Anonym skriver:
Jeg føler mig brugt. Jeg betaler hans regninger fordi han ikke selv tjener penge nok(vi tjener lige meget, men han har meget gæld). Jeg holder huset pænt og rent. Jeg betaler alt til vores fælles børn. Jeg står for al aktivering af vores søn på 2 mdr.
Jeg forkæler ham med sodavand, og køber tøj og sko til ham. Jeg sender søde sms og beskeder på fb. Jeg står med planlægning af barnedåb alene. Jeg bliver skældt ud af hans familie fordi han ikke gider dem. Og nu skal hans mor være gudmor til min lille dreng
Skal han hjælpe med noget forlanger han en belønning for det. Han giver mig dårlig samvittighed hvis jeg forventer noget af ham. Brokker jeg mig får jeg smidt i hovedet at 'alt drejer sig kun om dig' 
Jeg får aldrig noget retur, ikke så meget som et 'nej hvor er stuen flot' eller 'ih hvor smager maden godt' Nej nej, jeg får bare et 'sovsen smager ikke af noget' eller 'må jeg få penge til cola'. 
Jeg finder altid på undskyldninger over mig selv, at jeg nok bare er en dårlig kok, at andre kærester sikkert er sødere end mig. At jeg bare skal være taknemmelig for at han idet mindste ikke boller ved siden af. Jeg er så ødelagt inden i. Jeg græder hver nat- og bliver efterfølgene sur på mig selv over at være så utaknemmelig.
Jeg forlanger ikke engang han skal forandre sig, jeg vil bare have han indrømmer sine fejl. Men det er kun mig der er en fejl i hans øjne.
Du viser ham dette indlæg............................mon ikke det kan sætte tanker igang i ham. For det er et farligt game, hvis man tager ens partner for givet, og aldrig giver noget igen.
