Føler min dreng er "forkert"....

MinNoah skriver:

Dejligt med så mange svar på så kort tid :-)

Læste lige artiklen, synes det er svært at vurdere om han er "særlig sensitiv" eftersom han ikke er så gammel endnu, og det er forskelligt hvordan han opfører sig i forskellige situationer - men interessant artikel med et godt budskab: Accepter dit barn som det er!

Det er dejligt at høre fra andre dagplejere også - og hvordan I har tacklet "følsomme" børn.  Noahs er en tung/stor dreng, og DP-mor vil/kan ikke bære ham rundt hele tiden, det er også helt fint, hun skal ikke ødelægge sig selv helt pga det, men ved bare ikke hvad løsninegn er?! Jeg har mest lyst til han ALDRIG skal sætte sine ben i legestuen igen, vi har heldigvis gode bedsteforældre der med glæde tager sig af ham. Men min kæreste er mere af den opfattelse at han bare skal lære at være der. ?! Tror dog løsningen bliver at han er der 1-2 timer om formiddagen og så henter bedsteforældrene ham.

Det samme gælder med gæstedagpleje, jeg undgår så vidt muligt at han skal det - for det første for hans skyld! For det andet føler jeg at han er "problembarnet" i dagplejegruppen, og jeg ved han ikke vil bryde sig om at være i gæstedp. Så jeg kan ikke slappe af på arbejdet overhovedet.

En episode vi havde for 2 mdr siden i legestuen:

Jeg kommer kl. 14.30 for at hente min dreng. Den faste DP var ved at skifte en af de andre børn, min dreng (kunne ikke gå på det tidspunkt) stod grædende, virkelig opløst i gråd alene midt på gulvet. Der sad 3 andre dp-mødre i rummet, ikke én eneste tog sig af ham, de var alle 3 meget hurtige til at sige "vi kan ikke gøre noget" da jeg kom. (vel og mærke 15 min før jeg havde skrevet jeg vi komme) ØHHHH JO???! En af jer ku FORSØGE at trøste ham! I stede for bare at sidde og glo på en stol mens han stod der palle alene i verden og ikke selv kunne gå nogle steder For pokker den situation sidder ret dybt i mig, og jeg hader bare den legestue!

.... Og frygter den dag han skal starte i børnehave

Åhh, hvor gør det da ondt at høre hvordan din søn har stået og grædt alene  Jeg har engang oplevet det samme på en legeplads hvor jeg var med min arbejde (børnehave) og der også var en håndfuld dp. Der stod en pige og græd midt i det hele, det var tydeligt at hun var utryg og ikke kunne finde sin dp. Der stod et par andre dp bare fem meter fra hende og talte. Da jeg gik hen til hende og prøvede at trøste hende, fik jeg at vide af disse dp, at det skulle jeg ikke for hun kunne jo bare ikke finde sin dp. NEJ!!!!! SÅ HJÆLP HENDE DOG

Men klogt at tage en snak med hende. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man bliver nødt til at lade ens barn hente før, eller holde fridage, hvis der kan laves en løsning sammen med dp.

Jeg synes da DP'er skulle tage at trappe lidt ned med alle de ture, hvor der sker for meget. hvem har brug for det? Hende eller børnene? I min datters DP er de slet ikke så meget ude i store grupper. Måske en gang om ugen... Og det er da osse nok efter min mening.

Din søn er på ingen måde forkert. Jeg har selv følt det lidt som dig med min datter, fordi hun ikke snakkede med DP'er. Jeg valgte så at skifte DP'er, da jeg var sikker på det var DP'er der var min datters problem. Efter hun er blevet flyttet er huun blevet meget mere tryg og snakker som et vandfald. Så jeg synes helt klart du skal tale med DP'er om alle de tanker du går med, så I kan få løst problemet, for det er jo åbenbart et problem for hende, og i høj grad for din søn. Forstår ikke rigtigt hvorfor det er nødvendigt, at der skal ske så meget tre dage ud af fem...?

Dobbelt indlæg

Ja jeg synes også selv de er meget ude, eller har besøg.. Tror faktisk de så godt som aldrig bare er dem selv om formiddagen.

Nu får hun, som sagt, en ny dreng der starter snart, han er 9 mdr, så håber hun geare lidt ned når han kommer... Så der lige kan komme ro på for dem alle.!

Tak for jeres svar piger - tager stadig gerne imod flere :-)