Nu har jeg jo gennemlevet livet i en hel del år og har oplevet 60'erne med ungdomsoprør (jeg var lille barn, men kan godt huske det) 70'erne hvor meget var ret hippieagtigt, og 80'erne hvor netop det med kønnenes opdeling var et fy-ord, hvor alt skulle være neutralt, og det fortsatte man op gennem 90'erne. Og hvad konstaterede alle psykologer, pædagoer og hvad ved jeg?
At der ER forskel på kønnene og at de kønsopdeler sig selv.
Pigerne VIL være piger, og drenge VIL være drenge.
Jeg har også selv været en del til den fløj, der ikke ville have, der skulle være forskel på os...men..det er der.
Piger vil altid vælge det feminine, far, mor og børn, tylskjolerne og dukkehuset, mens drengene helt automatisk vælger fodbolden, krigslegene og brydekampene, hvor de ligger i en bunke og prøver kræfter.
Og det VAR faktisk en hel befrielse, da man endelig erkendte at piger skal have lov at være piger, drenge drenge, både for forældrene, men så sandelig også for børnene.
Jeg tror, og det er så blot min tanke, at man skal lade dem selv gå vejen, som det nu engang er.
For nogle er bare mere piger og nogle er bare mere drenge, mens andre er lidt mere neutrale.
Jeg siger ikke, at man partout, skal udstyre pigerne med strutskørter og drengne med murerskjorter, men man skal give pigerne lov til at føle de er prinsesser, og drengene at de er ridderne.
Selv bittesmå piger, og det er rent faktisk de fleste, elsker at få en fin kjole på, og drengene også de helt små, trives bedst i tumletøjet.
Dybe tanker her en tidlig fredag morgen..som jeg har tænkt en del over..om der så er noget om snakken ved jeg ikke.
Ha' en super dejlig weekend.
Det ku vi sikkert diskutere i timevis, for jeg har også gjort mig mange tanker om dette emne 
og diskuterer det gerne med folk, for jeg synes, det er en træls udvikling.
Jeg kender også godt til den nyeste forskning på området, men nu er jeg kva mine uddannelser generelt forbeholden overfor skarpt optrukne linjer og tolkninger af forskningsresultater, fordi jeg ved, at der er så mange fælder både i selve forskningsarbejdet og i tolkningen af resultaterne. Jeg ser en tendens til at man går i den fuldstændig anden grøft nu og siger, at ALLE piger har prinsesse-nøkker og ALLE drenge er vilde og vil lege krig. Det er jo lige så misforstået og grupperende konsekvent at opdrage alle børn efter køn, som at sige, at alle børn skal opdrages ens. Kendsgerningen må være, at der er forskel på børn, uanset køn, ift. præferencer og personlighed. Det er muligt, at vi generelt er præget af vores køn, enten på den ene eller den anden måde, men på forhånd at definere for børnene, at det handler om lyserødt og strutskørter og krigslegetøj, synes jeg er farligt. Børn skal ha lov til at udvikle deres egen kønsidentitet på den måde, som nu engang betyder noget for dem. Og det gør man efter min mening bedst, ved at opdrage dem neutralt, med en minimal påvirkning udefra, så de selv kan udtrykke sig som de nu føler er dem.
Jeg er selv opdraget forholdsvist neutralt og har både leget med biler og dukker, bygget huler i træer og leget i skoven og leget far, mor og børn, og den kønsneutralitet har jeg været glad for. Idag er jeg også meget velkørende både mht. maskuline og feminine kvaliteter og det ser jeg absolut som en fordel. For jeg føler mig først og fremmest som MENNESKE og ikke som kvinde eller mand.
