er det normalt?? hjælp :-(

JustMe skriver:

For både min kærestes og mit vedkommende, er der perioder, hvor vi ikke er så fokuserede på hinanden, og så perioder, hvor vi er som nyforelskede.

Det jeg har erfaret er, at de perioder, hvor kæresten eller jeg er mere irritable mht. ting modparten laver, tit er perioder, hvor der er noget andet der presser på. Så hvis jeg kommer ind i en peride, hvor det irriterer mig, at kæresten glemmer at slå brættet ned, sætte en tallerken til vask osv., så sætter jeg mig ned og tænker igennem, om der i virkeligheden er noget andet, der generer mig i hverdagen. Såsom en stærk bekymring, noget der generer mig, nogle jeg er uvenner med, en stressfaktor udefra osv., og det er faktisk rigtigt tit tilfældet. Når jeg så har fået taget hånd om det irritationsmoment, kommer mit overskud mht. kæreste, familie mv. som regel igen lynhurtigt

Ofte bliver man nemlig nemmere irriteret, hvis man ikke har så meget overskud og så kan det vise sig, at det slet ikke er kæresten, der er problemet, men en anden stressfaktor, der påvirker dig... Det synes jeg lidt, det lyder til kunne være tilfældet ud fra dit indlæg. Så måske du skulle tænke igennem, om der er noget andet, der generer dig for tiden, som måske ikke engang er relateret til kæresten

jeg tror du har lidt ret... der har været en masse ude fra som har påvirket os begge 2 og vores humør begge 2. Så er der bare ikke meget overskud til den annen

Anonym skriver:

har lige læst den igenne..

det er sikkert et godt råd for nogen, men alle folk er altså forskellige og ikke alle mennesker vil trives i et forhold som du beskriver det i den tråd. Jeg får lidt intrykket af at du mener man bare skal give op og gå hvis der er nogle problemer med det du kalder "de store ting i livet".

der er da ingen af os der har lyst til at gå fra hinannen og der er også masser af fysisk nærhed i vores forhold - der er ingen probemer der. Men vi er begge to typen der har brug for plads til at være alene og til at være os selv. I din tråd siger du at man godt må lave ting for sig men man skal være i samme rum. Hvorfor må man ikke lave ting hver for sig i forskellige rum og så en gang i mellem komme ind og give et kys og sige hej til den annen? Det forstår jeg ikke

desuden er det jo heller ikke vores problem at han ikke ser mig, det er nærmere omvent

Det jeg skriver er all round råd
Tag det du kan bruge og kassér resten. Der er ingen der siger du skal kunne bruge det hele.
Jeg kan jo kun skrive om det, som har virket for mig, og for en del andre kvinder, som jeg har fået gode råd af og lært af

Det jeg mente med fælles rum, er at mange netop isolerer sig i deres egne rum og ikke er sammen...har man derimod begge behov for det, og kan finde hinanden alligevel, jamen så er der jo ingen ko på isen.

Og nej..jeg mener bestemt ikke at man bare skal give op...der snakker jeg om de håbløse tilfælde i forbindelse med, at man er så langt fra hinanden, at ingen af de to vil give sig.

Som før sagt..tag det du evt. kan bruge og kassér resten.
Jeg linkede det kun til dig, fordi du sagde, at du følte, at forelskelsen var ved at forsvinde og at de små ting i dagligdagen var begyndt at irritere dig.
Og så ville jeg dele lidt af min egen erfaring med dig.
Det var det hele

Alle de småting som irriterer dig nu, vil du helt sikkert savne, hvis i gik fra hinanden...

Har du været udsat for nogle ting, som gør, at du ikke føler, at du reagerer normalt?

Rockertand skriver:

Har du været udsat for nogle ting, som gør, at du ikke føler, at du reagerer normalt?

Ja jeg har en psykisk ustabil fortid og har svært ved alt der har med følelser at gøre.. jeg har det med enten at føle den meget voldsomt eller at føle dem næsten slet ikke.. giver det mening?

Peanut skriver:

Alle de småting som irriterer dig nu, vil du helt sikkert savne, hvis i gik fra hinanden...

det tror jeg godt du kan ha ret i jeg vil heller ikke mist ham. Jeg er bar så bange.

Anonym skriver:

Ja jeg har en psykisk ustabil fortid og har svært ved alt der har med følelser at gøre.. jeg har det med enten at føle den meget voldsomt eller at føle dem næsten slet ikke.. giver det mening?

Det gør det nemlig - jeg fornemmede godt, at det nok var sådan noget, vi var ude i.

Rockertand skriver:

Det gør det nemlig - jeg fornemmede godt, at det nok var sådan noget, vi var ude i.

har du et godt råd ?

Et eller andet sted har jeg nok bare brug for at vide at andre par også har lange nedture men at de godt kan kommme sig over det igen og at det er normalt er forelskelsen daler efter så længe...

Anyone?

Anonym skriver:

Et eller andet sted har jeg nok bare brug for at vide at andre par også har lange nedture men at de godt kan kommme sig over det igen og at det er normalt er forelskelsen daler efter så længe...

Anyone?

Jeg har været sammen med min mand i snart 6 år, og boet sammen med ham i de 4 af årene...

Jeg var smask forelsket i ham de første par år (kan ikke lige huske præsis fornår den forsvandt - noget er der jo også stadig tilbage).

Det er kun her i løbet af de sidste par år at jeg, ikke har den der forelskelse mere.. Kan sagtens undvære ham en weekend osv.. Kunne jeg SLET ikke dengang.. 

Og jeg brokker mig da også over toiletbrættet osv osv