Jeg har mistet min mormor....

michella80 skriver:

Ja så fik hun fred.....

I tirsdags havde jeg en af de lange arbejdsdage med aftenmøde, så jeg havde fri 18.30. Jeg var mega træt og tænkte på vej hjem at jeg nok bare lige skulle have lidt mad og så tidligt i seng. Jeg var hjemme ved 20-tiden og når at kaste lidt mad i hovedet, da min tlf ringer. Det er min mor der siger at hvis jeg skal sige farvel til min mormor er det NU! De giver hende morfin og det går stærkt nu. Jeg tager en taxa og er derude en halv time senere. Det er rigtig hårdt og min mormor ligger og gisper efter vejret. Ind imellem stopper hun med at trække vejret i 20-30 sek og hver gang tror jeg at hun er død, men så trækker hun vejret ind igen. Det var rigtig ubehageligt. Vi var mange mennesker derude. Alle blev tilkaldt. Jeg tror vi var 11 udover min mormor og hendes mand. Vi sad hos hende på skift. Hun kunne ikke tale og hendes øjne var kun halvt åbne, men jeg tror ikke hun kunne se noget. Vi fik at vide af sygeplejersken at hun godt kunne høre os. Så jeg sagde til hende at vi alle var der, at hun bare skulle slappe af og ikke være bange, for vi skulle nok passe på hende. Puha altså.... Min mors kæreste kørte mig hjem så jeg var hjemme omkring midnat. Han kørte så derud igen. Min mor, hendes kæreste, min moster og onkel blev derude hele natten. Vi aftalte at min mor ville sende en sms hvis hun gik bort.

I går morges havde jeg ikke modtaget en sms og jeg fik fat i min mor der kunne fortælle at min mormor stadig kæmpede. Jeg tog derud efter at have afleveret Carla. Da døren bliver åbnet derude kan jeg se på min mors kæreste at hun er død. Hun havde LIGE åndet ud som jeg kom, så hun var stadig varm og til stede i rummet. Min mor sagde: Du nåede det ikke Michella! Og egentlig var jeg mere lettet end ked af det for nu skulle hun ikke kæmpe for at trække sit vejr mere. Jeg fik åbnet vinduet så hendes sjæl kunne flyve af sted. Vi stod hos hende længe og græd og fik sagt farvel. Det var så mærkeligt for hele morgenen havde der hængt grå triste skyer på himlen og nu kom solen frem og himlen blev blå. Vi bemærkede det allesammen. Som om det var en lille hilsen....

Der var en sygeplejerske i hjemmet som havde været kommet for at give morfin og hun var blevet, da hun kunne se at det var tæt på hun døde. Da min mormor så var væk, ringede sygeplejersken efter en hjemmehjælper og da hun kom fik de hende gjort fin. Hun fik noget fint tøj på og fik redt sit hår og lagt pænt. Hun blev rigtig fin! Så gav de hende en hvid lilje i hænderne og de tændte to stearinlys. Jo mere tid der gik jo mere så hun ud som om hun bare lå og sov. Der faldt så meget fred over hendes ansigt.

Bedemanden kom hurtigt og fik aftalt hvordan og hvorledes. Så nu på onsdag skal jeg til den tredje begravelse på 2mdr! Puh det er hårdt.....

Jeg kom hjem om eftermiddagen i går. Carla blev ved med at kramme mig. Vi har ikke været sammen hverken mandag eller tirsdag aften og jeg kunne mærke hun havde savnet mig. Da hun var blevet puttet om aftenen slukkede vi fjernsynet og så sad Casper bare og holdt om mig. Jeg kunne ikke holde mig vågen mere kl 19.30, så Casper gik med ind og holdt om mig indtil jeg sov. Det var rart.

Jeg kan bare mærke jeg er blevet så bange for døden. Jeg synes vi har mistet så mange nu og jeg er bange for at miste flere. Jeg er bange for jeg selv bliver syg og dør og jeg er rigtig bange for at miste Casper og Carla. Det er bare blevet for meget.....

Kære sødeste Michella

det gør mig rigtig ondt at du har måttet miste så mange betydningsfulde mennesker den sidste tid!

jeg håber, at du inderst inde finder en styrke til at bære dig gennem denne svære tid. Det var godt at din mormor fik fred og at du og din familie nu ikke længere skal tænke på at hun lider.

jeg sender dig mange varme knus og tanker!!

MORJESPERSEN skriver:

Det gør mig så ondt at læse at du har midstet hende.... jeg sider her og .... jeg ved hvad du går i gemmen, midste jo selv min mormor den dag pigerne kom til verden...Det er bare så hårdt at mkidste en man holder af, men heldigvis nåde hun at opleve Carla og se dig lykkelig.... Jeg sender dig varme tanker her fra.... og kondulere til resten af din familie og dig også...

Tak Fie. Ja jeg var glad for at hun nåede at blive oldemor og jeg har nogle rigtig gode billeder af Carla og hende sammen fra Carlas fødselsdag.

bondepigen skriver:

Puha, hvor er jeg ked af det på dine og familiens vegne!

Det forløb med vejrtrækningen lyder som min svigerfars...og det er bare rigtig rigtig hårdt at se på, og man håber bare at de snart får fred, så de ikke skal ligge og trække vejret på den måde, som lyder meget besværlig... Puha...

Ja det var SÅ synd for hende. Hun havde så svært ved at få luft, så det var bare så godt for hende at få fred så hun ikke skulle ligge der og kæmpe mere. Men det er godt nok gået stærkt. Det er godt for hende, men hårdt for os andre.

Ni-ko-li-ne skriver:

Kære sødeste Michella

det gør mig rigtig ondt at du har måttet miste så mange betydningsfulde mennesker den sidste tid!

jeg håber, at du inderst inde finder en styrke til at bære dig gennem denne svære tid. Det var godt at din mormor fik fred og at du og din familie nu ikke længere skal tænke på at hun lider.

jeg sender dig mange varme knus og tanker!!

Tak Karina. Ja man finder jo noget der holder en oppe uanset hvor hårdt det er. Carla er en af grundende til at jeg står op hver dag.

Jeg sagde også til Casper i går at jeg bare havde lyst til at trække stikket ud. Simpelthen forsvinde i en uges tid. Tage væk alle tre. Det kunne være dejligt!

Er jeg ked af at hører, R.I.P til din mormor

Håber i går bedre tider i møde nu i jeres familie

Søde Michella..............sender dig en masse knus og styrke, og ønsker jer alt det bedste.

Knus Mette

 

Ja så fik hun fred.....

Sikke du beskriver hendes død smukt, syntes jeg.

Jeg sender dig en masse tanker, forståelse og trøst.
Det er barsk som du har oplevet at miste på kort tid.
Og selvom hun fik fred, så vil hun jo selvfølgelig være meget savnet.

Godt at Casper har vist forståelse og rummelighed, og været sød til bare at holde om dig!! Sådan noget betyder bare uendelig meget, når man er ked af det.

Jeg håber ikke at du skal opleve at miste flere i lang, lang tid nu.
Din frygt for det er jo selvfølgelig fuldstændig forståelig.
Jeg tror bestemt heller ikke, at der findes nogen, som trives godt med, at skulle give slip på nogen, som de holder af. Så den frygt har de fleste af os nok et sted indeni os....

Det er så svært sådan noget....!!

KNUS TIL DIG   Og må din mormor have det godt dér hvor hun er nu.

Trinehw skriver:

Er jeg ked af at hører, R.I.P til din mormor

Håber i går bedre tider i møde nu i jeres familie

Tak skal du have. Det håber jeg også! Vi har brug for en lille pause! På onsdag når min mormor skal bisættes er det NØJAGTIG 2mdr siden jeg var til min fasters bisættelse!

anna-jonas skriver:

Søde Michella..............sender dig en masse knus og styrke, og ønsker jer alt det bedste.

Knus Mette

Tak søde Mette!