Føler min dreng er "forkert"....

bare fordi han er lidt forsigtig...

Min dreng på knap halvandet år går i dagpleje. Han kan godt li at være der, og trives rigtig fint derovre. Men når han skal i legestue (hver 14. dag) eller hvis de skal til gymnastik, besøge en børnehave osv. Så føler jeg han bliver gjort til at problem, fordi han ikke bryder sig om store forsamlinger... (han bliver utryg, vil helst/kun være på skødet af DP-mor, og nogle gange er han ked selvom han er lige ved siden af dp-moren når de er ude) (Og de er ude mindst 3 gange om ugen)

Det skal siges at det aldrig er et problem når jeg er tilstede. Er vi til store familefødselsdage, i badeland osv osv. så er der ingenting, han siger gerne ´"hej" til fremmde mennesker, men de må stadig ikke tage ham op og sådan. Men han er på ingen måde ked! Han er lidt forsigtig-per.! Hvilket jeg jo også mener der skal være plads til! Jeg var selv lidt reserveret/genert som lille, så han har det ikke fra fremmede, det er hans personlighed - og det kan man ikke bare lige sådan ændre!

Problemet er bare at jeg kommer til at føle at han er forkert/et problem over i dagplejen. Synes jeg får mange kommentare om hans personlighed - noget jeg ikke kan eller vil ændre, men kommentarene kan være:

" Jeg synes det er hårdt for os allesammen når han er med i legestue.." (ja det er sgu også hårdt for mig som Mor! Men kan jo ikke ta fri hele tiden pga det)

"De andre kræver jo ikke så meget af mig i legestuen, men snart får jeg en lille ny der starter, og så er Noah(min dreng) jo nødt til at dele" (Hvad skal jeg som mor, bruge til at de andre åbenbart er "nemme børn")

"Vi skal til gymnastik på tirsdag, så må vi se hvordan det går denne gang (sagt lidt sukkende) - men de andre vil jo gerne være der" (JA JEG HAR forstået at de andre børn er Nemme og min dreng til besvær!)

Må indrømme jeg gik lidt trist derfra i dag da jeg afleverede. Da det var i dag alle disse kommentare kom (er ikke første gang).

Er jeg meget nærtagende? Normalt er vi rigtig glade for vores DP-mor, men synes ikke hun tænker over hvad hun siger altid, for det rammer altså en mor meget hårdt når man får af vide at ens barn er "Hårdt" arbejde. Og som jeg ser det, burde hun da tage det som en pædagogisk udfordring, at få gjort ham tryg ved større forsamlinger?! Og ikke kun se på ham som den generte, hylende, trælse, forsigtige dreng.

Jeg synes bestemt ikke du er nærtagende....og din dreng skal have lov at være forsigtig - det er vigtigt for hans selvværd at han ikke bliver skubbet for hurtigt frem.

Men omvendt tror jeg ikke din DP fortæller det for at dunke dig i hovedet med en "besværlig dreng". Mon ikke hun bare deler sine oplevelser, og synes det er synd for din dreng? Altså bekrymring?

Jeg ville dog helt klart tale med DP, og fortælle hvordan du opfanger det...måske tænker hun slet ikke over det. Og hvis det gennem denne samtale kommer frem at hun synes han er "besværlig", så ville jeg overveje at flytte ham.

For der skal selvfølgelig være plads til en forsigtig dreng

MinNoah skriver:

bare fordi han er lidt forsigtig...

Kan det være at han er usikker ude når han er med DP for en grund?

Har du tænkt over at finde en anden DP.

Jeg synes det er fræk hun bliver ved med at sige sådan. Jeg ville nok sige noget til DP, hvis hun flere gange og tit kommentere at mit barn var et problem. Spørge hende om hun har prøvet at ændre noget, så Noah ikke var til "besvær"

Jeg kender godt følelsen du har, jeg har bare en datter med SÅÅÅÅÅÅÅ meget krudt i røven og krævet øjne på sig det meste af tiden. Jeg kan godt føle at det er forkert, fordi andre i omkredsen har stille børn.

MinNoah skriver:

bare fordi han er lidt forsigtig...

Min dreng på knap halvandet år går i dagpleje. Han kan godt li at være der, og trives rigtig fint derovre. Men når han skal i legestue (hver 14. dag) eller hvis de skal til gymnastik, besøge en børnehave osv. Så føler jeg han bliver gjort til at problem, fordi han ikke bryder sig om store forsamlinger... (han bliver utryg, vil helst/kun være på skødet af DP-mor, og nogle gange er han ked selvom han er lige ved siden af dp-moren når de er ude) (Og de er ude mindst 3 gange om ugen)

Det skal siges at det aldrig er et problem når jeg er tilstede. Er vi til store familefødselsdage, i badeland osv osv. så er der ingenting, han siger gerne ´"hej" til fremmde mennesker, men de må stadig ikke tage ham op og sådan. Men han er på ingen måde ked! Han er lidt forsigtig-per.! Hvilket jeg jo også mener der skal være plads til! Jeg var selv lidt reserveret/genert som lille, så han har det ikke fra fremmede, det er hans personlighed - og det kan man ikke bare lige sådan ændre!

Problemet er bare at jeg kommer til at føle at han er forkert/et problem over i dagplejen. Synes jeg får mange kommentare om hans personlighed - noget jeg ikke kan eller vil ændre, men kommentarene kan være:

" Jeg synes det er hårdt for os allesammen når han er med i legestue.." (ja det er sgu også hårdt for mig som Mor! Men kan jo ikke ta fri hele tiden pga det)

"De andre kræver jo ikke så meget af mig i legestuen, men snart får jeg en lille ny der starter, og så er Noah(min dreng) jo nødt til at dele" (Hvad skal jeg som mor, bruge til at de andre åbenbart er "nemme børn")

"Vi skal til gymnastik på tirsdag, så må vi se hvordan det går denne gang (sagt lidt sukkende) - men de andre vil jo gerne være der" (JA JEG HAR forstået at de andre børn er Nemme og min dreng til besvær!)

Må indrømme jeg gik lidt trist derfra i dag da jeg afleverede. Da det var i dag alle disse kommentare kom (er ikke første gang).

Er jeg meget nærtagende? Normalt er vi rigtig glade for vores DP-mor, men synes ikke hun tænker over hvad hun siger altid, for det rammer altså en mor meget hårdt når man får af vide at ens barn er "Hårdt" arbejde. Og som jeg ser det, burde hun da tage det som en pædagogisk udfordring, at få gjort ham tryg ved større forsamlinger?! Og ikke kun se på ham som den generte, hylende, trælse, forsigtige dreng.

 

Sikke en "dum" dagplejer - Ikke ment så tungt...

Men jeg syntes det er trist, hun har behøv for at sige den slags til dig... Din søn har mere brug for tryghed end andre børn måske har, og sådan er det bare og det bør hun som dagplejer kunne takle...

Jeg har selv arbejdet som dagplejer en del år og jeg havde også et barn som IKKE var glad for legestuen - det var der flere børn der ikke var - det var en hård dag når vi var afsted, men sådan var det bare - jeg måtte have den lille gut med mig rundt alle steder og det gjorde ham tryg - han lærte langsomt at vende sig til de andre voksne - men han blev ved med at have brug for tryghed - han havde det ikke rart med alt den larm, mange børn og voksne og sådan en dreng var han bare - og det er altså virkelig svært at ændre på... - Jeg tror med tiden at din søn knytter sig lidt mere til de andre, men han vil nok altid have brug for en voksen tæt på sig i legestuen.

Syntes du skal tale med dagplejeren om at det gør dig ked af det - og at du håber I kan finde en fælles løsning så det kan blive en god dag for alle ...

Har du slet ikke mulighed for korte dage der over - eller en farmor - mormor der kunne tage ham ind imellem eller hente tidligt, så det kun var et par timer...

Knus Pia, som vil fortæller dig at største delen af alle små børn er utrykke i dagplejens legestue...

RumlesMor skriver:

Jeg synes bestemt ikke du er nærtagende....og din dreng skal have lov at være forsigtig - det er vigtigt for hans selvværd at han ikke bliver skubbet for hurtigt frem.

Men omvendt tror jeg ikke din DP fortæller det for at dunke dig i hovedet med en "besværlig dreng". Mon ikke hun bare deler sine oplevelser, og synes det er synd for din dreng? Altså bekrymring?

Jeg ville dog helt klart tale med DP, og fortælle hvordan du opfanger det...måske tænker hun slet ikke over det. Og hvis det gennem denne samtale kommer frem at hun synes han er "besværlig", så ville jeg overveje at flytte ham.

For der skal selvfølgelig være plads til en forsigtig dreng

Lige mine ord

Åh, du har da en lille sensitiv dreng tror jeg...sådanne har jeg tre af..skønne følsomme rolige empatiske unger...og han er IKKE et problem eller forkert, han er som han er og så må der tages hensyn..mine har aldrig kunen det der legestue og jeg fik om muligt andre til at psse de gange der var legestue...den dag i dag har min yngste på snart 5 år stadig brug for at vide hvad der skal ske, ellers bliver han utryg og ked...så han skal bare vide det hele i forvejen, når ikke det lige er hjemme ved mig.

Men Karoline herinde fra lagde et link til en super artikel om sensitive drenge...prøver lige at finde den..

Her:

https://www.baby.dk/debat/84162pi1/ordet-er-frit/pas-godt-paa-din-sensitive-dreng.aspx

Du er bestem ikke nærtagende, når din dreng har brug for ekstra tryghed, så skal hun give det. Hun er jo faktisk på arbejde, og det er hendes job at sørge for at din søn trives og udvikles i de timer han er hos hende. Selvfølgelig skal hun informere dig om hvordan han oplever det når der er mange, at han bliver ked af det o.l. Men det er ikke dit ansvar at det er træls for hende, eller de andre børn er lettere, og det skal hun ikke dele med dig, men med sine kollegaer.

Når der så starter en lille ny, så er det jo rigtig nok at hun kun har to hænder, og at der vil gå noget tid fra din søn. Sådan er konceptet jo i en dp, hvor der kun er en voksen. Det må i jo så have en snak om, hvordan i kan hjælpe din søn, så han klarer sig godt igennem det.

Kunne du ikke bede om et møde med hende, og forklare hende hvordan du oplever det? At du er nervøs for om han oplever at han er til besvær.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Dejligt med så mange svar på så kort tid :-)

Læste lige artiklen, synes det er svært at vurdere om han er "særlig sensitiv" eftersom han ikke er så gammel endnu, og det er forskelligt hvordan han opfører sig i forskellige situationer - men interessant artikel med et godt budskab: Accepter dit barn som det er!

Det er dejligt at høre fra andre dagplejere også - og hvordan I har tacklet "følsomme" børn.  Noahs er en tung/stor dreng, og DP-mor vil/kan ikke bære ham rundt hele tiden, det er også helt fint, hun skal ikke ødelægge sig selv helt pga det, men ved bare ikke hvad løsninegn er?! Jeg har mest lyst til han ALDRIG skal sætte sine ben i legestuen igen, vi har heldigvis gode bedsteforældre der med glæde tager sig af ham. Men min kæreste er mere af den opfattelse at han bare skal lære at være der. ?! Tror dog løsningen bliver at han er der 1-2 timer om formiddagen og så henter bedsteforældrene ham.

Det samme gælder med gæstedagpleje, jeg undgår så vidt muligt at han skal det - for det første for hans skyld! For det andet føler jeg at han er "problembarnet" i dagplejegruppen, og jeg ved han ikke vil bryde sig om at være i gæstedp. Så jeg kan ikke slappe af på arbejdet overhovedet.

En episode vi havde for 2 mdr siden i legestuen:

Jeg kommer kl. 14.30 for at hente min dreng. Den faste DP var ved at skifte en af de andre børn, min dreng (kunne ikke gå på det tidspunkt) stod grædende, virkelig opløst i gråd alene midt på gulvet. Der sad 3 andre dp-mødre i rummet, ikke én eneste tog sig af ham, de var alle 3 meget hurtige til at sige "vi kan ikke gøre noget" da jeg kom. (vel og mærke 15 min før jeg havde skrevet jeg vi komme) ØHHHH JO???! En af jer ku FORSØGE at trøste ham! I stede for bare at sidde og glo på en stol mens han stod der palle alene i verden og ikke selv kunne gå nogle steder For pokker den situation sidder ret dybt i mig, og jeg hader bare den legestue!

.... Og frygter den dag han skal starte i børnehave

Jeg er virkelig dårlig til at sige min mening/hvordan jeg føler det overfor dagplejemoren, men er min kæreste heldigvis ikke... Tror det ender med vi lige må tage en snak med hende.

Tror ikke (håber ikke) min søn føler sig til besvær - tror mere det er mig det påvirker.