Mine tanker kører rundt

victoria2008 skriver:

Det er fuldstændig jeres valg, hvem der skal med, og hvis du gerne vil se din farmor og hans bror, det er ikke ens betydende med at du også skal have din far med, og hvis din far tænker sig om, så ved han nok også hvorfor han ikke bliver inviteret....

Jeg tænker ligesom dig. Men så får jeg det så dårligt og ved næsten ikke hvordan jeg skal gribe det an.

Tror det er noget af mit "behage-syge-gen". For han vil helt sikkert blive rigtig skuffet.

camillakrath skriver:

Jeg tænker ligesom dig. Men så får jeg det så dårligt og ved næsten ikke hvordan jeg skal gribe det an.

Tror det er noget af mit "behage-syge-gen". For han vil helt sikkert blive rigtig skuffet.

Jeg kan godt forstå dig, det er da hårdt at skulle holde noget familie udenfor, men i bliver også bare nødt til at tænke på jer selv, i skal have en rigtig god dag, og der bestemmer man selv hvem er med, der er ingen, som bare skal med som en selvfølge....

camillakrath skriver:

Jeg har egentlig bare lyst til at invitere min mor og faktisk også farmor, farbror og hans familie. For dem har jeg rigtig meget med at gøre. Men min far - ja. Det er vist lidt svært at forklare

Jamen så inviter dem du synes og spring over resten.
Man kan jo undre sig lidt over din far...for når man sammenligner ham med din mor, ja så skulle man jo tro, at han var den mest normale af de to og derfor altid ville være der for dig.
Mennesker er da nogle mærkelige nogen
Det er dit liv søde ven og dine valg.
Hvorfor overhovedet have mennesker med til noget, som man kun ser ved særlige lejligheder??
Det har altid undret mig.
Jeg holder mig til de mennesker, som jeg har mest med at gøre og som er tættetst på mig i kærlighed...hvis du kan følge mig.
Og det har oftest i mit liv IKKE været familie.
Det der med hvad man PLEJER har jeg aldrig skelet til..ikke hvad det angår.
Jeg omgiver mig med de mennesker, der gør mig glad og som vil være en del af mit liv OGSÅ i dagligdagen.

victoria2008 skriver:

Jeg kan godt forstå dig, det er da hårdt at skulle holde noget familie udenfor, men i bliver også bare nødt til at tænke på jer selv, i skal have en rigtig god dag, og der bestemmer man selv hvem er med, der er ingen, som bare skal med som en selvfølge....

Jeg ved bare slet ikke hvordan jeg skal få det sagt til ham.

Har skrevet en sms til ham hvor jeg fortæller at jeg har helt ondt i maven af at tænke på de problemer.

SussieThyssen skriver:

Jamen så inviter dem du synes og spring over resten.
Man kan jo undre sig lidt over din far...for når man sammenligner ham med din mor, ja så skulle man jo tro, at han var den mest normale af de to og derfor altid ville være der for dig.
Mennesker er da nogle mærkelige nogen
Det er dit liv søde ven og dine valg.
Hvorfor overhovedet have mennesker med til noget, som man kun ser ved særlige lejligheder??
Det har altid undret mig.
Jeg holder mig til de mennesker, som jeg har mest med at gøre og som er tættetst på mig i kærlighed...hvis du kan følge mig.
Og det har oftest i mit liv IKKE været familie.
Det der med hvad man PLEJER har jeg aldrig skelet til..ikke hvad det angår.
Jeg omgiver mig med de mennesker, der gør mig glad og som vil være en del af mit liv OGSÅ i dagligdagen.

Ja. Har også altid sagt at jeg faktisk er mest ked af det med min far. For han har bevidst taget de valg.

Han har bare den gode undskyldning at han bor på Sjælland. Da jeg blev indlagt på ungdomspsyk kom han ikke før jeg blev udskrevet. Var der i to timer og kørte igen.

Men han bruger den altid "jamen jeg bor så langt væk".

Men du har bare helt ret. Nogen gange tænker jeg nok bare for meget på hvad andre synes

camillakrath skriver:

Jeg ved bare slet ikke hvordan jeg skal få det sagt til ham.

Har skrevet en sms til ham hvor jeg fortæller at jeg har helt ondt i maven af at tænke på de problemer.

Har du skrevet det til din far, og har han svaret på det?

camillakrath skriver:

Ja. Har også altid sagt at jeg faktisk er mest ked af det med min far. For han har bevidst taget de valg.

Han har bare den gode undskyldning at han bor på Sjælland. Da jeg blev indlagt på ungdomspsyk kom han ikke før jeg blev udskrevet. Var der i to timer og kørte igen.

Men han bruger den altid "jamen jeg bor så langt væk".

Men du har bare helt ret. Nogen gange tænker jeg nok bare for meget på hvad andre synes

I guder..ikke ti vilde heste kunne holde mig væk fra mit barn, hvis der var noget i vejen.
Jeg har endda præsteret at tage helt til Jylland fra Sjælland og hente mit ulykkelige barn hjem..også selvom hun var en voksen kvinde.

Men..mænd er nogle gange så kantede mht følelser..især med følelser, de ikke forstår.
Min far var også sådan.
Da jeg havde det værst psykisk, var han også længst fra mig, det kunne han slet ikke forholde sig til.
De praktiske ting jo, og de let tilgængelige hverdagsting, men psykisk og følelser..nix. Da jeg havde mest brug for min far, at kravle op på skødet hos og blive trøstet, var han der ikke. Vel gør det ondt, men årene har lært mig, at det er ikke ond vilje, men angst over for uformåenhed, der fik ham til at handle, som han gjorde, og det er ham kærligt tilgivet for længst.
Sådan er der bare nogle mennesker, der er, og det må man lære at leve med, men det gør dem nu ikke til dårlige mennesker, bare så du ved det.

Din far har måske i virkeligheden dårlig samvittighed og er knudet og skamfuld på en gang og kan slet ikke forholde sig til dig og alt det du, og på sin vis også han, har gået igennem.
Måske er hans måde at overleve på, at trække et skjold ned over sig og lade som ingen ting og glemme.
Tænk over det.
Måske skulle du prøve at se ham fra en anden vinkel.
Se ham ikke som din far, men som en mand ligesom chefen eller hr. Hansen naboen.
Er han så så slem?
Mon ikke, der i virkeligheden er en del gode sider gemt i ham, som blot ikke er blevet set for alle dine følelser?
Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det, jeg kender ikke dit liv eller din historie. Men prøv at kigge efter med andre briller.

Og ja, løft hovedet og stol på dig selv. Tag dine valg med oprejst pande og stolhed.
Du er DIG, og du er lige så vigtig og reel som alle andre, og blæs somme tider på, hvad "man" gør.