Hvorfor, Hvorfor :(

det vedjeg godt, når man er over 3 år om at blive gravid med et foster der lever og bliver derinde, så får livet og det at få børn en helt anden mening.

Man tager intet i sin krop for givet og man når at elske og hade den på alle mulige måder gennem den tid det tager.

Men seriøst, det er ventetiden værd hvis det lykkedes for jer inden for lidt flere mdr.

jeg tror jeg vil synes at vente tiden på at blive gravid er værre end vente tiden på at babyen kommer frem i verden.

Men ja håber osse bare at der snart vil ske noget, da det er det vi begge to ønsker brændene

Vi har prøvet siden april - og uden held. Jeg kan 100% forstå hvad du føler. Selv er jeg ved at give op pga andre faktorer (bl.a. min alder) men bliv ved så længe du har modet til det.

Desuden tror jeg din mand bliver nødt til at tage tyren ved hornene og få lavet en test. Og det sammen med dig, bare så i er sikre på om det kan ske naturligt eller om i skal have hjælp. Hellere nu end om 2 år hvor i bare har oplevet flere "nederlag" hver måned. Hvis du forstår hvad jeg mener

Kan osse forstå dig, og håber der snart vil ske noget på jeres vegene, jeg krydser fingere for jer

Tror osse vi bliver ved lige så længe vi begge kan holde til det, det bedste er dog er at vores sexliv ikke kun er fordi vi vil lave et barn, men osse fordi vi stadig har lyst til og have det nærver til hinanden, og det er jo kun et pluds

Ja det tror jeg osse han/vi må, jeg tror ikke jeg "magter" der skal gå 2 år mere, du ved havd jeg mener

Nu er det måske ikke en trøst for dig, for folk er jo forskellige Men det hjalp mig at tænke på hvor kort tid en ægløsning varer og hvor vigtigt det er at man lige rammer de timer man kan blive gravid.

Når man tænker over det har man jo kun ca. 12 chancer på et år, og hver chance varer kun et par dage. Måske ved man slet ikke hvilke dage man har ægløsning. 
Har du set en statistik? Måske er tallene ikke helt rigtige det er længe siden at jeg læste det. Men det er noget med at det kun er omkring 25% der har heldet med sig inden for de første 3 mdr. Og efter 12 mdr. er det vist nok 75% Det siger jo noget om at det ikke altid er noget der kommer let.

Måske er det bare i mit hvoed at det kan være positivt

been there, done that.. 

Vi nåede igennem udredningen, og skulle til samtale på klinik, da vi lige pludselig selv klarede det.. 

det tog knapt 1,5 år

Millah skriver:

Hej alle sammen.

Trænger til og få lettet mit hjerte overfor nogen som måske har været i samme situation som mig og min mand.

Vi har i 1 år nu prøvet og blive forældre, men der sker ingen ting  

Jeg kan ikke holde ud og være nogen steder mere, bare jeg høre om børn eller ser små børn er jeg på nippet til og begynde og græde.

Min mand har dog tidliger fået konstateret dårlig sædkvalitet, men det var i en periode i hans liv hvor han tog narko, hvilket han ikke har gjorde i over 1 år nu...

Vores læge har sagt at han stadig kunne få børn, men hvorfor sker der så ikke noget ??

Og vores sexliv fejler da ikke noget

I skal ikke tabe modet.

Jeg og kæresten har været i samme situation. Der gik 2 år og 3 måneder fra vi startede projekt baby til vi stod med to streger.

Det blev så slemt at jeg ikke kunne glæde mig på mine veninders eller kollegaers vegne, når de blev gravide. Jeg blev bare lettere deprimeret af det fordi det ikke lykkedes for os.

Men det lykkedes og nu har vi en sund og rask dreng på 11 dage 

 for at det snart lykkedes for jer, men lad vær med at tabe modet. Det skal nok komme.

MoriSverige

Det er bare svært og holde modet oppe hele tiden :/ Men prøver

Det er som du selv siger rigtig rigtig svært og være glad på venner og veninderns vegne, selv om man i bud og grund er det,

Tillykke med drengen