er os kvinder ikke tit lidt for gode til at overgå hinanden...hvis der er en der har brug for noget, mangler noget er sur over noget, så er der en masse andre der skriver at de kunne sagtens og det gjorde mere ondt, tog længere tid, i flere år osv osv osv...
Det kan være omrking alt og jeg skal da ikke holde mig for god..men hvor er det egentlig trist at når der er en der feks har brug for at få passet børn eller tage på ferie at de så lige får retur at der er en masse der aldrig har haft ferie uden børn eller ikke fik passet sine børn de første fem år...er det ikke lige meget, hvis nu man har et behov for at få fred, rejse væk eller noget helt tredje at modsvaret så er at "det havde jeg ikke brug for, sådan er det at have børn, jeg klarede det hele selv".
Er vi ikke nogle gange bare lidt for hellige os kvinder...jeg har sgu også været den der der har sagt at jeg har haft mine børn hjemme og jeg ikke kunne drømme om det og det...men hvad kommer det egentlig andre ved, det var jo et valg jeg tog..
Vil vi kvinder bare gerne overgå hinanden, virke lidt sejere end hinanden, eller er det mon lidt misundelse over at man ikke selv tog lidt fri og fred og gjorde livet nemmere med små børn.
Hvad mener I...? jeg synes det er ærgerligt og jeg skal selv bedre mig også..hvad jeg gjorde kan andre ikke bruge til noget..det var mit valg og ikke noget jeg skal prædike over for andre...vi vælger alle det vi synes er bedst og vi bliver så præcis den mor vi ønsker for vores børn..
Ved ikke om mine tanker her på skrift giver mening...sad bare lige og tænkte over det..
God aften..
Venligst..
Anmeld