram

NadiaSK skriver:

Hej allesammen

Jeg kan godt mærke, at det går mig på, at maven bliver større - jeg ved selvfølgelig godt, at det hører med til en graviditet, men jeg har altid døjet med lidt ekstra på sidebenene, så min hjerne kan ikke rigtig kapere at min mave ser større ud, og at jeg har svært ved at være i mine bukser.

Jeg er 12+5 i dag, så det er jo ikke meget, det drejer sig om, og jeg tror lige præcis, at det er derfor min hjerne skriger "RØD ALARM" - Jeg ser nemlig ikke gravid ud, men ligner bare én der er småfed og oppustet!

Er der andre der har (haft) det på samme måde? Og i så fald, hvordan lærte I at nyde det, i stedetfor at lade det gå jer på? Har brug for nogle gode råd, så jeg kan blive mere glad i min hverdag - det får "lillefis" jo også glæde af

Tak

Jeg hader ikke min mave. Tvært imod  Men jeg kender godt følelsen af, at jeg ikke gerne vil forveksles med en, der bare er fed og har taget for meget på, for jeg er også overvægtig som udgangspunkt.

Jeg havde derfor et behov for at fremhæve min graviditet. Så jeg viste med vilje min mave frem i tætsiddende tunika og kjoler og fortalte gerne, at jeg er gravid, hvis folk ikke selv spurgte

Det ku du måske prøve. Når folk ved, at det er en gravid-mave, så er reaktionerne jo helt anderledes.

Nu er jeg selv ret slank men oplevede det på præcis samme måde da maven begyndte at blive større. Især henad aftenen hvor man godt kan være ret oppustet.

Jeg synes selv at det hjalp meget omkring uge 16-17 stykker hvor maven begyndte at blive mere gravid-agtig, så man ikke bare ser småtyk ud.. Så tålmodighed er nok den bedste kur )

NadiaSK skriver:

Hej allesammen

Jeg kan godt mærke, at det går mig på, at maven bliver større - jeg ved selvfølgelig godt, at det hører med til en graviditet, men jeg har altid døjet med lidt ekstra på sidebenene, så min hjerne kan ikke rigtig kapere at min mave ser større ud, og at jeg har svært ved at være i mine bukser.

Jeg er 12+5 i dag, så det er jo ikke meget, det drejer sig om, og jeg tror lige præcis, at det er derfor min hjerne skriger "RØD ALARM" - Jeg ser nemlig ikke gravid ud, men ligner bare én der er småfed og oppustet!

Er der andre der har (haft) det på samme måde? Og i så fald, hvordan lærte I at nyde det, i stedetfor at lade det gå jer på? Har brug for nogle gode råd, så jeg kan blive mere glad i min hverdag - det får "lillefis" jo også glæde af

Tak

Jeg havde det på nøjagtig samme måde... så småfed ud til jeg var i uge 20 ca. og har altid været åleslank, så det at se maven ændre sig, og så på en måde hvor man ikke engang kunne se jeg er gravid...  det var ikke sjovt. Er nu i uge 35+3 så nu er det tydeligt på maven at jeg er gravid... men den kan stadigvæk godt være svær at arceptere...

Men hver gang jeg tænker at min lille-pige ligger der inde og venter på at komme ud til mig, så kan jeg ´ligefrem elske maven, ja selv mine strækmærker  hihi, men det har taget mig meget lang tid at kunne.

jeg  alt hvad jeg har for at du lærer at elske maven.

Jeg ved præcis hvordan du har det!!
Jeg var så overvægtig da jeg blev gravid og har taget 15 kg på nu i uge 36..  Jeg hader også alt omkring graviditeten, udover jeg elsker min lille pige i maven, og elsker når hun sparke og man kan se maven bevæger sig helt vildt rundt..  Det er det der får mig til at holde modet oppe.. ja også min kæreste som gang på gang prøver fortælle mig hvor dejlig han synes jeg er selvom jeg er meget stor..
Men jeg har været lidt irriteret og ked af at alle bare HELE tiden skal fortælle mig hvor meget jeg nu skal huske at nyde det fordi snart er det forbi osv.. MEN jeg kan ikke sætte mig ind i det.. Jeg vil da meget hellere have det for enden af alle smerterne osv.. nemlig vores lille pige.. men tit har jeg dårlig samvittighed fordi jeg føler jeg ikke er "glad" nok for min graviditet..
Men jeg synes altså ikke det sjovt ikke at kunne gøre hvad man vil, ikke kan kontrollere ens egen krop og at skulle tænke hele tiden på den lille i maven.. Alle smerterne, at jeg ikke kan sove eller vende mig om natten.. At jeg har vildt ondt i bækken, baller og ryg.. At jeg har så meget væske i hænder og fødder at jeg ikke kan holde på ting eller kan gå ordentlig og uden det gør vildt ondt.. Strækmærker og At sexen er mindre, ens selvværd, tanker osv osv osv..
Så du er slet ikke den eneste!!!
Men gevinsten er jo for enden og det er det du må tænke på hele tiden!! Gør jeg  Og det hjælper..

NadiaSK skriver:

Hej allesammen

Jeg kan godt mærke, at det går mig på, at maven bliver større - jeg ved selvfølgelig godt, at det hører med til en graviditet, men jeg har altid døjet med lidt ekstra på sidebenene, så min hjerne kan ikke rigtig kapere at min mave ser større ud, og at jeg har svært ved at være i mine bukser.

Jeg er 12+5 i dag, så det er jo ikke meget, det drejer sig om, og jeg tror lige præcis, at det er derfor min hjerne skriger "RØD ALARM" - Jeg ser nemlig ikke gravid ud, men ligner bare én der er småfed og oppustet!

Er der andre der har (haft) det på samme måde? Og i så fald, hvordan lærte I at nyde det, i stedetfor at lade det gå jer på? Har brug for nogle gode råd, så jeg kan blive mere glad i min hverdag - det får "lillefis" jo også glæde af

Tak

Hej med dig

Kender det kun alt alt alt for godt, jeg har aldrig rigtig været overvægtig, men heller ikke været den helt åletynde pige, men jeg et år måske mere inden jeg blev gravid startede jeg træning og blev mere og mere tilfreds med mig selv på mange områder, fik en super veltrænet krop, og SÅ BLEV JEG GRAVID - så stoppede det bragt,da jeg jo ikke må træne på samme måde som der, maven blev større og der var tilmed nogle der sprugte om jeg spiste mere end normalt , den var hård... Men jeg er nu 18+6 henne og jeg begynder at være glad for min mave, kan stadig intet mærke så har da stadig de dage hvor jeg tænker ÆV jeg er tyk, men er overbevist om når først du kan mærke det, vil du ELSKE den

Men fremhæv den, tag et par billeder af den, sid og kig på den og se bag den voksende mave og tænk over det dejlige indeni kan være svært, men er sikker på det nok skal ændre sig, du skal bare lige være 100% klar over hvad der forårsager det, og at det jo faktisk er helt iorden !!

Tusind tak allesammen!

Det er virkelig rart at høre, at jeg ikke er den eneste, og alle jeres tricks til at lære at elske mavsen.

Det varmer så dejligt!

Tror jeg vil prøve det med at fremhæve maven, fortælle folk jeg er gravid, tage billeder og fokusere på den lille fis inde i maven.

Det er nok tålmodighed der er vejen frem, jeg må bare kæmpe lidt for det.

Endnu engang tak hver og én - jeg havde brug for at høre det