Hvorfor er det så svært?

Jeg føler mig brugt. Jeg betaler hans regninger fordi han ikke selv tjener penge nok(vi tjener lige meget, men han har meget gæld). Jeg holder huset pænt og rent. Jeg betaler alt til vores fælles børn. Jeg står for al aktivering af vores søn på 2 mdr.

Jeg forkæler ham med sodavand, og køber tøj og sko til ham. Jeg sender søde sms og beskeder på fb. Jeg står med planlægning af barnedåb alene. Jeg bliver skældt ud af hans familie fordi han ikke gider dem. Og nu skal hans mor være gudmor til min lille dreng

Skal han hjælpe med noget forlanger han en belønning for det. Han giver mig dårlig samvittighed hvis jeg forventer noget af ham. Brokker jeg mig får jeg smidt i hovedet at 'alt drejer sig kun om dig'  

Jeg får aldrig noget retur, ikke så meget som et 'nej hvor er stuen flot' eller 'ih hvor smager maden godt' Nej nej, jeg får bare et 'sovsen smager ikke af noget' eller 'må jeg få penge til cola'.

Jeg finder altid på undskyldninger over mig selv, at jeg nok bare er en dårlig kok, at andre kærester sikkert er sødere end mig. At jeg bare skal være taknemmelig for at han idet mindste ikke boller ved siden af. Jeg er så ødelagt inden i. Jeg græder hver nat- og bliver efterfølgene sur på mig selv over at være så utaknemmelig.

Jeg forlanger ikke engang han skal forandre sig, jeg vil bare have han indrømmer sine fejl. Men det er kun mig der er en fejl i hans øjne.

Synes desværre at jeg har hørt det her rigtig mange gange nu, og kender det selv fra min eks.. Jeg har den erfaring at det ALDRIG ændre sig medmindre man virkelig gør noget med STORE bogstaver. Det hjælper intet at gå rundt og være usikker og ikke sige noget fordi man er bange for at skabe ballade... 

Der skal mod til  

Øv hvor træls!

Hvad laver han lige? Arbejder han meget, eller? (ikke fordi det er en undskyldning)

Sig lige ud at du faktisk godt kunne bruge at han viser han sætter pris på det du gør. Sig hvordan du har det - at du føler dig ensom selvom i er et par.

Og tilsidst vil jeg sprøge hvorfor hans mor skal være gudmor? Det havde jeg aldrig gået med til..... Specielt ikke når du skriver de skælder dig ud

Anonym skriver:

Jeg føler mig brugt. Jeg betaler hans regninger fordi han ikke selv tjener penge nok(vi tjener lige meget, men han har meget gæld). Jeg holder huset pænt og rent. Jeg betaler alt til vores fælles børn. Jeg står for al aktivering af vores søn på 2 mdr.

Jeg forkæler ham med sodavand, og køber tøj og sko til ham. Jeg sender søde sms og beskeder på fb. Jeg står med planlægning af barnedåb alene. Jeg bliver skældt ud af hans familie fordi han ikke gider dem. Og nu skal hans mor være gudmor til min lille dreng

Skal han hjælpe med noget forlanger han en belønning for det. Han giver mig dårlig samvittighed hvis jeg forventer noget af ham. Brokker jeg mig får jeg smidt i hovedet at 'alt drejer sig kun om dig'  

Jeg får aldrig noget retur, ikke så meget som et 'nej hvor er stuen flot' eller 'ih hvor smager maden godt' Nej nej, jeg får bare et 'sovsen smager ikke af noget' eller 'må jeg få penge til cola'.

Jeg finder altid på undskyldninger over mig selv, at jeg nok bare er en dårlig kok, at andre kærester sikkert er sødere end mig. At jeg bare skal være taknemmelig for at han idet mindste ikke boller ved siden af. Jeg er så ødelagt inden i. Jeg græder hver nat- og bliver efterfølgene sur på mig selv over at være så utaknemmelig.

Jeg forlanger ikke engang han skal forandre sig, jeg vil bare have han indrømmer sine fejl. Men det er kun mig der er en fejl i hans øjne.

du er simpelthen nødt til at få noget selvrespekt!

gør noget godt for dig selv, og lad være med hele tiden at gøre din kæreste bjørnetjenester... hvordan skal han lære at betale selv, og spare og rydde op, hvis du bare altid gør det?

det lyder, for mig, meget som om du er nødt til at gå den hårde vej

Den historie har jeg været igennem - dog uden børn Coca Cola, betaling af regninger, tøj, rengøring.. Mit liv om igen for et par år siden 

Puuh lille stakkel...Gud hvor jeg dog føler med dig.

Du har vist fundet dig en bundforkælet huslmand, og det bliver ikke anderledes med mindre du sætter ham stolen for døren..og helt ærligt..jeg tror overhovedet ikke han vil fatte det.
Ikke når han er på DEN måde.
I hans univers er det dig, der sørger for at stå derhjemme i hulen og være klar med tøflerne og opvartningen. Hans eneste forpligtelse er at bringe "jagten" hjem (også selvom vildtet ikke slår til og du så også må ud og skaffe vildt selv og brødføde hans udskejelser) og that's it!!! (Synes han)
Og så har du værsågod at varte ham op og stå på pinde.
Jo..en typisk hulemand.

Med den slags er der ikke så meget at gøre.
Du kan leve med det og så bruge alle de finurlige kvindelige tricks til at få ham til at tro, at ideerne er hans, eller du kan ganske enkelt sige stop!
Pakke dit tøj og gå sammen med dit barn.
Du vil ikke komme nogle steder med at foreslå rådgivning, terapi eller noget som helst andet, for så længe han synes at alle fejlene ligger hos dig, så vil han ikke indrømme sine egne.

Men NEJ...fejlene ligger ikke hos dig.
Du kan sige lige ud til ham, at enten skal der andre boller på suppen, eller også kan han kigge sig om efter en anden slave, men jeg tror desværre ikke det vil virke.

Hvorfor skal svigermaskinen være gudmor, hvis du ikke bryder dig om det??
Blot et spørgsmål??
Men et stort knus skal du have

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Puuh lille stakkel...Gud hvor jeg dog føler med dig.

Du har vist fundet dig en bundforkælet huslmand, og det bliver ikke anderledes med mindre du sætter ham stolen for døren..og helt ærligt..jeg tror overhovedet ikke han vil fatte det.
Ikke når han er på DEN måde.
I hans univers er det dig, der sørger for at stå derhjemme i hulen og være klar med tøflerne og opvartningen. Hans eneste forpligtelse er at bringe "jagten" hjem (også selvom vildtet ikke slår til og du så også må ud og skaffe vildt selv og brødføde hans udskejelser) og that's it!!! (Synes han)
Og så har du værsågod at varte ham op og stå på pinde.
Jo..en typisk hulemand.

Med den slags er der ikke så meget at gøre.
Du kan leve med det og så bruge alle de finurlige kvindelige tricks til at få ham til at tro, at ideerne er hans, eller du kan ganske enkelt sige stop!
Pakke dit tøj og gå sammen med dit barn.
Du vil ikke komme nogle steder med at foreslå rådgivning, terapi eller noget som helst andet, for så længe han synes at alle fejlene ligger hos dig, så vil han ikke indrømme sine egne.

Men NEJ...fejlene ligger ikke hos dig.
Du kan sige lige ud til ham, at enten skal der andre boller på suppen, eller også kan han kigge sig om efter en anden slave, men jeg tror desværre ikke det vil virke.

Hvorfor skal svigermaskinen være gudmor, hvis du ikke bryder dig om det??
Blot et spørgsmål??
Men et stort knus skal du have

Kærligst
Sussie

 Helt enig.

Jeg synes absolut ikke at han fortjener dig! Og jeg håber du har større ambitioner i livet end at rende rundt og være mor for ham 

Kh

Rosa

Anonym skriver:

Jeg føler mig brugt. Jeg betaler hans regninger fordi han ikke selv tjener penge nok(vi tjener lige meget, men han har meget gæld). Jeg holder huset pænt og rent. Jeg betaler alt til vores fælles børn. Jeg står for al aktivering af vores søn på 2 mdr.

Jeg forkæler ham med sodavand, og køber tøj og sko til ham. Jeg sender søde sms og beskeder på fb. Jeg står med planlægning af barnedåb alene. Jeg bliver skældt ud af hans familie fordi han ikke gider dem. Og nu skal hans mor være gudmor til min lille dreng

Skal han hjælpe med noget forlanger han en belønning for det. Han giver mig dårlig samvittighed hvis jeg forventer noget af ham. Brokker jeg mig får jeg smidt i hovedet at 'alt drejer sig kun om dig'  

Jeg får aldrig noget retur, ikke så meget som et 'nej hvor er stuen flot' eller 'ih hvor smager maden godt' Nej nej, jeg får bare et 'sovsen smager ikke af noget' eller 'må jeg få penge til cola'.

Jeg finder altid på undskyldninger over mig selv, at jeg nok bare er en dårlig kok, at andre kærester sikkert er sødere end mig. At jeg bare skal være taknemmelig for at han idet mindste ikke boller ved siden af. Jeg er så ødelagt inden i. Jeg græder hver nat- og bliver efterfølgene sur på mig selv over at være så utaknemmelig.

Jeg forlanger ikke engang han skal forandre sig, jeg vil bare have han indrømmer sine fejl. Men det er kun mig der er en fejl i hans øjne.

Har du overvejet, at han måske ikke fortjener dig og at du måske ville have det bedre uden ham?!

Anonym skriver:

Jeg føler mig brugt. Jeg betaler hans regninger fordi han ikke selv tjener penge nok(vi tjener lige meget, men han har meget gæld). Jeg holder huset pænt og rent. Jeg betaler alt til vores fælles børn. Jeg står for al aktivering af vores søn på 2 mdr.

Jeg forkæler ham med sodavand, og køber tøj og sko til ham. Jeg sender søde sms og beskeder på fb. Jeg står med planlægning af barnedåb alene. Jeg bliver skældt ud af hans familie fordi han ikke gider dem. Og nu skal hans mor være gudmor til min lille dreng

Skal han hjælpe med noget forlanger han en belønning for det. Han giver mig dårlig samvittighed hvis jeg forventer noget af ham. Brokker jeg mig får jeg smidt i hovedet at 'alt drejer sig kun om dig'  

Jeg får aldrig noget retur, ikke så meget som et 'nej hvor er stuen flot' eller 'ih hvor smager maden godt' Nej nej, jeg får bare et 'sovsen smager ikke af noget' eller 'må jeg få penge til cola'.

Jeg finder altid på undskyldninger over mig selv, at jeg nok bare er en dårlig kok, at andre kærester sikkert er sødere end mig. At jeg bare skal være taknemmelig for at han idet mindste ikke boller ved siden af. Jeg er så ødelagt inden i. Jeg græder hver nat- og bliver efterfølgene sur på mig selv over at være så utaknemmelig.

Jeg forlanger ikke engang han skal forandre sig, jeg vil bare have han indrømmer sine fejl. Men det er kun mig der er en fejl i hans øjne.

Jeg skriver lige, hvad jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg, det er altså skrevet med et stort knus i tankerne, og jeg håber, at du måske kan nikke genkendende til det:

- æij, der ville jeg gerne bo, det er jo simpelthen hotel med room-service på hjemadressen.

- du har enormt dårlig selvtillid, at du er en dørmåtte, at du er konfliktsky og bøjer af.

- han har det dårligt med sig selv, fordi han ikke er i stand til at forsørge familien, og det giver sig udslag i dårligt humør, mangel på omsorg og kærtegn, og han kan simpelthen ikke se ud over sin egen næsetip og se, hvor meget du gør for jer. Kunne han have en depression? Er det ikke et nødråb, når han synes, at alt drejer sig om dig?

- har du involveret ham i planlægning af barnedåben? Hvis du bare gør alting selv, så er det da nemmere for ham, at du bare gør det, og at han ikke skal tænke på det. 

- fylder sodavand meget i jeres liv?

Du/I er nok nødt til at sætte jer ned og få snakket det her igennem, evt. med hjælp udefra, for det er nok en ond spiral, I er inde i.

Du har kun den ene fejl at du lader ham gøre det mod dig!! Du skal da ikke betale hans regninger hvis i har hver sin økonomi ellers... Han har gæld så må han sørge for at betale den og hans regninger + halvdelen af jeres fælles ting og tingene til jeres børn. Han skal tage sin del af slæbet der hjemme. For mig at se er i ikke i at parforhold, det minder mere om et forhold mellem mor og teenage søn, han gør som han vil og du sørger for alt, lige som hans mor gjore før dig. Du har ikke brug for et barn mere men du har brug for en mand, en voksen mand med en voksen mands ansvar.

Jeg vil foreslå parterapi hvis du gerne vil prøve at få det ændret men det er bestemt ikke nemt og i skal begge gå ind til det 100 % men da han ikke kan se han selv har fejl er der rigtig lang vej igen. Ellers må du leve med det eller gå fra ham. Og desværre er ingen af delene lette.